Annonce
Kronik

Kronik: Forældre, tænk jer meget godt om, før I siger ja til kommunens Chromebooks

Kritikken om, at kommunen gambler med børnenes data, er prellet af både embedsmænd og politikere. I sidste ende er det op til forældrene, om de vil give kommunen lov til at være mellemmand for Google.

Aarhus Kommune har åbnet porten for indsamling af børns psykografiske profiler og adfærdsmønstre. Det gjorde kommunen den dag, hvor byrådspolitikerne vedtog et forslag om at give Chromebooks til folkeskoleelever fra 2. til 10. klasse.

Kritikken om, at kommunen gambler med børnenes data, er prellet af både embedsmænd og politikere. I sidste ende er det op til forældrene, om de vil give kommunen lov til at være mellemmand for Google.

I forældre bør tænke jer om mindst to gange!

Når kommunen beder jer om at underskrive et samtykke, der giver jeres børn lov til at bruge disse Chromebooks, så underskriver I muligvis en tekst, der ligner det, I kender som "betingelser, vilkår og privatlivspolitik".

Som alle ved, er det ikke blot en lang tekst på jurasprog – det er en meget lang tekst på et ekstraordinært kedeligt jurasprog. Alle, der præsenterer forbrugeren for den slags juratekst, ved, at forbrugeren springer den over.

Både kommunen og Google bør derfor vide, at det er meget sandsynligt, at når kommunen køber 23.000 Chromebooks, så er et samtykke fra forældrene blot formalia, der nok kommer hurtigt og gnidningsfrit igennem. I forældre har vel ikke lyst til at være forælder til det eneste barn i skolen, der ikke må bruge Chromebooks? Bare rolig, det bliver I nok heller ikke.

At præsentere jurasprog for forbrugere er ualmindelig dårlig service. Det ved vi, der arbejder med EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, til daglig.

GDPR er ikke sat i søen for at øge det generelle forvirringsniveau. Persondataloven blev vedtaget, fordi vi i Europa har den generelle holdning, at man ejer sine egne oplysninger - ikke den virksomhed eller organisation, der høster oplysningerne.

Når kommunen skal indsamle et samtykke fra jer forældre om, at jeres barn gerne må bruge "G-suite for Education", så er det alt andet lige en god borgerservice, at det står meget klart, hvad dataene bliver brugt til, hvem der indsamler dem, hvor de opbevares, hvem der ejer dem osv. Det er faktisk en menneskeret, at der ikke hersker nogen tvivl om jeres barns data. Når kommunen indsamler samtykkeerklæringerne, bør kommunen holde tungen lige i munden.

Det burde være så klokkeklart, hvad der står, at når farmand står i køkkenet med grød i håret kl. 6.15 om morgenen og skal give sit samtykke til, at når nu sønnike på otte år skal til at bruge Youtube i undervisningen, så forstår han, at han siger ja til, at fra den dag tracker Google drengens liv. Så er han helt med på, at Google indsamler detaljerede oplysninger om, at på vej til skole går sønnike ned forbi Brugsen, videre forbi gamle Hanne i nr. 15 og standser ti minutter ved bageren (den snak havde han ellers haft med sin mor). At han befinder sig seks timer på skolen hver dag, men som regel har to sammenhængende hverdage om måneden, hvor han er derhjemme. At han bruger mindst tre timer på Youtube hver dag. Google tracker også alt, hvad han skriver ind i tjenesten, og samler i teorien al den information, som Google ønsker at have om sønnen.

Er Google virkelig så slemme? På det punkt er en chef i Aarhus Kommunes Børn og Unge alt andet end bekymret. Ifølge ham har Aarhus Kommune indgået en databehandleraftale, der sikrer børns data, når de bruger de kerneydelser, der er i "G-Suite for Education" på børnenes Chromebooks. Han siger i et indlæg på Altinget.dk 13. september, at Google forpligter sig til at anvende data efter kommunens instruks, og, at kommunen ejer al data indsamlet af Google.

G-Suite er delt op i kerneydelser og tillægsydelser. Det er rigtigt, at dataindsamling og anvendelse af data fra kerneydelserne er mere begrænset end i tillægsydelserne, og at det er kommunen, der så at sige ejer dataene. Det kan give et billede af, at dataene gemmes i fysisk form i en skuffe på rådhuset, eller at kommunen kan få dataene udleveret som enhver anden genstand, hvor der kun findes én kopi af genstanden, men det er langt fra virkeligheden.

Al data gemmes på Googles servere. Om Google har flere kopier, som ikke bliver slettet efter kommunens instruks, er en tillidssag. Det store spørgsmål i denne sammenhæng er, om den tillid er berettiget efter alle de forudgående sager og bøder til Google.

Alene i år er Google blevet idømt bøder på sammenlagt over 9,6 milliarder danske kroner. For bl.a. at formulere "vilkår og betingelser", som forbrugerne skulle give deres samtykke til, for vagt og generelt, for at udnytte huller i skattelovgivningen, og 4. september handlede det om børns data, hvor Google, igennem Youtube, på ulovlig vis har indsamlet og brugt børns data uden samtykke fra forældrene. Otte dage senere godkendte Aarhus Kommune, at børn og unge i Aarhus skal bruge Googles tjenester i undervisningen.

Vi lader tvivlen komme Google til gode for nu. Tilbage står spørgsmålet om "G-Suite"'s tillægsydelser. Disse tillægsydelser er f.eks. Youtube, Blogger, Google Classroom, Google Books, Google Groups og Science Journal. Mange af disse tillægsydelser ville være relevante i uddannelsessammenhænge. Men der gælder helt andre vilkår for dem, end der gør for kerneydelserne, og vilkårene for tillægsydelserne giver Google rig mulighed for både at indsamle og anvende al den data, som kommunen mener, den har ejerskab over.

Der må være mange spørgsmål, der brænder på hos byrådsmedlemmerne. Vil kommunen forbyde disse værktøjer? Ingen Youtube? Hvordan har kommunen tænkt sig at sikre gennemsigtighed eller overholde princippet om dataminimering? Hvad nu, hvis nogle forældre ikke giver samtykke – hverken for kerne- eller tillægsydelser? Bliver de børn udelukket fra undervisningen, eller skal de kigge de andre elever over skuldrene?

Ikke en eneste politiker eller embedsmand rejste nogen spørgsmål om datasikkerhed. Det er bekymrende. For problemet kan ikke adresseres, når dataene er blevet solgt videre og brugt til at kortlægge de århusianske børn og unges psykografi og adfærdmønstre. Da er de til fri brug for at både udvikle og målrette tjenester, der bygger på data om børnenes interesser, aktiviteter, holdninger, værdier, livsstil og måske endda også politisk overbevisning.

Det handler snart ikke længere kun om målrettede annoncer. Det er tid til rettidig omhu. Når politikerne og embedsmænd ikke er på deres post, må forældrene træde i karakter.

Annonce
cromebooksgooglenøglehulovervågningskoleeleverskoleelev nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Østjylland

Danmarks største lågekalender: 24 låger spredt over cirka 15 kvadratkilometer i Mols Bjerge

Annonce