Annonce
Kronik

Kronik: Er svaret flere sygeplejersker – eller flere faggrupper?

Derfor bør diætister, bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter fylde mere i sundhedsvæsnet – til gavn for patienterne.

I debatten om ekstra sygeplejersker til sundhedsvæsnet er det relevant at være opmærksom på, at øvrige sundhedsprofessionelle også har faglige kompetencer i topklasse. Derfor bør diætister, bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter fylde mere i sundhedsvæsnet – til gavn for patienterne.

Den nye socialdemokratiske regering har netop lanceret sit udspil til finansiering af 1.000 ekstra sygeplejersker til det danske sundhedsvæsen i løbet af 2020 og 2021.

Det er på alle måder sympatisk, at der er politisk vilje til at ansætte flere sygeplejersker, for sygeplejersker er ’en mangelvare’. Men vi mener, det er for ensidigt alene at have fokus på at få rekrutteret flere sygeplejersker. Faktum er også, at det varer 3,5 år at uddanne en sygeplejerske, og at der på landsplan i dag kun er, hvad der svarer til 300 fuldtidsledige sygeplejersker.

For at løse udfordringerne i sundhedsvæsnet og højne fagligheden anbefaler vi at bemande opgaverne med patienterne med flere grupper af sundhedsprofessionelle.

Læger og sygeplejersker har hver især kernekompetencerne til en række opgaver, som kun dé kan og bør løse. Men det er udtryk for gammeldags tænkning og dårlig udnyttelse af kvalifikationer og ressourcer alene at se læger og sygeplejersker som de afgørende faggrupper i sundhedsvæsnet.

Det handler om at bemande opgaverne optimalt – både i kommunerne og på hospitalerne.

Vi mener således, at kliniske diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle i væsentligt højere grad end i dag bør tænkes ind til at løfte de komplekse og mangfoldige opgaver i sundhedsvæsnet – både i kommunerne og på hospitalerne.

En flytning af nogle opgaver fra sygeplejersker til andre sundhedsprofessionelle vil ligefrem være til gavn for patienterne, da hver faggruppe jo har forskellige spidskompetencer.

Lad os i denne sammenhæng påpege, at Danmark i dag er det land i verden, der har tredjeflest sygeplejersker ansat i forhold til antal indbyggere – kun overgået af Schweiz og Norge. Konkret viser OECD’s seneste sundhedsstatistik, at antallet af sygeplejersker herhjemme per 1.000 indbyggere er steget fra 12 til 16,7 i perioden fra 2000 til 2015.

Eksempelvis mener vi, det er en dårlig udnyttelse af ressourcerne, at sygeplejersker løser stadig flere opgaver i relation til patienters ernæring og dermed bruger en stor del af deres pressede arbejdstid på blandt andet ernæringsvurdering, ernæringsplan, kostregistrering og rådgivning af patienter om den rette ernæring. Dét er opgaver, som kliniske diætister og cand.scient’er i klinisk ernæring er uddannet målrettet til at varetage.

At lade faggrupper med ekspertviden om korrekt ernæring til forskellige patientgrupper varetage ernæringsopgaverne vil også være toprelevant set i både et økonomisk og patientmæssigt perspektiv. Vi ved jo nemlig fra forskning, at den helt rette ernæring har kæmpe betydning for, hvor hurtigt patienter kommer på benene igen og tilbage i job efter operation. Og vi ved, at korrekt ernæring har en enorm indflydelse på, om sygdomme udvikler sig eller ej.

Ovenstående facts er mildt sagt væsentlige i en tid, hvor rigtig mange patienter er underernærede ved indlæggelsen, og hvor vi ser en dramatisk vækst i antallet af borgere med overvægt, diabetes, KOL samt en række øvrige alvorlige sygdomme, som ernæringen har afgørende indflydelse på.

Tilsvarende bør ergoterapeuter fylde mere i sundhedsvæsnet. Denne faggruppe gør nemlig beviseligt en kæmpe forskel i behandlingen af blandt andet psykiatriske patienter, handicappede, mennesker med demens og ældre og har ligeledes kompetencerne til at sikre en rettidig og kvalificeret udskrivelse.

Velkvalificerede er også psykomotoriske terapeuter, der under deres uddannelse bliver klædt på til helhedsorienteret omsorg for både krop og sind og er dygtige til at arbejde med forebyggelse og behandling af blandt andet angst og stress.

Toprelevant vil det ligeledes være at ansætte flere bioanalytikere på både hospitaler og i lægepraksisser, hvor de med deres ekspertviden vil kunne gøre yderligere gavn for patienterne og samtidig aflaste læger og sygeplejersker på en række fagområder.

Endelig vil det for at realisere ambitionerne om et endnu bedre sundhedsvæsen fremadrettet være på sin plads at give fysioterapeuter en mere markant rolle – blandt andet til aflastning af lægerne, som jo ligesom sygeplejerskerne er ’en mangelvare’.

Sagen er, at fysioterapeuter under deres uddannelse bliver klædt på med kompetencer til at kunne stille diagnoser i forhold til fysiske sygdomme. Det kan være patienter med smerter i blandt andet skulder, ryg, hofte, knæ og fødder. Men fysioterapeuternes kompetencer og lovmæssige autorisation til at stille diagnoser og til udskrivelse af patienter udnytter vi ikke tilstrækkeligt i Danmark i dag.

Når man i eksempelvis England har succes med at bruge fysioterapeuter til at stille fysiske diagnoser – og i øvrigt også til at ordinere medicin og henvise patienter til behandling – kan løsningen vel også være gangbar herhjemme.

Derfor, kære statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke, vil vi i høj grad anbefale regeringen at tænke mere ud af boksen. I fremtidens sundhedsvæsen bør vi i højere grad profitere af de forskellige kompetencer på højt niveau, som faggrupperne på sundhedsområdet hver især besidder!

Annonce
Illustration: Jens Nex
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Minut for minut: Gyserafslutning - Silkeborg henter sejren hjem i kampens sidste minutter 

Annonce