Annonce
Kronik

Kronik: Aarhus undgår madspild - også i påsken

Påsken er over os. Familie, forår og fællesskab fylder stuerne og, hvis solen titter frem, terrasserne overalt i landet. Få højtider er så skønne som påsken. Mens dannebrog vajer i vinden, og påskeliljerne spirer frem i alt fra haver til vejgrøfter, mødes vi og dyrker samværet. Samvær mellem familie, venner og generationer.

Samtidigt er det en af årets største madspildshøjtider, der er på vej. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 millioner kroner – i Danmark alene, vel at mærke. Selvom Stop Spild Af Mad-bevægelsen snart fylder 11 år, er der fortsat behov for, at kampen mod madspild flytter ind hos forbrugere – i hverdagen såvel som i højtiderne.

I Danmark smider vi hvert år 700.000 tons mad ud i skraldespanden. Det er så meget mad, at det svarer til en fjerdedel af vægten på samtlige personbiler i Danmark – og i øvrigt cirka den samme vægt som syv Marmorkirker. Ja, selv hvis man stillede tre gange verdens største containerskib på 194.000 tons op ved siden af hinanden, ville det ikke kunne følge med på vægten sammenlignet med vores madspild i det lille kongerige. Hvert eneste år.

Derfor er det overalt i landet – også i Aarhus – vigtigt, at vi sætter fokus på madspild. I Aarhus Kommune arbejder vi hårdt på at stoppe spild af mad. Blandt andet uddanner vi i vidt omfang kantinepersonale i at begrænse madspild, og i 2013 besluttede vi i Aarhus Byråd, at mindst 60 procent af alle offentlige måltider skulle være økologiske inden 2020. Et mål, vi allerede nåede i starten af 2018.

Rundt om i byen Aarhus er der mange, der følger trop – blandt andet butikken Wefood på Vesterbro Torv, som efter aftale med Dansk Supermarked hver dag sælger hundredvis af datovarer, der ingenting fejler. Og netop Wefood er et godt eksempel på, at kreative ideer, tiltag og visioner kan flytte bjerge. Det går nemlig rigtigt godt med at redde maden gennem Wefood: I 2018 blev 173,3 tons mad reddet fra skraldespanden gennem alle Wefoods madspildsbutikker i landet. Særligt århusianerne har taget fantastisk godt imod madspildskonceptet og reddet over 45 tons mad fra skraldespanden.

I Aarhus har vi nemlig flere gange vist, at hvor der er vilje, er der vej. Senest er Aarhus for alvor blevet sat på landkortet, når det kommer til madspild. Madspildsappen Too Good To Go, der tilbyder billig mad, der ellers ville ende i skraldespanden efter restauranternes lukketid, har nemlig rundet hele 42.000 aktive brugere i Aarhus på bare tre år.

Prioritering af gode råvarer og reducering af madspild er noget, vi alle har gavn af. Derfor vil vi gerne give jer en håndfuld gode råd til at blive bedre til at undgå madspild i påsken.

Lav en omgang køleskabsbuffet: Indsatsen mod madspild i påsken kan allerede begynde inden højtiden. Sørg for at gøre plads til påskens mad ved at spise dig igennem de gode rester og madoverskuddet i køleskabet og fryseren. Det rydder op og tynder ud i madvarerne, så du ikke ender med at smide ud for at lave plads til påskebuffeten.

Vær ikke bange for at købe for lidt ind: Langfredag og påskelørdag er som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Du behøver dog ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. På grund af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder gerne åbent i helligdagene. Dermed er du sikret, at du altid kan rende ned efter flere råvarer, hvis du løber tør undervejs, fremfor at du overdimensionerer indkøbslisten på forhånd.

Bedre mad - ikke mere mad: I en Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76 procent af danskerne, at de har svært ved at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag. Køber du lidt mindre ind, får du også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, og det opvejer let kvantiteten. Og tænk lige tilbage – hvornår er du sidst gået sulten fra et påskebord? Nej, vel?

Mindre fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere fylder vi på den. Lidt mindre fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen.

Del maden op: For at madresterne bedre kan gemmes, kan du vente med at blande enkeltdelene i hver ret sammen indtil lige før servering. Dermed er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Behold eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler for sig og så videre.

Undgå at overse dine rester: Det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Du bør også med det samme have en plan for dem, så du er sikker på at få dem brugt. Har du allerede en plan for resterne, når du sætter dem i køleskabet – for eksempel, hvis du beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise i morgen – har du allerede øget chancen for, at dine rester bliver brugt. Det er til gavn for både din pengepung og miljøet.

Hvis du følger disse råd i påsken – ja, og til hverdag for den sags skyld – er du godt på vej til at mindske dit madspild betragteligt. Nogle gange skal der ikke så meget til, og hvis vi alle sammen gør lidt til hverdag, kan vi sammen tage nogle store skridt mod et mere bæredygtigt samfund.

Velbekomme – og god påske!

Annonce
madspildaarhus undgårmad nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce