Annonce
Debat

Kronik: Dannelse og uddannelse skal gå 'Hånd i Hånd'

kronikløvenkalvendannelsedansmusikgræssegræssernex

I denne tid er århusianske lærere ved at lære at bruge et nyt it-program, Min uddannelse. Det er et progressivt program, som får årsplaner, ugeplaner og elevplaner til at hænge bedre sammen. Alligevel er jeg som fagprofessionel betænkelig ved denne udvikling: Jeg kan blive bange for, at vores undervisning bliver ens, og at vi ikke i tilstrækkelig grad kan bruge vores faglighed.

Billedligt talt kan man sammenligne det med to måder at bage kage på: Man kan vælge at følge en opskrift i en kogebog, hvor alle ingredienserne er oplistet enkeltvis, og hvor der er lagt op til fortolkningsmuligheder, eller man kan vælge at købe en kageblanding, hvor det eneste, du skal tilføje, er vand. Resultatet er markant forskelligt. Den hjemmebagte kage smager bedre og falder forskelligt ud - hvorimod kageblandingen smager ens hver gang og er i virkeligheden måske lidt kedelig. Kageblandingen har sin berettigelse og kan sagtens være en god erstatning for den hjemmebagte - men den må ikke være det eneste, vi serverer for vores gæster.

Problemstillingen er desuden, at der bliver sat megen fokus på mål og måske mest på de mål, der er nemme at måle - det er jeg også betænkelig ved, for vi kan aldrig være sikre på, hvilke kompetencer fremtidens verden vil efterspørge, og hvilken viden vi vil værdsætte, hvilken viden der vil motivere os. Derfor må vores mål være overordnede og brede.

Lad os f.eks. se på Bonderøven - han er motiveret af selvforsyning og brænder for at lære færdigheder, som kan gøre ham i stand til at blive selvforsynende - disse konkrete færdigheder har han formodentligt ikke fået lært i folkeskolen, men har formodentligt fået kimen til at gå efter sin drøm og fået kundskaber, viden mv., som kan danne fundamentet for at kunne realisere drømme.

Det er endvidere tankevækkende, at han i denne proces rejser til Nepal, et land man må formode ikke er nær så moderne, som vores - men måske har de i virkeligheden svaret på fremtidens behov?

En anden problemstilling er, styring efter mål.

Et vigtigt princip er, at eleverne skal vide hvad de skal lære, for ellers er de ikke motiveret til at lære - dette vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved.

Lad mig illustrere min pointe med et eksempel fra min virkelighed:

"Tag os til det fredsrige

Ja Tag os til det fredsrige

Ja Tag os til det fredsrige

Ja Tag os til det - ja tag os til det

Tag os til det, ja lad os se det

Det sted i hjertet

Helt inderst inde

Hvor kalven græsser

Ved siden af løven

Jeg ved vi er på vej

Men det er svært at finde hvor ulven ligger lunt

Ved siden af lammet

Slangen taget til nåde

Han kan lege med barnet

Du kan kalde det Fred

Eller Nirvana

Jeg finder det i varmen i dine arme"

Uddrag af Shaka Lovesless' "Hånd i hånd"

Shaka Loveless' sang fylder lokalet med stemning og gode rytmer. Min 8. klasse er lidt søvndrukne, men skal snart vågne til en forunderlig oplevelse.

Vi har besøg af en danseinstruktør, som lærer eleverne om bevægelse, dans og tempo. Snart efter ligger eleverne på gulvet og tegner en tegning til sangen, finder ord, og skaber en dans:

Pigerne står i en klump og synger med og forfiner bevægelserne. En dreng tager føringen, og en lille gruppe af elever får pludselig synkrone bevægelser. En anden dreng ligger på gulvet og griner - det smitter, han laver nogle virkeligt sjove bevægelser, og ingen er i tvivl: Han er ulven, der ligger lunt.

Mit lærerhjerte banker stolt: Alle elever deltager på deres niveau, alle kan bidrage til den eksistentielle bevægelse om "fredsriget".

Inden denne forunderlige dag, har jeg som lærer været på kursus. Det er Skole-kirke-samarbejdet, som står bag projektet "Dans et grundvilkår", og det er et gennemarbejdet kursus med henvisning til skolereformens ambition om bevægelse og målene i fagene dansk, kristendom og idræt. Heldigvis er der også plads til det, der skal bevæge eleverne, det eksistentielle - samtalen om tro, tvivl, håb og kærlighed.

For eleverne har jeg introduceret sangen, og den bibelske tekst, som har inspireret Shaka Loveless og vi har haft drøftelser om fredsriget.

Men på intet tidspunkt laver jeg eller danseinstruktøren en gennemgang af målene. Da eleverne dagen før spurgte, hvad vi skulle, forklarede jeg med henvisning til min egen oplevelse på kurset, at jeg ikke ville ødelægge deres oplevelse - jeg forklarede sammenlignende, at man jo ikke fortæller, hvad julegaven indeholder, inden den pakkes op.

Elevernes engagement talte deres eget sprog - jeg er sikker på, at de ikke glemmer den oplevelse - måske kan de i nærmeste fremtid relatere til dette, når de skal forklare eller fortolke sammenhænge i religion eller litteratur - måske kommer det langt senere i deres liv.

Men et er sikkert: De har fået en bevægende oplevelse, som rækker langt længere end de mål, der er opstillet i fagene - jeg tør måske ligefrem sige, at oplevelsen indfrier folkeskolens formål, hvor der bl.a. står: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Den pædagogiske styring i Aarhus Kommune skal tage udgangspunkt i, at vi stræber efter at give børn og unge det bedste afsæt for et godt liv.

Hvordan vi gør dette, skal vi turde diskutere, så vi ikke ender i pædagogisk ensretning eller begrænser de professionelles dømmekraft og praksis med smarte it-systemer.

Man kan se mere om Shak Lovelss' tekst og høre sangen her.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce