Annonce
Østjylland

Efter 'et af de mest matte år': Kritikken hagler ned over Tunø Festival

Formand for festivalforeningen Birgitte Lienhøft vil gerne diskutere Tunø Festivalens fremtid. Men hun mener, at det skal gøres, når dette års festival skal evalueres til september. Arkivfoto: Kim Haugaard
Drop hegn omkring festivalen, glem alt om at få fat i de unge og lav et bedre musikprogram, siger John Theilgaard, som også anklager festivalbestyrelsen for ikke at deltage i debat på Facebook. Formand Birgitte Lienhøft hilser al debat velkommen, men mener, at den skal foregå i det rette forum.

Tunø: Tunø Festival 2019 var nok en af de mest matte i alle de år, jeg har deltaget, så konceptet skal gentænkes, hvis festen skal overleve. Og start med som minimum at lytte til de gæster, som faktisk har forslag til, hvordan den igen kan blive årets begivenhed på øen.

Det siger John Theilgaard, barnefødt på Tunø og, med undtagelse af et enkelt år, fast gæst på samtlige 34 festivaler.

I et åbent brev til både festivalforeningen, facebooksiden Bevar Tunø og til pressen skriver han bl.a., at festivalen er endt med at være en skygge af sin fordums storhedstid, så man nu hvert år taler om, at "nu må det da være den sidste."

- Men på en eller anden måde formår arrangørerne at holde næsen over vandet. Det er selvfølgelig prisværdigt, men skal festivalen fortsætte, skal der ske forandringer. Ellers lukker den enten helt ned eller ender med at være en festival, som lige så godt kunne afholdes på fastlandet, fordi øen som helhed ikke mere føler sig som en del af fællesskabet, siger Jonn Theilgaard, der selv flyttede fra øen som stor skoledreng.

Annonce
Skal man satse på det unge publikum, børnefamilierne eller dem, som er lidt grå i toppen? Det er der ifølge debatten på Facebook mange meninger om. Arkivfoto: Kim Haugaard

Kommentarer strømmer ind

Hans åbne brev blev slået op på facebookgruppen Bevar Tunø 2. august, og her har den siden affødt hele 181 kommentarer. Langt de kommer fra folk, som giver ham ret i, at festivalen er blevet en skygge af sig selv. Endvidere antyder flere, at festivalens inderkreds er så sammenspist, at man som ny frivillig nemt kommer til føle sig som billig arbejdskraft og ikke andet.

Siden har John Theilgaard også slået brevet op på festivalens egen facebookside, hvor der nu også kører en debat. Men uden kommentarer fra festivalens bestyrelse.

- Det forstår jeg simpelthen ikke. Kommentarerne viser da helt tydeligt, at rigtig mange mennesker har forslag til, hvordan man kan forbedre festivalen. De burde da gøre indtryk på bestyrelsen, siger John Theilgaard, der vedgår sig, at han aldrig selv har været frivillig på festivalen og derfor heller ikke deltager i planlægningsmøder, evalueringer eller den årlige generalforsamling.

- Til gengæld er jeg gæst - læs kunde. Derfor begriber jeg ikke, hvorfor festivalforeningen ikke reagerer på de mange kommentarer. De er jo afsendt i dyb respekt for de mennesker, som knokler med arrangementet. Så kunne man vel som minimum kvittere for modtagelse af det åbne brev, siger han.

Vi evalurer og lytter

Avisen har foreholdt John Theilgaards kritik af festivalforeningen for formand Birgitte Lienhøft. Hun siger, at foreningen sandelig tager kritikken alvorligt, men at hun og resten af bestyrelsen har valgt ikke at gå aktivt ind i debatten, før bestyrelsen har evalueret årets festival.

- Vi har ytringsfrihed, og alle kommentarer er velkomne. Men vi kan som bestyrelse ikke kommentere på alt. Så vi tager det til os og vil bruge det som et bidrag til den evaluering, vi skal have i slutningen af september, når regnskabet for årets festival også er gjort op, siger formanden, der dog grundlæggende ikke er så bekymret fore Tunø Festivalens fremtid som John Theilgaard.

- Vi solgte 850 billetter, så jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke kommer en festival igen til næste år, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce