Annonce
Kronik

Kronik: Ambitiøs naturforvaltning i Moesgård Vildskov

Kære byråd i Aarhus. Det er en fornøjelse af se, at mit forslag (beskrevet i kronikken "Aarhus kan få unik natur i kommunal naturpark" i juli 2017, red.) om at omskabe de kommunale skove syd for Aarhus til natur har udmøntet sig i en række konkrete forslag.

Den vigtigste grund til at udlægge skovene syd for Aarhus er for at beskytte den natur, der er derude i dag. Der er en række arter, som er sjældne på landsplan. Derfor er området udpeget i skovrapporten fra Københavns Universitet som en del af kerneområdet. Det er altså et område, der indeholder arter, som er sjældne på nationalt plan, som vi har et ansvar for at beskytte, så de ikke uddør.

Græsningen med store græssere er helt essentiel for naturplejen. Hvis skoven får lov til at gro uhæmmet, så bliver den til en tæt mørk skov og mister derved de arter, som man søger at beskytte. Man kan godt sende en skovløber rundt med en buskrydder, men det er nemmere, bedre og billigere med store græssere.

Græsserne kan det, at de i de kolde måneder spiser det tørre hårde græs. Mange blomster kan ikke spire om foråret, når det tørre græs dækker jorden i et tykt lag. Samtidig spiser de grene og skud i vintermånederne, og det holder tilvæksten af træer og buske nede, så skoven holdes mere åben, og de græsser også de våde områder. Dyrene lægger desuden store møgbunker, som er levesteder for en lang række arter i sig selv, som der er mangel på i dag, og det spreder på den måde næringsstoffer på arealet.

Og endelig er de store dyr vigtige i forhold til at sprede andre dyr og frø, som får en gratis tur i pelsen. Det kan man ikke efterligne med menneskehånd, så selvom vi gerne ville, så er særligt de store dyr nøglearter i skovens økosystem. Hjortene er ikke nok i sig selv, der skal mindst heste og kvæg til, da de supplerer hinanden.

Omkring græsningen er der desværre nogle misforståelser i indstillingen til byrådet. Vildheste og vildkvæg behøver ikke være et problem i forhold til andre brugere, viser erfaringerne fra både Molslaboratoriet, der er Naturhistorisk Museums forsøgsareal med rewilding, og Holland. Det handler bl.a. om at vælge dyr, som ikke er opsøgende, og tage dyr ud, hvis de bliver opsøgende. Det er mere et spørgsmål om at gøre det rigtigt, så brugerne af områderne ikke generes. Mountainbikerne og rytterne skal stadigvæk kunne bruge områderne som i dag, bare med den lille forskel, at de skal igennem en låge eller færist. Til gengæld får de en meget mere spændende naturoplevelse, når de er i området.

I indstillingen har kommunen brugt nogle tal for, hvad det koster at have dyr på arealerne, som er væsentligt højere end dem, de har erfaringer fra ved Molslaboratoriet. Det er ikke til at gennemskue, hvorfor den post vil være så meget højere pr. hektar for kommunens arealer.

Moesgård skovene er i dag primært tæt skov. For at kunne have dyr her skal der være nogle åbne områder med græs sammen med skoven. De åbne områder kan komme fra, at man fjerner de parceller med ensartet plantagebeplantning, samt at man hugger skovlysninger og lysbrønde i den tætte skov. Skovnaturen har oprindeligt været et mosaiklandskab af åbne og lukkede områder, og mange arter er knyttet til skovbryn, som sommerfugle.

Samtidig kan man tage kommunernes åbne arealer, der ligger i forlængelse af skovarealerne, som i dag er forpagtet ud, og lægge dem til arealet, så de udgør nogle af de åbne områder. Mariendal skov og de åbne områder dér bør klart indgå i området med græsning. Kommunen bør også begynde at gå på opkøb i privatejede arealer, så man kan binde skoven bedre sammen og have flere åbne områder med græsland sammen med skoven, og man får en mere lige hegnsføring, som er billigere. Senere bør man binde det sammen med de våde enge langs Giber Å og Hørret Skov, så man får et større sammenhængende naturområde. Det vil både være godt for naturen og for grundvandet.

Det vil være fordelagtigt at græsse hele området for naturens skyld og for at undgå at skulle lave dyr manuel naturpleje. Her skal man huske, at elhegn er nemme at flytte, og de kan også flyttes, så man har et sommerhegn og et vinterhegn, eller så man hegner Moesgård Strand fra. Det er nemt at lave om, da der er tale om et almindeligt kreaturhegn fra landbruget, og det koster ikke ret meget.

Moesgaard Museum har valgt ikke at deltage med deres arealer. Desværre, for de ligger og binder den nordlige og sydlige skov sammen, hvorfor man eventuelt kunne snakke med Moesgaard Museum om, hvorvidt man eventuelt kan låne en del af deres område, for eksempel fiskermarken (hvor der holdes vikingetræf, red.), om vinteren.

København havde en super god mulighed for at lave fantastisk natur ude på Amager Fælled, hvor der på dele af arealet havde været haveng i mere end 9000 år. De fejlede desværre. Aarhus Kommune har her muligheden for at vise, at det kan lade sig gøre at beskytte naturen, også når den er bynær, og det er lidt besværligt, fordi der skal være plads til alle de forskellige brugere, og der samtidig skal være et kreaturhegn.

For at være grøn og have en grøn politik er det ikke nok, at vi genbruger og køber økologisk. Det er godt, men hjælper ikke noget, hvis arterne dør, fordi deres levesteder forsvinder, fordi vi ikke kan give dem plads. En grøn politik skal derfor sikre, at vi standser tabet af natur. Vi står midt i en biodiversitetskrise, hvor arterne uddør. Borgerne efterspørger desuden bedre naturoplevelser, og det får de klart her.

Danmark har lige indrapporteret til EU, hvordan naturen og biodiversiteten har det på nationalt plan. Det er dyster læsning. Naturen har fået det værre, siden sidste indrapportering i 2013, og stort set alle naturtyper er i ringe tilstand eller tilbagegang.

Vi, Aarhus, har et medansvar for at sikre naturen i kommunen og særligt på kommunale arealer. Vi ved også, at når vi giver naturen mulighed, så kvitterer den hurtigt positivt igen. Vi har muligheden for at skabe et stykke enestående bynær natur, til glæde for både borgerne og naturen selv, og vi kan samtidig vise, at det kan lade sig gøre at lave bynær natur.

Aarhus Kommune ejer et areal med natur, som har værdi på nationalt plan. Lad os passe på den. Erfaringen viser, at når vi gør det, så kommer naturen også hurtigt igen.

Annonce
skovvildskovmarselisborg skovvildnex
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce