Annonce
Aarhus

Krigens gru vækker minder på plejehjemmet

Oplevelsesmedarbejder Marlene Porat fortæller om Danmarks Befrielse til de ældre på byens plejecentre. Til slut involverer hun også sine tilhører i forestillingen. Foto: Flemming Krogh
Oplevelsesmedarbejder Marlena Porat giver beboere på byens plejehjem en særlige oplevelse med sin beretning om Danmarks befrielse.

AARHUS: En fotoudstilling med byens ældre beboerne hænger på Rosenvang Plejehjem.

De store plancher med flotte portrætter af århusianere fortæller historier fra krigens tid. Krigens sidste stemmer, som udstillingen hedder, beretter om livet i en koncentrationslejr, om besættelsen af Danmark og ikke mindst befrielsen.

Sammen med vandreudstillingen kan byens plejehjem få en oplevelsesmedarbejder på besøg, der kan gøre historierne fra krigens tid levende.

Med sine evner for skuespil, sang og fortælling er Marlene Porat en særlig medarbejder i Aarhus Kommune. I løbet af en uges tid optræder hun typisk otte gange med historier og sange rundt om på byens plejehjem. Folkeeventyr, H. C. Andersens eventyr og egne fortællinger er nogle af hendes tidligere emner.

Annonce
Tove Andreasen, beboer på Rosenvang Plejehjem, overværede fortælligen om Danmarks Befrielse, som Marlena Porat stod for. Tove Andreasen er en af de personer som er med på udstillingen Krigens Sidste Stemmer, der hænger på plejehjemmet i disse dage. Foto: Flemming Krogh

Først fællessang

Marlena Porats nyeste optræden handler om Danmarks befrielse. Oplægget har hun selv lavet ud fra en øjenvidneberetning. Nu optræder hun for første gang med sin lille forestilling.

Et lyst opholdsrum på Rosenvang Plejehjem udgør dagens intime scene. Rummet er snart fyldt op med en halv snes af beboerne på Rosenvang Plejehjem. Såvel kvinder som mænd har valgt at bruge en formiddag i selskab med Marlene Porat.

En af mændenes farverige strømper fanger straks Marlena Porats opmærksomhed.

- Sikken nogle flotte strømper. Er de ikke flotte, lyder det med smittende stemme fra oplevelsesmedarbejderen, som med pædagogisk snilde hurtigt skaber en hyggelig og afslappet stemning i rummet.

Snart er der delt et sanghæfte ud, og de ældre beboere og et par ansatte synger med på såvel Den Gamle Gartner som Den Blå Anemone.

Især den sidste sangs budskaber om frihed passer godt til emnet for dagen: Danmarks Befrielse.

En levende fortæller

Marlena Porats dramatiske fortælling er baseret på århusianske Ib Graadals oplevelser dagen før befrielsen 5. maj 1945. Ib Graadal er pårørende til en beboer på et andet plejehjem, og da Marlene Porat tilfældigt hørte hans fortælling, valgte hun at optræde med den beretning.

Med fagter og kraftig ryst beretter Marlena Porat gribende om, hvordan Ib Graadal som dreng i Aarhus blev fanget i et skyderi på åben gade. Sammen med faren, som var købmand i byen, slap de begge uskadte, og oplevede kort efter befrielsen i byen.

De ældre beboere er tydeligvis optaget af historien. Emnet om Danmarks befrielse fanger deres opmærksomhed.

Som en del af sit besøg går Marlena Porat bagefter rundt for at høre de enkeltes beretninger fra 2. Verdenskrig. Danmarks befrielse husker de fleste.

- Jeg blev faktisk snydt for befrielsen. Som ung pige i et hus skulle jeg holde øje med en gravid kvinde, og derfor kunne jeg ikke løbe ud på gaden for at fejre befrielsen, lyder en af de mere humoristiske beretninger fra en af beboerne.

Vandreudstillingen Krigens Sidste Stemmer skal rundt på byens plejehjem. Første stop er Rosenvang Plejehjem, hvor forstander Karin Jørgensen og beboer Svend Christensen får en snak om befrielsesdagene. Foto: Flemming Krogh

Populært indslag på plejehjemmet

Da den sidste kop kaffe er drukket op, begynder beboerne at sive ud af rummet. En hyggelig og livsbekræftende formiddag er slut.

- Jeg synes det gik godt. Enkelte detaljer kom ikke med, men næste gang går det sikkert endnu bedre. Fortællinger er som årgangsvin, de bliver bedre og bedre, lyder det fra Marlena Porat, som oprindeligt havde tænkt sig at lave en fortælling om Churchill-gruppen.

- Min farfar voksede op i Aalborg og har fortalt mig om den berømte modstandsgruppe. Men da jeg fik kontakt til Ib Graadal, som fortalte om sine oplevelser fra Aarhus dengang, kunne jeg fornemme, at det var oplagt med en lokal historie.

At historien ender godt er ikke tilfældigt.

- Når jeg vælger et emne, som jeg kan tage optræde med på byens plejehjem, skal det gerne rumme en positiv historie. Det handler om at skabe nogle gode dage for beboerne, forklarer Marlena Porat.

Forstander på Rosenvang Plejehjem, Karin Jørgensen, er begejstret for at få en oplevelsesmedarbejder ind på stedet.

- Vi har før haft Marlena Porat på besøg. Hun giver et glimt af livet underfor vores hus, siger Karin Jørgensen, som også er glad for at have udstillingen Krigens Sidste Stemmer hængende.

Svend Christensen, der netop har oplevet Marlena Porat, stopper sin kørestol ved én af beretningerne, som hænger på gangen. Snart får han og Karin Jørgensen en snak om krigens sidste dage.

Der er mange historier, der kan fortælles om dengang Danmark blev befriet. Og det er Marlena Porat også på vej til, da det er meningen, at hun skal rundt på flere af byens plejehjem med sin fortælling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

- Jeg har lært så meget af Sanne

Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce