Annonce
Aarhus

Krisepolitik: Kommunen sætter gang i arbejder for mere end en halv milliarder kroner

Opkøb af jord, hvor der kan laves solcelleparker og opstilles vindmøller, er et blandt mange elementer i byrådets grønne coronakrise-pakke. Foto: Mads Dalegaard
Byrådet er klar med masser af penge til veje og bygninger for afbøde coronakrisens virkninger på beskæftigelsen. Opgaver der skulle være løst de kommende år fremrykkes til 2020. Det kan dog ikke lige lade sig gøre at starte på den største ventende opgave: Marselistunnelen.

AARHUS: Kommunen er klar til at gøre sit for at sikre, at der er arbejde til ikke mindst bygge-og anlægsbranchen her, hvor coronakrisen truer virksomhederne og sender ledigheden på himmelflugt.

Byrådet er klar til at bruge ekstra 300 mio. kr. på blandt andet vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner og andre kommunale bygninger.

Pengene skal blandt andet bruges til energirenovering af kommunale bygninger.

Det indgår også i planen, at nogle af pengene kan bruges til indkøb af jord, der kan udbydes til opstilling af solcelleparker og vindmøller for at sikre så stor grad af selvforsyning med vedvarende energi som muligt i Aarhus Kommune.

Annonce
Vi kigger på projekter, der allerede er planlagt, og som kan komme i gang hurtigt og give en aktivitetsforøgelse allerede i 2020 og være med til at holde hånden under bygge- og anlægsbranchen

Jacob Bundsgaard, borgmester (S)

Vejprojekter rykkes frem

Udover de 300 mio. kr. har byrådet også besluttet at fremrykke en række anlægsarbejder, der først skulle have været lavet i 2021 og 2022 til i år. Opgaver for i alt 250 mio. kr.

Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, er, at regeringen hæver det såkaldte anlægsloft og giver kommunerne lov til at bruge flere penge på anlægsopgaver.

Præcis hvad det er for projekter, der bliver fremrykket, er endnu ikke besluttet.

- Det kan blandt andet være nogle af de vejprojekter, vi har i pipelinen til de kommende år. Omlægningen af Vesterbro Torv for eksempel, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Marselistunnel er ude i fremtiden

Hvad med Marselistunnelen?

- Marselistunnelen er ikke det mest oplagte projekt. Der vil jo gå lang tid – adskillige år - før gravemaskinerne vil kunne gå i jorden med en tunnel til havnen, siger borgmesteren og fortsætter:

- Vi kigger på projekter, der allerede er planlagt, og som kan komme i gang hurtigt og give en aktivitetsforøgelse allerede i 2020 og være med til at holde hånden under bygge- og anlægsbranchen.

Det er netop loftet over, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlægsopgaver, der senest har bremset forsøg på at komme videre med Marselistunnelen til i omegnen af 1,5 mia. kr. Som reglerne er, vil kommunen med tunnelbyggeriet ramme loftet, så den i adskillige år ikke også kan bygge og renovere blandt andet skoler og daginstitutioner.

Derfor har kommunen også forhandlet med regeringen for at finde en løsning, så Marselistunnelen ikke tæller med i forhold til anlægsloftet.

- Vi har inden coronakrisen haft en god dialog med regeringen. Vi har ikke den endelige model på plads endnu, men jeg er fortrøstningsfuld, siger Jacob Bundsgaard.

Kommunen er klar med opgaver for mere end en halv mia. kr. for at være med til at holde hjulene i gang under coronakrisen. Den største ventende opgave - Marselistunnelen - kommer dog ikke i spil i denne omgang. Tegning: Nex

Bring tunnelen i spil

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) mener, at Marselistunnelen bør bringes i spil i den nuværende situation:

- Lige nu fremrykker vi alt det, vi kan, for at fastholde aktivitet. Marselistunnelen er et meget stort projekt. Og nok også større end det, vi kan forvente, at anlægsloftet bliver hævet med. Det ændrer dog ikke ved, at der dels er behov for tunnelen, dels er brug for at skabe aktivitet i samfundet. I en tid, hvor samfundet er udfordret på beskæftigelsen, er der brug for alle gode idéer, siger rådmanden.

Selve arbejdet med at bygge tunnelen under Marselis Boulevard forventes at ville strække sig over fire – fem år. Inden maskinerne kan gå i jorden, venter der dog to og sikkert også tre års arbejde med blandt andet VVM-undersøgelse og projektering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Tæt trafik på Helgenæs skaber debat

Annonce