Annonce
Aarhus

Krisen tvang forskerne til at tænke i nye baner: Hjernen på århusiansk minigris undersøges fra Tyskland

Coronaens indtog i Danmark har gjort, at forskere på Aarhus Universitetshospital har skullet tænke i nye baner. Foto: Tonny Foghmar
Coronavirussen var tæt på at sætte en stopper for et dansk-tysk-amerikansk forskningsprojekt. Men forskerne tænkte i andre baner, og derfor kan der nu sidde forskere i Tyskland og styre den computer, der er tilkoblet avanceret måleudstyr i hjernen på en minigris i Aarhus.
Annonce

AARHUS: Måneders forberedelse og flere millioner kroner var tæt på at ryge i vasken, da coronavirussen gjorde sit indtog i landet og satte en stopper for et forskningsprojekt, som forskere i flere lande intensivt har arbejdet på over en længere periode.

Forsøget er et samarbejde mellem Danmark, Tyskland og USA, og krisen har gjort det umuligt for forskerne at rejse mellem landene for at udføre de projekter, der skal føre til nye behandlinger og bedre medicin til syge patienter.

Bag projektet står blandt andet Jens Christian Hedemann Sørensen, der er professor i hjernekirurgi på Aarhus Universitetshospital.

- Vi kunne risikere at miste alt, fordi vores tyske kollegaer ikke måtte rejse ind i Danmark. Det ville minimum have sat os et år tilbage og have kostet rigtigt mange penge, siger han.

Han har sammen med kollegaer fra Aarhus Universitetshospital og forskere i udlandet i årevis arbejdet på at finde en metode til højpræcisions-strålebehandling af sygdomme i hjernen, der rammer bedre, end de nuværende.

- I dag strålebehandler vi for at ødelægge kræft i hjernen, men med meget præcis og forsigtig strålebehandling vil det være muligt at behandle hjernevævet, således at sygdomme som parkinson, tremor og epilepsi også kan behandles, siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

Forskere i Tyskland og styrer den computer, der er tilkoblet avanceret måleudstyr i hjernen på en minigris i Aarhus. Foto: Tonny Foghmar
Annonce

En svær proces

Kritiske forskningsaktiviteter har siden den første nedlukning af Danmark fået lov til at fortsætte, og den mulighed har det dansk-tyske-amerikanske forskerhold grebet. Udfordringerne har faktisk også bragt en uventet gevinst med sig, siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

- Vi stod på en brændende platform, hvor vi var nødt til at finde på noget, der kunne redde forsøget. Nu er det heldigvis lykkes, og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge den her metode fremadrettet, siger han.

I sidste uge fik en ny minigris hver dag opereret en chip ind i hjernen. Denne chip bruger forskerne til at måle effekten af den meget præcise og forsigtige strålebehandling på hjernebarken, som grisene for flere måneder siden har modtaget i samarbejde med kræftafdelingen og Dansk Center for Partikelterapi.

Det er nogle lange dage, fortæller Jens Christian Hedemann Sørensen, for processen er ikke bare ligetil.

- Selve operationen med indoperation af en chip i hjernebarken og en speciel, detaljeret MR-skanning tager cirka to timer. Så syer vi grisen sammen og kobler den til en computer. Herefter tager selve forsøget så mellem otte og 10 timer, siger han.

Når det tekniske computersystem er koblet til chippen i minigrisens hjernebark, fjernstyres selve undersøgelsen af grisen fra Mainz i Tyskland. Her sidder de forskere, som egentlig skulle have været fysisk til stede på Aarhus Universitetshospital, men som på grund af coronapandemien ikke må rejse ind i Danmark.

- Vi kan koble forbindelserne til og fra, når vores tyske kollegaer beder om det. Vi har gennemført operationen på de første grise, og alt er foreløbig gået fint på trods af den fysiske afstand, siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

Nu skal man analysere på resultaterne sammen med de tyske kollegaer, og derefter evaluere forsøget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efter en måned med krav om mundbind: Så mange kunder er blevet afvist af Midttrafik

Aarhus For abonnenter

Topledelsen på ældreområdet får benhård kritik: Men rådmand føler sig ikke ramt

Annonce