Annonce
forside

Krimiråd: Trappevask får ikke ballademagere på ret køl

Der er både gode og dårlige elementer i aftale mod ungdomskriminalitet, mener Det Kriminalpræventive Råd.

Det Kriminalpræventive Råd bifalder, at de politiske partier bag en ny aftale mod ungdomskriminalitet fastholder den kriminelle lavalder på 15 år i stedet for at sænke den, som det tidligere har været på tale.

Forskning viser nemlig, at børn bliver stigmatiseret og fastholdt i kriminalitet, hvis de kommer i fængsel, når de er yngre end 15 år, forklarer formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam.

Og der er flere gode elementer i aftalen, mener han.

- Jeg er først og fremmest glad for, at man har lyttet til vores og andre eksperters advarsler mod at sænke den kriminelle lavalder.

- Og så er jeg tilfreds med, at det er en indsats, der baseres på sociallovgivningen og ikke på de strafferetlige regler, siger han.

Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der står bag aftalen. Partierne har blandt andet aftalt at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der skal afgøre alvorlige sager med børn mellem 10 og 17 år.

Desuden udvides det såkaldte ungepålæg, der kan fastsætte konkrete handlepligter for en ung, til at omfatte børn på 10 til 11 år.

Endelig får den forebyggende indsats for alle børn og unge "et markant løft" med blandt andet en ny uddannelse til alle SSP-konsulenter i kriminalitetsforebyggelse.

Det Kriminalpræventive Råd roser især aftalens fokus på forebyggende arbejde - herunder forebyggelsesenheder i politiet - og et medfølgende lovkrav om en vis kvalitet af det pædagogiske arbejde på institutioner.

Til gengæld er rådet kritisk over for, at aftalen vil give mulighed for større brug af magt på institutioner med børn og unge. Og det udvidede ungepålæg, som er en slags samfundstjeneste, får heller ikke ros med på vejen.

- Jeg er rigtig bekymret ved, at man skærper reglerne om ungepålæg og vil pålægge børn ned til 13 år at udføre samfundsnyttigt arbejde.

- Så spørger man sig selv, om det at sætte en 13-årig til at vaske trappeopgange vil være opdragende og få den pågældende tilbage på det rette spor, siger Henrik Dam, som mener, at svaret er nej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce