Annonce
Debat

Kronik: Er handikapområdet blevet en sten i skoen for Aarhus Byråd?

- Politikerne skal lære at forstå, at et pårørenderåd er et organ for dialog og samarbejde med henblik på løsninger. Det er ikke tænkt som et arnested for demonstranter af vrede pårørende, skriver Finn Zachariassen.

Den ultrakorte historie om, hvorledes vi i Danmark har varetaget omsorgen for vore medmennesker med psykiske og fysiske relaterede handikaps, kan kort fortælles som følger:

Statens Åndssvageforsorg blev oprettet i 1959 og eksisterede indtil 1. januar 1980, hvor dens opgaver blev overtaget af amterne. Indtil 1959 blev forsorgen for åndssvage forestået af den statsligt styrede Østifternes Åndssvageforsorg hhv. den selvejende institution De kellerske Anstalter. En central person i udvalgsarbejdet, der førte til oprettelsen af Statens Åndssvageforsorg, var N. E. Bank Mikkelsen, som da også blev udnævnt til chef for forsorgen. Amterne.

Efter amternes overtagelse af forsorgen i 1980 blev store ændringer i værksat. De store mastodonter som Ebberødgård, Sølund m. flere blev nedlagt og afløst af mange mindre bosteder med egne værelser til de enkelte beboere. Det store skridt væk fra de umenneskelige sovesale til en forsorg, vi som samfund kunne være bekendt, blev gennemført hen over årtusindskiftet.

Annonce

Amterne havde egen skatteudskrivning og forvaltede selv økonomien, herunder budgetlægning samt anlægsudgifter f.eks. til de nye bosteder til handikappede.

Det lykkedes i samme periode at tilknytte et kompetent personale fordelt på flere forskellige fagområder. Der var en del ekspertise, som var tilgået amterne fra Statens Åndssvageforsorg. Suppleret med nyt personale fremstod den samlede arbejdsstyrke i harmoni med de stærkt forbedrede fysiske rammer til gavn for borgerne på bostederne samt for os som pårørende.

Kommunalreformen i 2007 ændrede billedet radikalt. Med amternes nedlæggelse blev det de nye og nu større kommuner, som fik overladt at forvalte handikapområderne, således også i Aarhus.

Man videreførte i lighed med de fleste andre kommuner amternes grundlag for budgetter og ekspertise med en stabil af- og tilgang i personalesammensætningen. Vi som pårørende oplevede, at handikapområdet i Aarhus fungerede rimeligt med overskuelige udfordringer fra 2007 og til ca. 2015.

I den seneste femårsperiode har der imidlertid været megen fokus på handikapområdet. Oftest med negativt fortegn. De dårlige oplevelser er vokset løbende og kulminerede i 2019, hvor Socialtilsyn Midt udtalte flere meget kritiske bemærkninger til driften af de kommunale bosteder. I Borgercenter Nord så grelt, at kommunen stod til at miste godkendelsen til drift af flere bosteder.

Det er interessant at hæfte sig lidt ved aflæselige pejlemærker. I 2015 budgetteres handikapområdet i Aarhus Kommune med 2.205 mio. kr. og endte med et regnskab på 2.204 mio. kr. Altså et overskud på 1 mio. kr.

Fra 2017, 2018 til 2019 viste regnskaberne underskud på henholdsvis 10, 57 og 113 mio. kr. Regnskabet for 2020 kendes endnu ikke. Budgettet er fra 2014 i forhold til 2019 forøget med 497 mio. kr. Således at 2019-budgettet var 2.632 mio. kr. Det var pengene, som skulle rumme udgifterne til brugerne af socialområdet i Aarhus Kommune.

I 2015 var der registreret 10.995 brugere i socialområdet. I 2019 var antal brugere steget til 12.102. Der er sådan cirka nogenlunde samme procentvise stigning i budgetterne og i antal brugere. Forudsætningerne for driften i 2015 var imidlertid ikke de samme som i 2019.

Der er ingen tvivl om, at der er betydelig flere brugere med mere krævende og komplekse behov. De handikappede er i dag ældre end ved overgangen fra amt til kommune i 2007.

Der er stigende krav til journalisering og registrering omkring brugernes dagligdag. Den moderne registreringsteknik er oftest overset som en væsentlig tidsrøver.

Hvis ikke der kompenseres for stigende krav til personalet, vil det påvirke arbejdsmoralen, og lysten til at fungere i dagligdagen.

Der har i seneste år været alt for megen udskiftning af personale inden for handikapområdet i Aarhus Kommune. Det er ikke kun rokeringer og udskiftninger af områdechefer. I Borgercenter Nord har der i de senere år været et fuldstændig uforståeligt personaleflov. Svingdøren blafrede konstant, og i mange tilfælde nåede navne på nyansatte aldrig til de pårørendes bevidsthed.


Jeg spørger bare i mit stille sind. Hvorfor har politikerne været så længe om at forsøge at få den sten med navnet ”handikap” ud af skoen?

Finn Zachariassen


I en periode blev personalebesætningen suppleret med kostbar dækning fra vikarbureauer. Der er sikkert stribevis af forklaringer. Utilfredshed, langtidssygemeldinger, stress, arbejdstid, dårligt arbejdsklima, barsel er nogle udtalelser, vi som pårørende har erfaret.

Årsagerne til de løbske udgifter, spareplaner og frustrerede pårørende kan givetvis findes i nogle af de anførte forhold. Hvis det ikke forholder sig som så, lader jeg mig gerne belære.

Der har samlet set også været alt for mange ankesager, som ikke er gået kommunens vej.

Som det hele udviklede sig, kan man ikke frigøre sig for en politisk laissez-fair-holdning, når man overordnet vurderer handikapområdet.

Grundet de mange svigt og dårlige sager er der røre på Christiansborg. Flere partier arbejder med forslag om at flytte handikapområdet væk fra kommunerne til regionerne. Det er næppe en særlig gennemtænkt løsning. Det vil forlænge afstanden mellem brugere, pårørende og administration. Økonomien vil i sidste ende alligevel ende hos kommunerne.

Hvis regionerne bare skal være kontrolfunktion, så er man lige vidt. Lad handikapområdet blive hvor det er, og så må vi arbejde sammen med politikerne for at få området tilbage på sporet.

Der er gang i flere tiltag i positiv retning. Ny uddannelse af personale i nye metoder som KRAP. (kognitiv ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) samt brug af magtanvendelse. Tiltag som er målrettet voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud.

Handleplaner og bæredygtighedsplaner, som politikerne lancerer, er mere fremadrettede løsninger. Det er fint nok, men det er de aktuelle problemer, som skal løses først.

Der er tilført nogle millioner til området, som har tilgodeset nogle af de mest nødlidende bosteder, men det er ikke nok.

Et flertal i Aarhus Byråd er på vej med et beslutningsforslag, som sikrer oprettelse af bruger- og pårørenderåd. Det er vigtigt for os pårørende at få et officielt talerør og en høringsret. Socialdemokraterne og SF er ikke med i beslutningsforslaget. Byrådet må se at komme i takt og få forslaget gennemført.

I Borgercenter Nord har vi etableret et fælles råd for alle bosteder. Jeg trådte ind på opfordring, fordi jeg ser en mulighed for at tale de svageste brugeres sag. Rådet har fungeret virtuelt i 2020 på grund af den aktuelle situation.

Politikerne skal lære at forstå, at et pårørenderåd er et organ for dialog og samarbejde med henblik på løsninger. Det er ikke tænkt som et arnested for demonstranter af vrede pårørende.

Jeg blev i januar i personlig inviteret til at deltage i et panel vedrørende besættelse af to lederstillinger på bostedet Skovlund. Jeg kunne frit stille spørgsmål til ansøgerne, og efterfølgende give min vurdering. Den endelige beslutning deltog jeg ikke i, og det synes jeg heller ikke tilkommer mig som pårørende.

Det var positiv nytænkning fra ledelsens side, og igen et skidt i den rigtige retning.

Jeg spørger bare i mit stille sind: Hvorfor har politikerne været så længe om at forsøge at få den sten med navnet ”handikap” ud af skoen?

Annonce
Aarhus For abonnenter

Ramt af Parkinson: Marianne og Peter bokser for at forlænge livskvaliteten

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
AGF

Tingager er for tiden ude i kulden i AGF: - Jeg har ikke været god nok, men det er jeg nu

Byudvikling For abonnenter

Beboerprotester hjalp: Fem lokalområder skal alligevel ikke have nye parcelhuse

Debat

Rambøll efterlyser handling: Aarhus Kommune kan tage hårdere fat i klimaindsatsen

Debat

Stiften mener: Tillykke til DIF og Michael Laudrup, men hvad skal vi bruge kåringen til?

Aarhus

Politiker beskyldes for sexchikane: Nu trækker han sig

Aarhus For abonnenter

Fra rundkørsel til cafétorv: Filmfotograf fra Frederiksbjerg vil skabe sydlandsk stemning på central kirkeplads

Debat

På kant: Tre forudsætninger for debatten om muslimer

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aarhus

Ville være endt som asfalt: Stine laver møbler af overskudsmarmor fra stenproduktionen

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Alarm 112

Voldsom brand i villa: Overetagen er helt væk

Aarhus For abonnenter

Pludselig en dag startede Banedanmark den store motorsav:  - Nu er det som at have et tog kørende i baghaven

Alarm 112

Fodgænger ramt af bil i område med stort biltræf

Annonce