Annonce
forside

Kritik af ghettoaftale: Bygger på forældede data

Flere beboere i udsatte boligområder end ventet risikerer at blive hjemløse, skriver Berlingske.

Flere beboere end først antaget risikerer at stå uden bolig som følge af den aftale om udsatte boligområder, regeringen, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året, og det møder nu kritik fra flere kanter.

Det skriver Berlingske onsdag.

For at sætte ind over for udsatte boligområder blev et flertal af Folketingets partier tidligere på året enige om en række initiativer.

I den forbindelse blev 16 udsatte boligområder udpeget som "hårde ghettoer". Og hvis boligområder står på regeringens ghettoliste i fire år, kan flere ryge i den kategori.

Regeringen vurderede i marts, at 11.000 beboere skulle finde et nyt hjem som følge af en politisk aftale. Men hvis endnu flere områder ryger på listen over "hårde ghettoer", kan tallet blive højere.

Problemet er ifølge kritikere, at det er flere år gamle data, der bruges til at definere de "hårde ghettoer". Der tages derfor ikke højde for ændringer her og nu.

Boligområderne i den kategori skal reducere antallet af familieboliger til 40 procent inden for 12 år. Det kan ske ved, at lejligheder bliver revet ned, solgt eller omdannet.

Direktør i Danmarks Almene Boliger Bent Madsen finder politikernes metode kritisabel.

- Regeringen skaber en situation, hvor der pludselig skal afvikles mange flere boliger, end der først var udsigt til. Hvor skal alle de mennesker bo?

- De skal jo genhuses, og der er i forvejen mangel på boliger, siger han til Berlingske.

Curt Liliegreen, som er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, fremhæver dog, at der ikke er noget alternativ til at bruge historiske data.

- Man bør imidlertid bruge dem med en vis varsomhed, og det er vigtigt, at udpegningen af de udsatte områder er robust over for ændringer i valg af blandt andet indikatorer, så der ikke kommer et element af tilfældighed ind i udvælgelsen, siger han.

Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, mener, at forligspartierne skal sørge for, at boligforeninger får mere tid til at gøre noget ved deres status.

- Det er et problem, som vi vil drøfte med de andre partier i forligskredsen for at se, hvordan det kan ændres, siger Dybvad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce