Annonce
Østjylland

Krisemøde hos letbanen efter nye frostaflysninger: Intensiv iskørsel om natten skal redde trafikken

Der var trængsel på Aarhus H onsdag morgen. Mange aflysninger men togene på den indre strækning kørte. Foto: Henrik Lund
Aarhus Letbane og Keolis har brugt det meste af onsdagen på at finde løsninger på problemerne med aflysninger som følge af frost på køreledningerne. Samtidig skal busser gøres klar som erstatning for letbanetogene, hvis det bliver nødvendig.

AARHUS/ØSTJYLLAND: For anden morgen i træk måtte Aarhus Letbane onsdag aflyse talrige afgange på grund af frost på køreledningerne.

Medarbejderne på Aarhus Letbane havde ellers forberedt sig på, at tirsdagens aflysninger skulle bliver en engangsforeteelse. Således var der natten til onsdag kørt iskørsel på strækningerne for at frosten ikke skulle sætte sig på køreledningerne. Samtidig var der manuelt blevet sprøjtet glykol på køreledningerne ved Ryomgård.

Derfor sendte letbanen - trods kulden - letbanetog afsted på både Odderbanen og Grenåbanen i håb om, at tirsdagens driftsstop ikke skulle gentage sig, men på grund af is på køreledningerne kom ingen af dem frem til endestationerne. På Grenåbanen nåede toget kun til Ryomgård, mens Mårslet blev endestation på Odderbanen.

Aarhus Letbane måtte derfor aflyse al kørsel på de to baner, mens trafikken mellem Aarhus H og Lystrup via Lisbjerg kunne gennemføres efter planen.

Trafikken kunne i mindre omfang genoptages omkring klokken otte, men først et par timer senere var den nogenlunde pålidelig.

Annonce

Krisemøde hos letbanen

Direktøren for Aarhus Letbane valgte derfor at indkalde til møde i Krisestaben, som er en del af beredskabet ved Aarhus Letbane. Krisestaben, der består af udvalgte ledelsesrepræsentanter for Aarhus Letbane og Keolis, har udarbejdet en plan for både de resterende dage i ugen, og en plan for driften resten af året.

- Jeg er meget ærgerlig over, at vi trods nattens indsats med iskørsel og manuel påsprøjtning af glykol ved Ryomgård fortsat har problemer med is på køreledningerne, skriver letbanens direktør Michael Borre i en opdatering på Aarhus Letbanes hjemmeside.

Selvom letbanen løb ind i problemer trods iskørsel natten til onsdag, er den netop den slags, som Aarhus Letbane vurderer, skal løse problemerne de kommende dage. Dog en mere intens kørsel end foregående nat.

Aarhus Letbane har nemlig aftalt med Keolis, at der natten til torsdag 31. oktober og fredag 1. november gennemføres iskørsel om natten mellem Aarhus H og Grenaa og mellem Aarhus H og Odder. I praksis vil der køre et tog mellem Grenaa og Ryomgård og et andet tog mellem Lystrup og Ryomgård. Sidstnævnte tog kører fra Aarhus til Lystrup og kører derfra frem og tilbage til Ryomgård, inden det til sidst kører tilbage til Aarhus H. På Odderbanen vil der køre et tog mellem Aarhus H og Odder.

Men er det ikke bare mere af det, der ikke virkede natten til onsdag?

- Nej. Natten til onsdag kørte vi kun iskørsel i begrænset omfang, fordi vi også brugte tid på manuelt at smøre glykol på køreledningerne omkring Ryomgård. Derfor var vi i perioder nødt til at slukke for kørestrømmen, og derfor indstille iskørslen. De kommende nætter kører vi mere intensivt på både Grenåbanen og Odderbanen, og vi håber og tror på, at det løser problemerne, siger letbanedirektøren.

Nødplan virkede ikke

Samtidig opgiver Aarhus Letbane i første omgang at forsøge at komme frosten til livs med manuel påføring af glykol på køreledningerne. Natten til onsdag gennemførte letbanen sammen med Aarsleff et forsøg med at påføre glykol på køreledningen omkring Ryomgård.

- Det er ikke nogen ideel løsning, der på ingen måde fungerer lige så godt, som det udstyr til glycerin, der er indkøbt til levering i januar. Der arbejdes dog på, om metoden kan forbedres, forklarer Michael Borre.

Samtidig med en mere intensiv iskørsel har Aarhus Letbane sammen med Midttrafik indsat busser, der kan tage over, hvis morgentrafikken ikke kan køre. På den måde kan passagererne forvente at nå frem, selv om frosten igen driller letbanedriften. Køreplanerne for de to busruter, der har numrene 88 og 89, kan ses på Midttrafiks hjemmeside.

Passagerpulsen kræver bedre information

Lovningen på erstatningskørsel er en oplysning, der falder i god jord hos Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

Passagerpulsen, der er passagerernes uafhængige stemme i den kollektive transport, er alt andet end tilfredse med Midttrafik og Aarhus Letbanes tackling af forsinkelser og aflysninger.

Informationsniveauet har ifølge afdelingschef Laura Kirch Kirkegaard i bedste fald været mangelfuld.

- Passagererne har ofte stor forståelse for de forstyrrelser, der ind i mellem giver forsinkelser og aflysninger, men det nytter ikke noget, at passagererne står tilbage på perronen uden at få den nødvendige information om aflysninger og hvornår det næste tog kører, siger hun til Århus Stiftstidende.

Samtidig med kravet om bedre information, presser Passagerpulsen på, for at Midttrafik og Aarhus Letbane skal sørge for erstatningskørsel, når der er aflysninger.

- Letbanen og Midttrafik må sætte alle de nødvendige ressourcer af, så der kan komme styr på erstatningsbusser, så passagererne kan regne med at komme frem. For eksempel på Djursland er de jo prisgivet, hvis toget ikke kører, og der ikke bliver sat busser ind i stedet, siger Laura Kirch Kirkegaard.

Informationerne halter stadig

Busserne holder torsdag morgen klar i blandt andet Grenaa, hvis frosten igen driller letbanetrafikken. Det lover Aarhus Letbanes direktør Michael Borre.

- Vi mangler kun at få de sidste detaljer med Midttrafik på plads.

Derimod kan han ikke sige, hvornår informationer om forsinkelser og aflysninger kommer på plads.

- Det har ikke været godt nok. Blandt andet fordi leverandøren af systemerne ikke har leveret det, der var lovet, forklarer letbanedirektøren.

Han har dog indskærpet over for personalet hos letbanen, at den manuelle information skal optrappes, så passagererne ikke bliver efterladt uvidende på perronen.

Lusket vejr

Ifølge TV 2 Vejret var natten til onsdag den koldeste oktobermorgen i syv år. I Østjylland nåede temperaturen ned på et sted mellem -4 og -5 graders frost. Ifølge DMI's meteorologer er der udsigt til lidt lunere nætter de kommende dage. Således skulle temperaturen hverken natten til torsdag eller fredag nå under frysepunktet.

Plusgrader er nu en gang det bedste middel mod is på køreledningerne, men temperaturer lige over frysepunktet er ifølge Michael Borre lige præcis, der hvor problemerne med is på køreledningerne ofte opstår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce