x
Annonce
Danmark

Kristian Jensen bliver analytiker hos Avisen Danmark: Som ex-minister kan jeg sige tingene mere direkte

Kristian Jensen er forankret i den jyske muld, men har suset rundt i samfundets øverste lag, som regeringsmedlem blandt andet. For tid og evighed er han som tidligere udenrigsminister indehaver af det postkasserøde diplomatpas. Det er godt at have ved hånden nu, da han lægger han an til indrejse i avisen Danmarks spalter, som udenrigspolitisk analytiker. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Tidligere udenrigsminister Kristian Jensen er så meget fri af politiske lænker, at han kan give fuld skrald på sine vurderinger af internationale begivenheder. Det har han tænkt sig at gøre, når han svinger diplomatpasset på en rejse, der fører ham ind i en helt ny verden: Han skal i avisen Danmark skrive analyser med udenrigspolitiske temaer som omdrejningspunkt.

Lad os få det hamret fast som armeret piloteringsbeton i den jyskeste muld: Der er bestemt ikke noget galt i at være bankelev fra Lemvig. Det er der altså ikke. Men det er vist de færreste af den slags, der har drevet det så vidt som Kristian Jensen, Herning-drengen med Middelfart som fødeby.

Kristian Jensen er 48 år og har haft adskillige år - og her skal ordet "adskillige" tages for pålydende - på virkelig høje politiske tinder, selv om Danmark er et ret fladt land. Og så er han skvattet ned fra dem alle sammen, pladask. Braget giver stadig ekko fra Slotsholmen til de inderste bykerner i det f***ing yderste Udk***sdanmark.

Først strippede vælgerne ham og andre førende venstreskikkelser for ministeransvar i juni sidste år, dernæst gjorde det new-born berømte venstrebagland det af med titlen som V-næstformand et par måneder senere, da Lars Løkke også lod sig skrubbe af og ud ad bagdøren.

I januar i år var Kristian Jensen så politisk rapkæftet i et interview i Jyllands-Posten, syntes partiets nye ledelse, at den skred til yderligere fratagelse af alle former for tillidsposter ud over den, vælgerne har udstyret ham med: medlemskabet af Folketinget.

Det er dog også noget. Men det bliver ikke ved det, idet han fra i dag træder i karakter i en helt ny rolle som udenrigspolitisk analytiker i avisen Danmark, minimum en gang om måneden.

Med et fagligt afsæt i en fortid som udenrigsminister optræder Kristian Jensen i avisen som den frigjorte mand. Jyske Jensen, hjemmevant på grusveje og i provinsbyernes andedamme og nu alene i den store vide verden, fri af ministerlænker og partipolitiske topposter, poster i det hele taget.

- Jeg skal ikke præsentere holdninger eller dag-til-dag-politik, men se på, hvad der er de store træk i verden. Jeg vil gerne prøve at forklare læserne, hvad udenrigspolitikken betyder for deres hverdag, uanset om de bor i Brande, i Bramdrupdam, i Assens eller i Nyborg, siger han.

Annonce
Donald Trump er i stand til at kværne alle traditionelle politikere. Han ændrer hele tiden spilereglerne: Man sidder og tror, man skal spille backgammon, og så begynder han at spille skak. Så siger man: Okay, så lad os da spille skak. Men så begynder han at spille ludo.

Kristian Jensen

Større frihedsgrad

Der er en væsentlig forskel fra hans tidligere rolle, mener han: Når han ikke længere er minister, så bliver det, han siger og skriver, ikke straks målt op imod regeringen.

- Har man titel af minister, går det ikke upåagtet hen, hvis man kommer med en skarp analyse. At lave udenrigspolitiske analyser som tidligere minister giver en større frihedsgrad til at kunne lave dem skarpere og mere præcise.

- Når de er mere skarpe og mere præcise, bliver de også mere sande. Hvorfor er det lettere at sige sandheden nu, end da du var minister?

- Det synes jeg, de seneste ugers eksempler med Kinas reaktioner har vist. Kina og andre lande for den sags skyld lægger mærke til, hvad der bliver sagt fra officielle positioner. Når jeg ikke har en officiel position længere, kan jeg bedre skære ind til benet og sige tingene mere direkte. Det vil ikke falde tilbage på Danmark som sådan, men kun på mig som person, siger Kristian Jensen.

Så er der også lige et parti og en ny partiledelse, han skal omgås. Men det skulle ikke være noget problem, mener han:

- Jeg skal jo ikke anbefale, hvad Danmark bør vælge mellem løsning A, B eller C. Jeg skal tage læserne med ind i de overvejelser, der kan ligge bag valget af A, B eller C.

Stigende interesse og betydning

I sin tid som udenrigsminister oplevede Kristian Jensen, at mange gav udtryk for, at udenrigspolitik var uinteressant.

- Men når vi så begyndte at tale om tingene, om sammenhængene - hvordan verden påvirker os, hvor meget frihandel betyder for arbejdspladser i lokalområderne, hvor meget det internationale betyder i forhold til fred og stabilitet i den verden, vi lever i - så var alle faktisk enormt interesserede i udenrigspolitik, siger han.

- Så havde stort set alle - borgere, gamle venner, min familie, fætre og kusiner - pludselig en holdning til, hvad der skete i Tyskland, i Bruxelles, og i Kina eller Rusland, en interesse i hvilken betydning det har for vores hverdag.

Sådan som verden har udviklet sig, er der nok at tage fat på, mener han: Trumps USA, Europa med brexit og bøvl med østlandene, og lande som Kina, Rusland, Indien og Brasilien, der begynder at finde identifikation i egne værdier frem for de gængse, vestlige.

Kristian Jensen

Kristian Jensen er 48 år, født 21. maj 1971.

Han er søn af friskolelærerparret Jens Erik Jensen og Ellen Jensen.

I 1991 tog han højere handelseksamen fra Lemvig Handelsskole og var bankelev i Unibank i Lemvig 1991-1993. Derefter var han frem til 1998 bankassistent i Unibank, Brande.

Han blev folketingsmedlem for Venstre i 1998. Frem til 2007 var han valgt i Ringkøbing Amtskreds og siden 2007 i Vestjyllands Storkreds.

Han var skatteminister 2004-2010, udenrigsminister 2015-2016 og finansminister 2016-2019. Desuden var han statsrevisor fra 2011 til 2015.

I perioden 2010-2015 var han formand for Venstres folketingsgruppe. Fra 2009 og frem til 21. september 2019 var han partiets næstformand.

Han mistede sin næsformandspost, da Venstres bagland gjorde op med det formandskab, han udgjorde sammen med partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Det skete på et møde i Brejning 31. august. Lars Løkke valgte øjeblikkeligt at forlade mødet og formandsposten ad en bagdør, mens Kristian Jensen fortsatte frem til landsmødet en lille måned senere.

11. januar 2020 blev han af den nye partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, frataget alle hverv i Venstres folketingsgruppe. Årsagen var, at han i et interview i Jyllands-Posten argumenterede for en tiårig reformplan - uden først at vende tankerne med den nye partiledelse.

Kilde: Folketinget, Ritzau

EU - hele tiden konkret til stede

Ikke for det, blikket behøver ikke sendes så langt ud i verdensrummet, erkender han. Vi kan begynde med nærmeste nabolag.

- Jeg tror ikke, danskerne i hverdagen tænker over, hvor meget de beslutninger, der træffes og gælder for os, er truffet på europæisk niveau. Jeg synes, det er et problem, fordi mange gør EU til noget upersonligt - taler om, at det er "noget, EU har besluttet", "noget, Bruxelles har besluttet´", og at noget sker "nede i EU". Det er noget vrøvl, det er noget, politikerne har besluttet. Og når det er politikere, der beslutter, er det noget, man kan påvirke, siger Kristian Jensen.

Her tænker han ikke mindst på de 14 medlemmer, Danmark har i Europa-Parlamentet.

- De har noget at skulle have sagt, og det er ikke sådan, at antallet altid bestemmer, hvor meget man har at sige. Det er også indsatsen - hvor meget man brænder for det, hvor meget man arbejder, hvor dygtigt man arbejder. Derfor kan man tydeligt se, at danske parlamentarikere fra mange forskellige partier har haft større indflydelse, end de matematisk er berettigede til.

- Bendt Bendtsen gjorde det for eksempel rigtig godt for dansk realkredit, da han sad dernede. Margrethe Auken har været med til at sætte den grønne omstilling på dagsordenen, Jens Rohde og Morten Løkkegaard har været med til at gøre, at når vi tager vores mobiltelefoner med på tværs af Europas grænser, får vi ikke længere de monsterregninger, vi så tidligere. Altså helt konkrete ting, der betyder noget i hverdagen - for husejere, for miljøet, for forbrugerne i Danmark. Det er der nok de færreste, der tænker over.

