Annonce
Indland

Kravet til at bestå matematik på gymnasiet er faldet

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Efter gymnasiereformen er der sket et større fald i kravet til at bestå matematik i gymnasiet.

Med gymnasiereformen fra 2017 var det meningen, at matematikken skulle styrkes i gymnasiet. Derfor blev matematik på B-niveau blandt andet obligatorisk for alle med undtagelse af enkelte super-sproglige studieretninger.

Men årets skriftlige eksamen tyder på det stik modsatte. Det skriver Kristeligt Dagblad torsdag.

Resultatet viser, at der er sket en dramatisk ændring i kravet til at bestå. I år kunne en elev bestå den skriftlige matematikeksamen på B-niveau, hvis den studerende fik mindst 20,5 procent af de mulige point.

De seneste år har grænsen for bestået/ikke bestået været ved 33 procent. Mens den – til sammenligning – for 15 år siden lå på 40 procent.

Undervisningsministeriet valgte i år at skrue ned for skalaen, så kun 25 procent af eleverne dumpede. Dumpeprocenten holder dermed niveauet fra de seneste år.

Ifølge Carl Winsløw, der er professor i matematikkens didaktik på Københavns Universitet, er resultaterne et symptom på, at der er problemer med udbyttet af matematikundervisningen.

- En hel del af dem, der har bestået, har kunnet for lidt, siger han til Kristeligt Dagblad.

Matematiklærerforeningens formand, Jeanette Axelsen, mener heller ikke, at resultaterne er opløftende.

- Vi skal være bekymrede, når skalaen ændrer sig, og her er tale om et kæmpe skred.

- Spørgsmålet er, om det er en ny tilstand eller en overgangsfase, da vi er ved at implementere en ny reform.

Umiddelbart er resultatet blot et symptom, for det kunne være, at årets eksamenssæt var meget sværere end normalt. Men problemet er reelt.

Carl Winsløw har sammen med kolleger kigget nærmere på en konkret opgave, som kan løses med et par enkle regneregler fra disciplinen algebra.

Eksemplet stammer fra en censor, der har rettet besvarelserne fra 125 elever, der er fordelt over hele landet. Heraf kunne kun 25 procent svarer rigtigt.

Med Winsløws ord kan man antage, at stikprøven er repræsentativ for årgangen.

- Når jeg kigger på den opgave, træder ganske alvorlige problemer frem. Der er tale om en opgave, som eleverne allerede skulle kunne løse efter folkeskolen.

- Hvis du ikke kan løse den slags opgaver, så er der ikke meget af den gymnasiale matematik, du har adgang til.

Først til efteråret er den samlede analyse af årets skriftlige eksamen klar, så man kan se, hvilke opgaver der voldte eleverne problemer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce