Annonce
forside

Kriminelle kendes på stemmen

I Mette Hjortshøjs arbejde er akustiske målinger af stemmer ét af de værktøjer, der brugt rigtigt kan give de afgørende spor i en retssag. Foto: Jannie Laigaard

Der bliver flere og flere retssager, hvor lydoptagelser af stemmer hjælper med at knække sagen.

Mette Hjortshøj Sørensen er ph.d.-studerende i fonetik og forsker som den eneste i Danmark i taler-identifikation som et kriminalteknisk værktøj. Og Mette er ikke i tvivl:

»Det er hverken teknik eller et decideret »aftryk« af en stemme, der kan give os den rigtige forbryder. I en kidnapning kan en fonetisk ekspert vurdere på talefejl, dialekt, talevaner og det geografiske område, taleren kommer fra. Det er stærke spor, der hjælper med at udelukke og indsnævre efterforskningen – men det er ikke et direkte bevis.

Usikkerheden er drivkraft
»Ligesom der er en usikkerhed i DNA og fingeraftryk, så kan vores sproglyde forandres, og de påvirkes af en forkølelse, et vægttab, talerens omgivelser, eller selvfølgelig: En kidnapper, der forsøger at maskere sin stemme,« siger Mette Hjortshøj Sørensen.

Det er netop usikkerheden i, hvor pålidelige stemmer faktisk kan være, der driver Mette Hjortshøj Sørensens ph.d.-projekt. Antallet af retssager med lydoptagelser eller vidneudsagn baseret på stemmer vokser kraftigt, og hendes projekt handler om at beskrive forskelle, hvor variansen vil være mindre hos den enkelte taler, end den kan være fra person til person.

Udåndede sin morders navn
Mens viden om fonetik er fuldstændig ubrugt i de danske retssale, er »forensisk fonetik« blevet et stort forskningsfelt i Storbritannien, hvor domstole indkalder fonetikere som ekspertvidner flere gange om ugen. Et forskningsophold hos det store britiske rådgivningsfirma, J.P. French Associates, bragte Mette Hjortshøj Sørensen meget tæt på empirien, da hun deltog i arbejdet med et alarmopkald:

»Det var ret ubehageligt. En kvinde ringede til alarmcentralen, fordi hendes mand var blevet stukket ned. Og i baggrunden kan man høre manden afsløre morderen, mens han udånder over de sidste ord. Artiklen er bragt i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet

Læs meget mere om den århusianske stemmejonglør og hendes forskningsområde i Stiftens tirsdagstillæg Viden

Du kan se en demonstration af E-avisen her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Omskæringslæge kan fortsætte: En sejr for retssikkerheden

Den udskældte omskæringslæge Said El-Batran fra Vollsmose, der trækker et utal af smerteplagede patienter, klagesager og uhygiejniske spor efter sig, fik tirsdag byrettens ord i Odense for, at han kan fortsætte sit virke. Det virker umiddelbart helt hen i vejret, men det er et vigtigt vidnesbyrd om, at alle skal behandles retfærdigt i vores retssystem. Ikke mindst dem, som er under anklage. Said El-Batran kalder sig selv for "Skandinaviens bedste omskæringslæge" og fortæller, hvordan han i både Finland, Norge og Sverige bliver hentet ind som den fremmeste ekspert på området. Det præcise antal omskæringer, El-Batran har foretaget, svæver i det uvisse. Han fortæller til Avisen Danmark, han har forestået omskæringer siden 2001, hvilken bliver modsagt i dokumenter hos embedslægen i det tidligere Fyns Amt, hvor Said El-Batran skulle have praktiseret omskæringer siden 1989. Said El-Batran fik i 2016 fik to års forbud på at omskære efter et tilsyn på hans klinik i Aarhus afslørede stærkt kritisable og meget uhygiejniske forhold. Selv mener Said El-Batran, at han gennem mange år har været forfulgt, fordi mange læger er modstandere af rituel omskæring, der er og har været et politisk pres på myndighederne og læg dertil journalisters evne til at piske en stemning op.

Annonce