Kristian Jensen er forankret i den jyske muld, men har suset rundt i samfundets øverste lag, som regeringsmedlem blandt andet. For tid og evighed er han som tidligere udenrigsminister indehaver af det postkasserøde diplomatpas. Det er godt at have ved hånden nu, da han lægger han an til indrejse i avisen Danmarks spalter, som udenrigspolitisk analytiker. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Risikoen for den stærkestes ret

Efter Kristian Jensens opfattelse er der aktuelt nogle helt principielle temaer på den globale dagsorden.

- På det overordnede plan har vi spørgsmålet om, hvorvidt de vestlige værdier vil vinde de næste 10 år. De bliver især udfordret af Ruslands Putin, Tyrkiets Erdogan og Ungarns Orban. Så helt inde i EU's egne rækker er der nogle, især Ungarn og Polen, der stiller spørgsmål ved den måde, vi er vant til at tænke demokrati og frihedsrettigheder på.

- Der er mange hensyn at tage og mange dagsordener i spil, så spørgsmålet er, hvornår EU skal smække pengekassen i over for dem, der ikke vil følge spillereglerne, men kun have pengene.

Det er i disse gloende spørgsmål, tidens og fremtidens besværligheder ligger. For er det ikke det internationale forpligtende samarbejde, der tager førertrøjen, falder vi tilbage til den stærkestes ret, mener Kristian Jensen.

- Putin siger jo åbenlyst, at fordi Rusland er så stærkt, bør russerne kunne dominere deres nabolande. Det står over for et princip, den amerikanske præsident Wilson formulerede helt tilbage i 2017 - at ethvert land uanset størrelse har ret til at vælge sin egen fremtid, siger han.

Forandring med varige spor

I sin første analyse beskæftiger Kristian Jensen sig med det forestående præsidentvalg i USA. Det er skudt i gang med Demokraternes indbyrdes holmgang om at finde en modkandidat til den nuværende præsident, Republikanernes Donald Trump.

Det bliver næppe sidste gang, han kaster sig over det emne. Dels er det amerikanske præsidentvalg pr. definition en verdensbegivenhed, dels har Donald Trump siden den tilsvarende valgkamp i 2016 formået at dramatisere embedet i en grad, så verdens øjne konstant stirrer på det med vantro, også Kristian Jensens. - I hele vores levetid har vi været vant til at tænke på USA som lederen af den frie verden. Det er gennem de seneste fire år fuldstændig forandret. Det er en forandring, der sætter sig spor, uanset om det bliver Trump eller en anden, der vinder præsidentvalget.

Der er rigtig mange amerikanere, der mener, at Europa burde løfte mange flere opgaver selv, påpeger han. Trump har med andre ord sået en holdning om "America first."

- Og man kan jo også sige, at hvis folk kommer ude fra en lille by i det sydlige Arizona - hvad betyder så problemer i for eksempel Italien for dem? Ingenting. Slet ingenting. Det er overhovedet ikke noget, der berører deres hverdag, siger Kristian Jensen.

Kristian Jensen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Trump har ændret reglerne

Kristian Jensen skal ikke nyde noget af at rode sig ud i en gættekonkurrence om præsidentvalgets udfald. Han afskriver ikke Trump, som de fleste gjorde for fire år siden, men han tror også, at Demokraternes Bernie Sanders rent faktisk kan udfordre ham.

- Donald Trump er i stand til at kværne alle traditionelle politikere. Han ændrer hele tiden spillereglerne: Man sidder og tror, man skal spille backgammon, og så begynder han at spille skak. Så siger man: Okay, så lad os da spille skak. Men så begynder han at spille ludo. Og alle politikerne, der er vant til at spille efter reglerne, de sidder og tænker: Hov, hvad var det? Reglerne er jo lavet om.

Men det er samtidig på lige præcis den bane, Sanders kan finde sit tråd, mener Kristian Jensen

- Han har heller aldrig været inde i inderkredsen, og han kommer med lige så megen ild og engagement. Han er heller ikke som de andre etablerede politikere, Joe Biden-typerne ... der skal jo en genopstandelse større en Lazarus' til, for at Joe Biden kan blive præsidentkandidat. Men Sanders, han er heller ikke en del af den elite, en del af det Washington, som det er blevet legitimt at skælde ud på.

- Men ... hvis man skal skælde ud på Washington, hvorfor så ikke tage ham, der skælder mest ud? Sidste gang var det så Donald Trump. Med al sin uplanlagthed og spontanitet har han ændret hele måden, politik bliver ført på i USA, hvor det ikke er til at vide, hvad han mener, før han har tweetet, siger Kristian Jensen - forhenværende udenrigsminister i staten Danmark, nuværende udenrigsanalytiker i avisen Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Annonce