Annonce
Aarhus

Krigens gru vækker minder på plejehjemmet

Oplevelsesmedarbejder Marlene Porat fortæller om Danmarks Befrielse til de ældre på byens plejecentre. Til slut involverer hun også sine tilhører i forestillingen. Foto: Flemming Krogh
Oplevelsesmedarbejder Marlena Porat giver beboere på byens plejehjem en særlige oplevelse med sin beretning om Danmarks befrielse.

AARHUS: En fotoudstilling med byens ældre beboerne hænger på Rosenvang Plejehjem.

De store plancher med flotte portrætter af århusianere fortæller historier fra krigens tid. Krigens sidste stemmer, som udstillingen hedder, beretter om livet i en koncentrationslejr, om besættelsen af Danmark og ikke mindst befrielsen.

Sammen med vandreudstillingen kan byens plejehjem få en oplevelsesmedarbejder på besøg, der kan gøre historierne fra krigens tid levende.

Med sine evner for skuespil, sang og fortælling er Marlene Porat en særlig medarbejder i Aarhus Kommune. I løbet af en uges tid optræder hun typisk otte gange med historier og sange rundt om på byens plejehjem. Folkeeventyr, H. C. Andersens eventyr og egne fortællinger er nogle af hendes tidligere emner.

Annonce
Tove Andreasen, beboer på Rosenvang Plejehjem, overværede fortælligen om Danmarks Befrielse, som Marlena Porat stod for. Tove Andreasen er en af de personer som er med på udstillingen Krigens Sidste Stemmer, der hænger på plejehjemmet i disse dage. Foto: Flemming Krogh

Først fællessang

Marlena Porats nyeste optræden handler om Danmarks befrielse. Oplægget har hun selv lavet ud fra en øjenvidneberetning. Nu optræder hun for første gang med sin lille forestilling.

Et lyst opholdsrum på Rosenvang Plejehjem udgør dagens intime scene. Rummet er snart fyldt op med en halv snes af beboerne på Rosenvang Plejehjem. Såvel kvinder som mænd har valgt at bruge en formiddag i selskab med Marlene Porat.

En af mændenes farverige strømper fanger straks Marlena Porats opmærksomhed.

- Sikken nogle flotte strømper. Er de ikke flotte, lyder det med smittende stemme fra oplevelsesmedarbejderen, som med pædagogisk snilde hurtigt skaber en hyggelig og afslappet stemning i rummet.

Snart er der delt et sanghæfte ud, og de ældre beboere og et par ansatte synger med på såvel Den Gamle Gartner som Den Blå Anemone.

Især den sidste sangs budskaber om frihed passer godt til emnet for dagen: Danmarks Befrielse.

En levende fortæller

Marlena Porats dramatiske fortælling er baseret på århusianske Ib Graadals oplevelser dagen før befrielsen 5. maj 1945. Ib Graadal er pårørende til en beboer på et andet plejehjem, og da Marlene Porat tilfældigt hørte hans fortælling, valgte hun at optræde med den beretning.

Med fagter og kraftig ryst beretter Marlena Porat gribende om, hvordan Ib Graadal som dreng i Aarhus blev fanget i et skyderi på åben gade. Sammen med faren, som var købmand i byen, slap de begge uskadte, og oplevede kort efter befrielsen i byen.

De ældre beboere er tydeligvis optaget af historien. Emnet om Danmarks befrielse fanger deres opmærksomhed.

Som en del af sit besøg går Marlena Porat bagefter rundt for at høre de enkeltes beretninger fra 2. Verdenskrig. Danmarks befrielse husker de fleste.

- Jeg blev faktisk snydt for befrielsen. Som ung pige i et hus skulle jeg holde øje med en gravid kvinde, og derfor kunne jeg ikke løbe ud på gaden for at fejre befrielsen, lyder en af de mere humoristiske beretninger fra en af beboerne.

Vandreudstillingen Krigens Sidste Stemmer skal rundt på byens plejehjem. Første stop er Rosenvang Plejehjem, hvor forstander Karin Jørgensen og beboer Svend Christensen får en snak om befrielsesdagene. Foto: Flemming Krogh

Populært indslag på plejehjemmet

Da den sidste kop kaffe er drukket op, begynder beboerne at sive ud af rummet. En hyggelig og livsbekræftende formiddag er slut.

- Jeg synes det gik godt. Enkelte detaljer kom ikke med, men næste gang går det sikkert endnu bedre. Fortællinger er som årgangsvin, de bliver bedre og bedre, lyder det fra Marlena Porat, som oprindeligt havde tænkt sig at lave en fortælling om Churchill-gruppen.

- Min farfar voksede op i Aalborg og har fortalt mig om den berømte modstandsgruppe. Men da jeg fik kontakt til Ib Graadal, som fortalte om sine oplevelser fra Aarhus dengang, kunne jeg fornemme, at det var oplagt med en lokal historie.

At historien ender godt er ikke tilfældigt.

- Når jeg vælger et emne, som jeg kan tage optræde med på byens plejehjem, skal det gerne rumme en positiv historie. Det handler om at skabe nogle gode dage for beboerne, forklarer Marlena Porat.

Forstander på Rosenvang Plejehjem, Karin Jørgensen, er begejstret for at få en oplevelsesmedarbejder ind på stedet.

- Vi har før haft Marlena Porat på besøg. Hun giver et glimt af livet underfor vores hus, siger Karin Jørgensen, som også er glad for at have udstillingen Krigens Sidste Stemmer hængende.

Svend Christensen, der netop har oplevet Marlena Porat, stopper sin kørestol ved én af beretningerne, som hænger på gangen. Snart får han og Karin Jørgensen en snak om krigens sidste dage.

Der er mange historier, der kan fortælles om dengang Danmark blev befriet. Og det er Marlena Porat også på vej til, da det er meningen, at hun skal rundt på flere af byens plejehjem med sin fortælling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce