Annonce
Indland

Kristian Jensen: Formandsdebat i Venstre fylder ikke noget

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Venstres næstformand havde troet, at Løkkes tanker om en SV-regering havde fyldt mere, end tilfældet er.

Han er ikke meget for at tale om emmet, Venstres næstformand, Kristian Jensen.

Men debatten om, hvem der skal være formand i Venstre efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), har også fundet sted under valgkampen.

Og det er Løkkes skyld. I en samtalebog, der udkom i valgkampen, konstaterede Løkke, at det ikke er en naturlov, hvem der skal være Venstres næste formand.

Ifølge Kristian Jensen er den debat helt uaktuel.

- Vi går til valg på, at Lars Løkke bliver genvalgt som statsminister, og så er han stadigvæk formand. Så er den ikke så meget længere, siger Kristian Jensen.

Løkke har faktisk slået fast, at han bliver som Venstre-formand, selv om han ikke længere skulle være statsminister efter folketingsvalget 5. juni.

Kristian Jensens cv fejler ellers ikke noget i forhold til at blive formand for Venstre efter Løkke.

I dag er han finansminister. Tidligere har han været udenrigsminister. Og skatteminister. Siden 2009 har han været sit partis næstformand.

Spørgsmål: Med det cv har man vel nogle forudsætninger for at være formand for Venstre?

- Det er ikke et aktuelt spørgsmål. Så det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger Kristian Jensen.

Når han er ude i landet for at tale med vælgere, har emnet ifølge Kristian Jensen ikke den store interesse.

- Det får jeg kun spørgsmål om, når jeg render ind i dig og dine kolleger, siger han.

Heller ikke Løkkes tanker om en mulig SV-regering fylder det store, konstaterer Kristian Jensen.

SV-tanken kom Løkke også med i samtalebogen "Befrielsens Øjeblik". Men Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skød prompte tanken ned.

- Det har ikke fyldt så meget, som jeg havde troet, at det ville fylde, siger Kristian Jensen.

- Jeg tror, at det meget skyldes Mette Frederiksens reaktion på det, tilføjer han.

Når Kristian Jensen rejser rundt i landet, bliver han ifølge sig selv mest spurgt ind til andre emner. Såsom arbejdspladser, sundhed og klimaudfordringer, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce