Annonce
Kultur

Krimi-tegneserieficering

A. J. Kazinskis "Den Sidste Gode Mand" har været en tur på PalleSchmidts tegnebord og er blevet til en fin knaldroman af en tegneserie

Jeg mener, at jeg for et halvt års tid siden fik udnævnt Palle Schmidt til danske tegneseries mest hårdtarbejdende mand, og for ligesom at understrege sit krav på den titel, er den produktive tegner aktuel med en nye udgivelse på ikke færre end 144 sider.

Eller ... altså en hel ny udgivelse er der ikke tale om, da seneste værk fra Schmidts hånd faktisk er en tegneserieversion af en allerede eksisterende historie.

Krimien "Den sidste gode mand", forfattet af makkerparret Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund under pseudonymet A. J. Kazinski, udkom oprindeligt som helt almindelig roman i 2010, og den blev første bind i deres serie om politimanden Niels Bentzon.

En morder er i gang med at tage livet af verdens "gode mænd", 36 mennesker, der ifølge jødisk tradition med deres gode gerninger holder menneskeheden oppe. Den venetianske politikommissær Tommaso er kommet på sporet af det uhyggelige, verdensomspændende mordprojekt, men hans overordnede vil ikke have noget med hans konspirationsteori at gøre, og Tommaso sender derfor selv følere og advarsler ud via Interpol. Og dermed havner hans spekulationer på Niels Bentzons bord.

Den plagede og prøvede danske politimand står egentlig overfor at skulle tøjle sin flyskræk og møde resten af sin familie på ferie i Sydafrika, men sagen om de 36 mord får krogen i ham. Og sammen med astrofyskeren Hannah går han igang med at afkode morderens tankegang og prøve at regne ud, hvor det næste mord vil ske.

A. J. Kazinski historie er helt elementært spændende, omend noooget stort i favntaget og ambitiøs på et konspirationsniveau, hvor man normalt kun bevæger sig i Dan Brown-fortællinger.

Palle Schmidts malede streg klæder den kulørte historie godt, og det hele afvikles i et tjept tempo, der gør, at man nærmest blæser igennem knaldromanen, men alligvel også føler, man har fået alle stemninger, miljøer og detaljer med ... og det dog med det aberdabei, at jeg ikke har læst A. J. Kazinskis oprindelige opførelse af "Den Sidste Gode Mand".

Men det korte af det lange er, at man ikke føler, man sidder og læser en læse-let-version af romanen, men derimod har fået hele pakken i form af en helstøbt tegneserie med en hæderlig tjubang-historie, der nok ikke løfter barren inden for krimigenren, men leverer underholdningen.

Palle Schmidt og Politikens Forlag, der også er udgiver af romanserien om Bentzon, runder knaldtegneserieromanen af med et par sider om bogens tilblivelse og arbejdet med at krølle romanforlægget om til tegneserie. Det er en proces, der har taget et års tid, og er foregået i tæt samarbejde mellem tegneren og forfatterparret, og det er nok forklaringen på, at de 144 sider fungerer så godt.

A.J. Kazinski og Palle Schmidt: "Den Sidste Gode Mand"

144 sider, 250 kroner, Politikens Forlag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce