Annonce
Danmark

Kritik af tilskudsordning: Kræftpatienter betaler op mod 50.000 kroner for tandlægeregninger

Tilskudsordning til kræftpatienter møder stor kritik fra Tandlægeforeningen. Arkivfoto: Morten Pape
Kræftpatienter, der har fået strålebehandling i hovedet eller halsen, oplever ofte store tandproblemer. Tilskudsordning møder nu stor kritik fra Tandlægeforeningen, der mener, at den er for bureaukratisk og påvirker patienterne negativt.

Tandproblemer: Hvis man som hoved-hals-kræftpatient har fået strålebehandling eller kemoterapi, vil man sandsynligvis opleve, at knækkede tænder, huller og infektion i munden bliver dagligdag. Men ifølge Sundhedslovens §166 kan kræftpatienterne søge om tilskud til tandbehandling, hvis patienten kan dokumentere betydelige tandproblemer på grund af strålebehandling af kræftsygdomme i hoved- eller halsområdet.

Selv om man hos Tandlægeforeningen mener, at det er godt, at der eksisterer en tilskudsordning, der kan hjælpe kræftpatienterne med deres tandproblemer, mener man ikke, at det er en fuldendt paragraf - tværtimod.

- Måden, man håndterer paragraffen på, er alt for bureaukratisk, og patienterne oplever for lang ventetid fra de søger om tilskud til de får en afklaring. Man mangler at tage højde for at forebyggelse, når man har fået diagnosen, når man får behandling og efter behandlingen er nødvendig, fortæller Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningen.

Annonce

Jeg ville ønske, at der var mere tillid i ordningen. Hvis patientens egen tandlæge vurderer, at skaden er opstået på grund af kræftbehandlingen, bør man have tillid til behandleren, så man ikke også skal bruge tid på at få regionen til at vurdere hver enkelt patient.

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

En del af kræftpakken

Paragraffen om tilskud til tandbehandlinger hos kræftpatienterne træder nemlig først i kraft, når patienten begynder at få problemer med sine tænder. Og de skader mener Susanne Kleist kunne være undgået, hvis man havde startet en forebyggende behandling, allerede da patienten fik stillet sin diagnose.

Derfor mener Tandlægeforeningen, at forebyggende tandbehandlinger af hoved-hals-kræftpatienter bør være en del af den kræftpakke, som kræftpatienter bliver henvist til, når de får konstateret kræft, eller hvis der er mistanke om kræft hos patienten.

- Vi kan se, at hoved-hals-kræftpatienterne er hårdt ramt. Hvis man får strålinger i hovedet eller halsen, bliver man ofte tør i munden eller får ømme slimhinder, hvilket betyder, at man får svært ved at børste tænder. Og derfor har man blandt andet brug for ekstra tandrensninger, så man undgår huller eller tandkødsbetændelse.

- Når man i forvejen bruger rigtig mange penge på at behandle patienterne for kræft, er det ærgerligt, at man ikke også bruger ressourcer på forebyggelse. Det gør forløbet bedre for patienterne og medfører en lavere sygdomsfrekvens efter behandlingen.

Sociale udfordringer

Men fordi tilskuddet til forebyggende behandlinger på nuværende tidspunkt ikke er en del af kræftpakken, kan det i sidste ende have store konsekvenser for kræftpatienterne, hvis man spørger Susanne Kleist.

- Det giver patienterne en ekstra usikkerhed, at de ikke ved, om de kan få tilskud eller ej. Og så kan det også være med til at udfordre dem socialt.

- Hvis de mister en fortand og venter på at få godkendt deres ansøgning, kan det betyde, at de må gå rundt uden fortand, indtil deres ansøgning er godkendt. Det gør det svært for dem at opretholde deres sociale liv. Patienter, der i forvejen er svage, bliver endnu mere udsatte.

Forstå §166 i Sundhedsloven

1. Paragraffen giver bestemte grupper af patienter mulighed for tilskud til tandbehandling. Det gælder patienter, der har fået kemoterapi, strålebehandling, patienter med Sjøgrens Syndrom eller patienter med en medfødt sjælden sygdom.

2. Hos patienterne, der har fået enten kemoterapi eller strålebehandling, er det kun muligt at få tilskud til tandbehandling, hvis patienten kan dokumentere, at han eller hun har fået betydelige tandproblemer på grund af kemoterapi eller strålebehandling - og ikke udelukkende fordi vedkommende har modtaget behandling for sin kræftsygdom.

3. Patienten kan få tilskud til forebyggelse og behandling af tandsygdomme, som er opstået på grund af kemoterapi, strålebehandling i hoved- eller halsområdet, eller som er relateret til Sjøgrens Syndrom eller en medfødt sjælden sygdom.

4. Den region, som patienten bor i, skal godkende patientens ansøgning, før vedkommende kan få tilskud til tandbehandlinger.

5. I 2016 var der en årlig egenbetaling på 1.815 kroner for patienten. Tilskuddet fra regionen er uafhængig af patientens indkomst og eller formue.

Kilde: Tandlægeforeningen

Patienten skal selv betale

Hvis patienterne skal søge om tilskud til tandbehandlinger, skal de kunne dokumentere betydelige tandproblemer efter strålebehandling eller kemoterapi, hvilket betyder, at de selv skal betale for en undersøgelse af tænderne samt røntgen.

Ifølge Susanne Kleist er det en selvfølge, at man skal kunne dokumentere skaderne på tænderne, men hun mener dog ikke, at det er noget, som patienten selv skal betale for. Ligesom patienterne selv betaler for tandbehandlinger, indtil et eventuelt tilskud godkendes.

- Når man er ramt af kræft, er man som regel meget ked af det og berørt af situationen. Og derfor er det ikke retfærdigt, at man som patient samtidig skal tænke på at finde penge til behandling af tandproblemer, man ikke selv er skyld i.

Og det er ikke småpenge, der er tale om, når det kommer til tandlægeregninger. Ifølge Susanne Kleist har flere patienter måttet betale 30-50.000 kroner for tandbehandlinger, indtil deres ansøgning blev godkendt, hvilket i flere regioner kan tage op mod et år.

Formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, mener, at tilskuddet til tandbehandlinger bør være en del af den samlede kræftpakke, så patienterne ikke selv skal betale for deres behandlinger. Foto: Les Kaner, Tandlægeforeningen.

Lad tandlægen bestemme

Og netop den lange ventetid og store egenbetaling mener Susanne Kleist, at man ville kunne ændre på, hvis man undlod at lade regionerne afgøre, hvem der skulle have tilskud til tandbehandlinger.

I dag sender patientens egen tandlæge et overslag ind til regionen, som efterfølgende vurderer, om patienten er berettiget til at få et tilskud.

Men spørger man Tandlægeforeningen, er der ingen tvivl om, at det i højere grad vil gavne patienterne, hvis det udelukkende var patientens egen tandlæge, der tog beslutningen om tilskud eller ej.

- Jeg ville ønske, at der var mere tillid i ordningen. Hvis patientens egen tandlæge vurderer, at skaden er opstået på grund af kræftbehandlingen, bør man have tillid til behandleren, så man ikke også skal bruge tid på at få regionen til at vurdere hver enkelt patient.

- Det er tandlægen, der kender patienten, og derfor bør det også være tandlægen, der vurderer, om patienten skal tildeles et tilskud til sine behandlinger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister, Magnus Heunicke, på hvorfor patienterne skal kunne dokumentere betydelige tandproblemer ved strålebehandling, før de er berettigede til tilskud, samt hvorfor patienterne ikke kan søge om tilskud fra det øjeblik de er diagnosticeret med kræft, men først når de oplever konsekvenserne af behandlingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce