x
Annonce
Indland

Kristian Jensen: Formandsdebat i Venstre fylder ikke noget

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Venstres næstformand havde troet, at Løkkes tanker om en SV-regering havde fyldt mere, end tilfældet er.

Han er ikke meget for at tale om emmet, Venstres næstformand, Kristian Jensen.

Men debatten om, hvem der skal være formand i Venstre efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), har også fundet sted under valgkampen.

Og det er Løkkes skyld. I en samtalebog, der udkom i valgkampen, konstaterede Løkke, at det ikke er en naturlov, hvem der skal være Venstres næste formand.

Ifølge Kristian Jensen er den debat helt uaktuel.

- Vi går til valg på, at Lars Løkke bliver genvalgt som statsminister, og så er han stadigvæk formand. Så er den ikke så meget længere, siger Kristian Jensen.

Løkke har faktisk slået fast, at han bliver som Venstre-formand, selv om han ikke længere skulle være statsminister efter folketingsvalget 5. juni.

Kristian Jensens cv fejler ellers ikke noget i forhold til at blive formand for Venstre efter Løkke.

I dag er han finansminister. Tidligere har han været udenrigsminister. Og skatteminister. Siden 2009 har han været sit partis næstformand.

Spørgsmål: Med det cv har man vel nogle forudsætninger for at være formand for Venstre?

- Det er ikke et aktuelt spørgsmål. Så det har jeg ikke nogen kommentarer til, siger Kristian Jensen.

Når han er ude i landet for at tale med vælgere, har emnet ifølge Kristian Jensen ikke den store interesse.

- Det får jeg kun spørgsmål om, når jeg render ind i dig og dine kolleger, siger han.

Heller ikke Løkkes tanker om en mulig SV-regering fylder det store, konstaterer Kristian Jensen.

SV-tanken kom Løkke også med i samtalebogen "Befrielsens Øjeblik". Men Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skød prompte tanken ned.

- Det har ikke fyldt så meget, som jeg havde troet, at det ville fylde, siger Kristian Jensen.

- Jeg tror, at det meget skyldes Mette Frederiksens reaktion på det, tilføjer han.

Når Kristian Jensen rejser rundt i landet, bliver han ifølge sig selv mest spurgt ind til andre emner. Såsom arbejdspladser, sundhed og klimaudfordringer, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Forældre vil lade børn blive hjemme efter påske

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce