Annonce
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
Debat

Kronik: FN's verdensmål mangler væredygtighed

Illustration: Jens Nex

Allerførst, hvis du undrer dig over begrebet "væredygtighed", som er brugt i overskriften, så fortvivl ikke, forklaringen kommer længere nede.

Men inden da vil vi gerne erklære, at vi elsker FN's Verdensmål. De trådte i kraft for to år siden og skal sikre en bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. Der er 17 forskellige mål som for eksempel mindre ulighed, ansvarligt forbrug/produktion og klimaindsats, og de bliver i højere og højere grad inddraget som udviklingsmål overalt på kloden. I Danmark har regeringen lavet en handlingsplan for arbejdet med målene, virksomhederne er begyndt at indskrive dem i deres forretningsstrategier, og de er undervisningsmateriale i folkeskolen. Kort sagt: Verdensmålene er kommet for at blive og vil måske være den vigtigste drivkraft i vores fælles forsøg på at forbedre vilkårene for mennesker, dyr og planter verden rundt.

Det er en kraftpræstation fra de involverede lande, at de har fået lavet en oversigt over verdens udfordringer, som både høj og lav kan forholde sig til. Og vi er overbeviste om, at målene vil være en betydningsfuld katalysator for positiv forandring og handling på et globalt plan.

Men.

Netop fordi vi elsker verdensmålene, føler vi os forpligtede til at pointere, at de mangler noget - man kan sige, at vi gerne vil pege på hullerne i den ellers gode ost.

Et problem omkring verdensmålene er, at deres delmål og indikatorer altovervejende er kvantitative, hvilket skaber en risiko for, at man ikke opnår den nødvendige kvalitative forandring. Der opnås så at sige kun det, der tælles.

En anden ting at være opmærksom på er, at målene er skabt som et kompromis mellem de 193 lande, der har skrevet under, og at de derfor indeholder en medfødt forsimpling af udfordringerne, vi står overfor. En forsimpling, som risikerer at skabe uhensigtsmæssige fikspunkter, når vi skal finde løsningerne.

Vi vil gerne drage en historisk parallel til et andet forsimplet system, der blev kommunikeret ud i samfundet med fuld skrue og med utilsigtede konsekvenser, nemlig 80'ernes kostpyramide. Mange forskere mener i dag, at den oprindelige kostpyramide, stik imod hensigten, var medvirkende til at skabe fedme og diabetes i USA og andre steder. Dette skyldes især, at kostpyramiden, på grund af kommunikative overvejelser, tegnede et unuanceret billede af, hvad der var sundt. I den klassiske kostpyramide skelnes ikke mellem kulhydrater i hvidt brød og fuldkorn og ej heller mellem forskellige former for fedtstoffer og deres varierende effekter. Samtidig optræder sukker ikke rigtigt i pyramiden. Kostpyramidens model gav mennesker et nemt og hurtigt overblik, men ultimativt et forkert billede af sundt vs. usundt. Uden en dybere forståelse for tingenes sammenhæng var der stor risiko for fejltolkning, og at man brugte den forkert - for eksempel ved at spise for meget hvidt brød eller produkter, hvor fedt var byttet ud med sukker.

FN's Verdensmål hænger nu som plakat på landets skoler, ligesom kostpyramiden hang der førhen. Og fordi målene er forsimplede og overvejende kvantitative, må de ikke blive vores eneste kompas, når vi stævner ud for at redde kloden og hinanden.

Vi mener, at dét verdensmålene mangler, kan rummes i begrebet "væredygtighed". De fleste kender udtrykket "tænk globalt, handl lokalt". Væredygtighed bringer et ekstra lag ind i processen, det "ultra-lokale", hvordan vi ER i verden. Vi kalder det også "den indre omstilling". At arbejde med væredygtighed er at arbejde med de indre byggeklodser, der danner grundlag for vores verdens- og selvbillede samt vores holdninger og handlinger.

Ved en nærlæsning af de 17 verdensmål, samt delmål og indikatorer finder vi ikke så meget, man kunne kalde væredygtighed. Der er ikke rigtig noget omkring, hvordan det enkelte menneske skal udvikle eller frisætte den nødvendige bevidsthed, der fører til, at løsningerne bliver menneskeligt funderede og langtidsholdbare. Derfor vil vi gerne foreslå, at arbejdet med verdensmålene suppleres af en sideløbende proces, hvor mennesker, inklusive politikere, innovatører og virksomhedsledere, involveres på et mere personligt og reflekterende niveau - som væredygtige mennesker.

Vi tror på, at den væredygtige udvikling skal foregå som en proces for den enkelte, støttet af involverende fællesskaber. Væredygtighed skal ikke bare være viden, en tjekliste eller et sæt nedskrevne visioner. Væredygtigheden skal trænes og opnås gennem levet liv. Det skal være en tilstand, en bevidsthed. Vi vil derfor gerne komme med nogle bud på, hvor man kan arbejde med denne indre omstilling - sideløbende med teknologiske, logistiske, lovgivningsmæssige og strukturelle løsninger, selvfølgelig - og vi håber, at andre vil deltage i at udvikle videre sammen med os. Vi kunne kalde disse bud for "VæredygtighedsMål".

Når du gennemgår nedenstående liste over VæredygtighedsMål, så prøv at koble hvert enkelt punkt med en konkret problemstilling i dit eget liv, og overvej, hvordan det ville påvirke en eventuel løsning. Vi har for effektens skyld skrevet dem i du-form og håber, at du vil tage nogen af dem til dig.

VæredygtighedsMålene

1. Træne din evne til at agere i kompleksitet. Verden er sammensat og forvirrende. Det kan hurtigt føre til, at vi enten bliver handlingslammede, eller at vi går i sort/hvid-modus for at kunne handle. 2. Lære dig selv bedre at kende og forstå indre mekanismer, mentale og fysiske, som skaber unødig afhængighed, konflikt eller mistrivsel. Ofte er det indre strukturer, som står i vejen for ens egen og andres omstilling. 3. Øge din kropslige tilstedeværelse. For eksempel er det centralt at kunne mærke, når man er på vej ind i stresstilstand, hvis vi hver især skal kunne holde hovedet oven vande i en hektisk omstillingsproces. 4. Øge din evnen til selvrefleksion. Selvom du er helt cool og har nogle gode holdninger, så er der stor sandsynlighed for, at dit selv- og verdensbillede ikke er den fulde sandhed. Det er sundt at stille spørgsmål, også til dig selv og om dig selv. 5. Udvikle empati, forståelse og hjertelighed. Hvis ikke vi forstår og respekterer hinanden, kan vi ikke samarbejde om den nødvendige omstilling. 6. Øge din evne til at sætte egen overbevisning og behov på standby, når du tager beslutninger for det fælles bedste. Dette er essentielt i forhold til langsigtede løsninger. 7. Øve dig i at se og opleve, hvordan forskellige processer er forbundne og gensidigt afhængige. Hvis ikke vi forstår tingenes sammenhæng, vil vi lave løsninger med utilsigtede bivirkninger. 8. Udvikle bevidstheden om, at vi mennesker er en del af naturen og ikke adskilte fra den. Kloden er et komplekst økosystem, hvor menneskets udbredelse, vækst og levestandard ikke nødvendigvis er hovedformålet. 9. ... hvad synes du?

Disse bud på VæredygtighedsMål er blot et udkast og rummer endnu ingen konkrete metoder eller værktøjer. De skal ses som en invitation til andre om at hoppe med på væredygtighedsvognen og bidrage til at give begrebet og processen liv gennem tanke og handling.

Må væredygtigheden være med jer!

Annonce
Aarhus For abonnenter

Lotte og Lars troede, de skulle bo i storbyen: Nu er de rykket tæt på skov og strand og gav nyt liv til ældre villa

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Se video og alle billederne: Regnbuen regerede igen i Aarhus til pride-parade - uden frygt for corona eller abekopper

Sport For abonnenter

217 kilometer i Death Valley: Peter må tænke kreativt for at forberede sig på den voldsomme varme

Aarhus

Hundredvis af ben amputeret, mulige dødsfald og topchef fyret med millionhåndtryk: Det her skal du vide om skandalesagen

Alarm 112

Politiet følger udviklingen: Stort biltræf samler mange mennesker

Statsministeren til valgmøde: - Jeg kan godt se for mig, at vi skal have mere værnepligt

Aarhus

Rikke-Marie skal scannes for alvorlig sygdom, men hospitalet har først tid i 2024: - Jeg troede ikke mine egne øjne

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: Et af byens ældste spisesteder har kendt rigmand som erklæret stamkunde - det forstår man

Debat

Jublen ville ingen ende tage, men det var også de dødes aften: Willy var den første århusianer, der blev dræbt

Kultur

En læser undrer sig: Hvorfor dropper Friheden ikke musikere, som Tivoli i København aflyser af frygt for slåskampe?

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Debat

Vi sad med ryggen mod muren foran politikerne: Jeg er rystet over, hvordan det lokale demokrati fungerer

AGF For abonnenter

Stiftens analyse: Det er ikke mange AGF-spillere, der kan se sig selv i spejlet - holdet skal finde en decideret måltyv, hvis de vil tilbage til den sjove ende af tabellen

Aarhus

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Annonce