Annonce
Kronik

Kronik: Forældre, tænk jer meget godt om, før I siger ja til kommunens Chromebooks

Kritikken om, at kommunen gambler med børnenes data, er prellet af både embedsmænd og politikere. I sidste ende er det op til forældrene, om de vil give kommunen lov til at være mellemmand for Google.

Aarhus Kommune har åbnet porten for indsamling af børns psykografiske profiler og adfærdsmønstre. Det gjorde kommunen den dag, hvor byrådspolitikerne vedtog et forslag om at give Chromebooks til folkeskoleelever fra 2. til 10. klasse.

Kritikken om, at kommunen gambler med børnenes data, er prellet af både embedsmænd og politikere. I sidste ende er det op til forældrene, om de vil give kommunen lov til at være mellemmand for Google.

I forældre bør tænke jer om mindst to gange!

Når kommunen beder jer om at underskrive et samtykke, der giver jeres børn lov til at bruge disse Chromebooks, så underskriver I muligvis en tekst, der ligner det, I kender som "betingelser, vilkår og privatlivspolitik".

Som alle ved, er det ikke blot en lang tekst på jurasprog – det er en meget lang tekst på et ekstraordinært kedeligt jurasprog. Alle, der præsenterer forbrugeren for den slags juratekst, ved, at forbrugeren springer den over.

Både kommunen og Google bør derfor vide, at det er meget sandsynligt, at når kommunen køber 23.000 Chromebooks, så er et samtykke fra forældrene blot formalia, der nok kommer hurtigt og gnidningsfrit igennem. I forældre har vel ikke lyst til at være forælder til det eneste barn i skolen, der ikke må bruge Chromebooks? Bare rolig, det bliver I nok heller ikke.

At præsentere jurasprog for forbrugere er ualmindelig dårlig service. Det ved vi, der arbejder med EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, til daglig.

GDPR er ikke sat i søen for at øge det generelle forvirringsniveau. Persondataloven blev vedtaget, fordi vi i Europa har den generelle holdning, at man ejer sine egne oplysninger - ikke den virksomhed eller organisation, der høster oplysningerne.

Når kommunen skal indsamle et samtykke fra jer forældre om, at jeres barn gerne må bruge "G-suite for Education", så er det alt andet lige en god borgerservice, at det står meget klart, hvad dataene bliver brugt til, hvem der indsamler dem, hvor de opbevares, hvem der ejer dem osv. Det er faktisk en menneskeret, at der ikke hersker nogen tvivl om jeres barns data. Når kommunen indsamler samtykkeerklæringerne, bør kommunen holde tungen lige i munden.

Det burde være så klokkeklart, hvad der står, at når farmand står i køkkenet med grød i håret kl. 6.15 om morgenen og skal give sit samtykke til, at når nu sønnike på otte år skal til at bruge Youtube i undervisningen, så forstår han, at han siger ja til, at fra den dag tracker Google drengens liv. Så er han helt med på, at Google indsamler detaljerede oplysninger om, at på vej til skole går sønnike ned forbi Brugsen, videre forbi gamle Hanne i nr. 15 og standser ti minutter ved bageren (den snak havde han ellers haft med sin mor). At han befinder sig seks timer på skolen hver dag, men som regel har to sammenhængende hverdage om måneden, hvor han er derhjemme. At han bruger mindst tre timer på Youtube hver dag. Google tracker også alt, hvad han skriver ind i tjenesten, og samler i teorien al den information, som Google ønsker at have om sønnen.

Er Google virkelig så slemme? På det punkt er en chef i Aarhus Kommunes Børn og Unge alt andet end bekymret. Ifølge ham har Aarhus Kommune indgået en databehandleraftale, der sikrer børns data, når de bruger de kerneydelser, der er i "G-Suite for Education" på børnenes Chromebooks. Han siger i et indlæg på Altinget.dk 13. september, at Google forpligter sig til at anvende data efter kommunens instruks, og, at kommunen ejer al data indsamlet af Google.

G-Suite er delt op i kerneydelser og tillægsydelser. Det er rigtigt, at dataindsamling og anvendelse af data fra kerneydelserne er mere begrænset end i tillægsydelserne, og at det er kommunen, der så at sige ejer dataene. Det kan give et billede af, at dataene gemmes i fysisk form i en skuffe på rådhuset, eller at kommunen kan få dataene udleveret som enhver anden genstand, hvor der kun findes én kopi af genstanden, men det er langt fra virkeligheden.

Al data gemmes på Googles servere. Om Google har flere kopier, som ikke bliver slettet efter kommunens instruks, er en tillidssag. Det store spørgsmål i denne sammenhæng er, om den tillid er berettiget efter alle de forudgående sager og bøder til Google.

Alene i år er Google blevet idømt bøder på sammenlagt over 9,6 milliarder danske kroner. For bl.a. at formulere "vilkår og betingelser", som forbrugerne skulle give deres samtykke til, for vagt og generelt, for at udnytte huller i skattelovgivningen, og 4. september handlede det om børns data, hvor Google, igennem Youtube, på ulovlig vis har indsamlet og brugt børns data uden samtykke fra forældrene. Otte dage senere godkendte Aarhus Kommune, at børn og unge i Aarhus skal bruge Googles tjenester i undervisningen.

Vi lader tvivlen komme Google til gode for nu. Tilbage står spørgsmålet om "G-Suite"'s tillægsydelser. Disse tillægsydelser er f.eks. Youtube, Blogger, Google Classroom, Google Books, Google Groups og Science Journal. Mange af disse tillægsydelser ville være relevante i uddannelsessammenhænge. Men der gælder helt andre vilkår for dem, end der gør for kerneydelserne, og vilkårene for tillægsydelserne giver Google rig mulighed for både at indsamle og anvende al den data, som kommunen mener, den har ejerskab over.

Der må være mange spørgsmål, der brænder på hos byrådsmedlemmerne. Vil kommunen forbyde disse værktøjer? Ingen Youtube? Hvordan har kommunen tænkt sig at sikre gennemsigtighed eller overholde princippet om dataminimering? Hvad nu, hvis nogle forældre ikke giver samtykke – hverken for kerne- eller tillægsydelser? Bliver de børn udelukket fra undervisningen, eller skal de kigge de andre elever over skuldrene?

Ikke en eneste politiker eller embedsmand rejste nogen spørgsmål om datasikkerhed. Det er bekymrende. For problemet kan ikke adresseres, når dataene er blevet solgt videre og brugt til at kortlægge de århusianske børn og unges psykografi og adfærdmønstre. Da er de til fri brug for at både udvikle og målrette tjenester, der bygger på data om børnenes interesser, aktiviteter, holdninger, værdier, livsstil og måske endda også politisk overbevisning.

Det handler snart ikke længere kun om målrettede annoncer. Det er tid til rettidig omhu. Når politikerne og embedsmænd ikke er på deres post, må forældrene træde i karakter.

Annonce
cromebooksgooglenøglehulovervågningskoleeleverskoleelev nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce