Annonce
Kronik

Kronik: Dit syn på aldring – bestemmer din levealder

Annonce

Fra barnsben og gennem hele livsforløbet danner vi vores syn på, hvad det vil sige at blive gammel. Sammensat af en mosaik af billeder, oplevelser af bedsteforældre, en vrimmel af vitser til at afskærme tanker om forfaldet ("Gamle bør ikke spise økologisk. De har brug for alle de konserveringsmidler, de kan få") og ikke mindst aldersstereotyper.

Aldersstereotyper – dvs. fastlåste og ofte fladtrådte udsagn om ældre – bærer vi alle sammen i os. Venlige og rare er de ældre da såmænd, for nu at nævne et par af de mere positive elementer i aldersstereotyperne, men dybest set er de ældre, som de dominerende negative aldersstereotyper siger det, mindre attraktive med svækket kompetence ikke bare fysisk men også mentalt. Kort sagt rare og venlige, men affældige og inkompetente.

Det karikerede billede af ældre sammensat af de negative aldersstereotyper fører ofte til det, der på engelsk er samlet i begrebet ageism - parallelt til de mere kendte begreber racisme og sexisme. På dansk oversætter vi oftest ageism med aldersdiskrimination eller forskelsbehandling alene på grund af alder. Problemet med den oversættelse er imidlertid, at den ensidigt fokuserer på, når andre diskriminerer, og nærmest overser, når man selv lader aldersstereotyperne forme ens holdninger og handlinger til sin egen eller andres aldringsproces. Ageism omfatter således både andres negative særbehandling af ældre og ens egen ofte forsimplede, forældede og nu og da forkvaklede opfattelse af, hvad det vil sige at blive gammel. Begge betydninger med skæbnetunge konsekvenser for ældres trivsel, sundhed og præstationer.

Netop det bliver dokumenteret til overflod i et nyligt offentliggjort forskningsprojekt under WHO (januar 2020). Under ledelse af aldringsforsker og Yale-professor Becca Levy afdækkes konsekvenserne af ageism i den hidtil største undersøgelse på globalt niveau. Efter en systematisk gennemgang af 422 studier fra fem kontinenter om ageisms betydning for ældre menneskers sundhed og helbred, fremgår det, at stort set alle forskningsundersøgelser (96 procent) dokumenterer kortere levetid og negative sundhedsmæssige bivirkninger af både den strukturelle og den individuelle aldersdiskrimination. Og derigennem behovet for initiativer, der kan udrydde diskrimination – andres forskelsbehandling og ens egen negative selvopfattelse – alene på grund af alder.

De helbredsmæssige konsekvenser for ældre, der blot på grund af en krøllet dåbsattest har sværere ved at få job end yngre, viser sig i undersøgelsen at medføre en stigning i depressive symptomer og ofte længerevarende sygdomsforløb. Noget, man givet kan nikke genkendende til blandt de utallige arbejdsløse 60+’ere, der har sendt snesevis af ansøgninger uden en eneste gang at komme til samtale eller i nærheden af et nyt job.

Tilsvarende dokumenteres en række skadelige sundhedsmæssige konsekvenser, når ældres egne forestillinger om aldring i alt for høj grad er inficeret af negative aldersstereotyper. Dårligere trivsel og velvære er der fundet evidens for i 94 procent af undersøgelserne. Uhensigtsmæssige sundhedsvaner med dårlig kost, rygning og alkohol har man også identificeret hos ældre med negative selvopfattelser af aldringsprocessen. Ligesom mange føler sig socialt isolerede og blandt andet udtrykker utilfredshed med, at deres børn besøger dem for sjældent. Helt overordnet viser WHO-undersøgelsen dog, at et negativt syn på ens egen aldringsproces generelt medfører en kortere levetid.

For gruppen af ældre i den fjerde alder med skrantende helbred, og som er afhængig af hjælp fra andre, kan det være sværere og kræve mere livsmod at se positivt på aldringsprocessen, fremfor den meget større gruppe af ældre i den tredje alder, der er uafhængige, selvkørende og ofte på toppen af deres ydeevne. For begge grupper af ældre gælder det dog, at uden at overdrive kan man med god rygdækning i WHO’s undersøgelse roligt sige, at det er livsvigtigt at gøre op med de stærkt negative syn på aldringsprocessen.

Derfor er det også godt at opleve, at stadig flere blandt de nyankomne ældre dagligt tager livtag med de alt for snærende negative aldersstereotyper: ”Jeg føler mig overhovedet ikke gammel” er den typiske indledningsreplik på vejen mod et mere tidssvarende og justeret billede af, hvad det i dag vil sige at runde det tidligere så skarpe hjørne ved 60 år.

Helt ligetil eller ukompliceret er det videre forhindringsløb mod et mere retvisende syn på ens egen aldring dog ikke. Når naboen driller med, "... at du da vist er blevet for gammel til at bukke dig efter ukrudtet i hækken", eller konen – kærligt men alligevel – kalder dig for "et gammelt vrøvlehoved", så vil mange i det lange løb føle sig aldersmobbet og slået tilbage til start. Ramt af aldersstereotyper så farlige som nogen sejlivet virus.

Kuren er dog udviklet og i omløb – om end det er op ad bakke med udbredelsen. Bare det at føle sig yngre, end antal lys i lagkagen angiver, hvad stort set alle gør, udløser i gennemsnit bedre trivsel og en længere levealder, har forskerne dokumenteret.

Når næsten alle oplever, at de med et kik på dåbsattesten er på vej ud af livsfasen som voksen, men hverken fysisk eller mentalt føler sig klar til at træde ind i livsfasen som gammel, tyder meget på, at der er ved at opstå en spritny fase i livet skudt ind mellem voksen og gammel. Ligesom det var tilfældet med ungdomsfasen, der i sidste århundrede maste sig ind mellem livsfaserne barn og voksen.

Problemet med den nye fase i livet er ikke bare, at den er usynlig, men at den endnu ikke har fået et navn. Et lidt klodset udtryk, man ofte hører, er ’de unge-gamle’ eller endnu værre ’yold’, en sammentrækning af young-old. Betegnelsen ’fuldvoksen’ rummer trods alt det mere positive anstrøg af at være mere moden som voksen. At vi med alderen bevæger os væk fra individuel konkurrence og personlige ambitioner og hen mod gode sociale relationer og omsorg for andre. At det stadig mere drejer sig om – både i den tredje og den fjerde alder – at give tilbage af alt det, vi har fået, til børnebørn og de kommende generationer.

Når vi i den grad begriber virkeligheden med de begreber, vi har, er det på høje tid, vi finder et dækkende og velklingende navn til den nye livsfase. Og dermed lettere adgang til en mere positiv og tidssvarende selvopfattelse af aldringsprocessen. Med den ikke uvæsentlige bonus – at flere får en længere levealder.

Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nyt notat: Flere er blevet smittet ved eid-fester og en begravelse

Aarhus

Tre ud af fire århusianske studerende må blive hjemme i år: Det er pisse surt, fortæller de

Annonce