Annonce
Debat

Kronik: Fremtidens boliger er af træ

trætræ klodetræertræhusedrivhusgasco2husecirculær økonomigenbrugkronik nex

I en tid hvor miljø og klima står højt på dagsordenen, og der både nationalt og globalt investeres massivt i at mindske udledningen af drivhusgasser, bør vi lære af de almennyttige boliger i Lisbjerg Bakker, der er bygget i træ. De er nemlig forløberen for en udvikling, der rummer en del af løsningen på, hvordan vi mennesker kan bo og leve med mindre miljømæssige omkostninger, også kendt som cirkulær økonomi.

Skovene bliver ofte betegnet som "verdens lunger" på grund af den funktion, de har i vores globale økosystem. For et træ optager CO2 i hele dets liv, derefter vil træet - hvis det får lov til uforstyrret at ældes - lige så stille frigøre den CO2, som det har optaget gennem hele dets liv.

Hvis vi anvender træerne som tømmer - i eksempelvis byggeriet - så standses træets nedbrydning, og den optagede CO2 bliver fastholdt, så længe tømmeret anvendes. Når tømmeret vil kunne anvendes og genanvendes i en cirkulær økonomi i over 100 år, og vi samtidig erstatter de fældede træer med nye træer, der også optager CO2, mens de vokser op, så har vi en mekanisme med potentiale til at lagre enorme mængder drivhusgas i bygningerne, som vi lever i.

Det potentiale står i skarp kontrast til det populære byggemateriale beton - der både kræver umådeligt meget energi at producere, og som udskiller CO2 under produktionen. Samtidig er beton forholdsvist svært at genbruge, da det er de færreste betonbygninger, som kan skilles i enkeltelementer.

Det kan bygninger opført i træ, hvis vi tænker det ind som en betingelse i den oprindelige konstruktion. Men det kræver en streng miljøcertificering, der sikrer, at træet kan genanvendes. Det kræver design og arkitektur, der gør det let at erstatte elementer i byggeriet, i takt med at de går i forfald. Ligesom man skal minimere brug af metalsøm, lim og fugemasse og lade træet stå ubehandlet - uden maling eller lakering. Hvis tømmeret behandles korrekt, vil det kunne genanvendes i et utal af produkter, der alle forlænger træets levetid som materialer og muliggør byggerier med et meget lavt CO2-aftryk.

Det er muligt, fordi der sker en genopdagelse af gamle forarbejdningsmetoder, som for eksempel "brændt træ"-imprægnering. Her forkuller man tømmerets yderste millimeter, der så danner et beskyttende lag på ydersiden - som alternativ til maling, der gør træet sværere at genanvende. Metoden er set i vikingetiden, er raffineret i den japanske bygningskultur og er blevet testet som facadebeklædning på Teknologisk Institut og efterfølgende sat i klasse 2. Der betyder, at det er langtidsholdbart med mindre vedligehold end malet træ. Det er vigtigt, fordi trykimprægneret træ ikke kan sendes videre i den cirkulære økonomi.

Samtidig udvikles der nye teknikker og redskaber, der gør byggeri i træ væsentligt lettere både at bygge og at genanvende. Et eksempel på det er østrigske træsøm, der er lavet af birketræ. De er stærke nok til at kunne affyres i en sømpistol og kan anvendes i lærketræ, gran og fyrretræ uden at bore først. Det er vigtigt, fordi metalsøm er en alvorlig hindring i forhold til genanvendelse.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke hævder, at byggeri i træ alene kan løse det globale problem, som vi har med udledning af drivhusgasser. Men måden, vi bor på, er altså en af de store poster i vores allesammens klimaregnskab, så også på dette område bliver vi nødt til at gøre meget anderledes. Vi skal stadig genbruge så meget beton som muligt, og i det hele taget sortere byggeaffald, som vi selv gør det hjemme i køkkenet, fordi spildt virkelig er spildt.

Jeg vil også gerne gøre to ting klart:

1. Danmark skal ikke plantes til med grantræer og fyrretræer - vi har også en biodiversitet og en kulturel natur at tage hensyn til. Men der findes 50.000 forskellige træsorter i verden, og det er kun en brøkdel, der bliver anvendt til noget i dag.

2. Det kan gøres uden at drive rovdrift på fattige landes skove. Verdens Skove har gennem adskillige projekter bevist, at et bæredygtigt udtag af tømmer faktisk styrker lokalbefolkningernes kamp for bevarelse af deres skove.

Trælejlighederne i Lisbjerg er blevet skabt på baggrund af en konkurrence, udskrevet af Boligministeriet i 2012. Det betyder, at vi har viden til at komme videre. Med erfaringerne fra konkurrencen, fra internationale samarbejdspartnere og det innovative element kan vi tage næste skridt: Høste nye erfaringer med mindre enheder i mindre områder med blandede boformer og ejerformer. I en cirkulær struktur, der hele tiden er i bevægelse, hele tiden i forbedring.

Der er brug for en vejledning, som de almennyttige boligselskaber kan bruge i konstruktionen af boliger bygget i træ. Ligesom der er behov for en national ramme for træbyggeri, der kan sikre den bedste og mest fleksible genanvendelse af så meget træ som muligt. Leddene i den cirkulære økonomi skal defineres og standardiseres, så erhvervslivet får de bedste muligheder for at deltage og konkurrere - på bæredygtighed.

Desværre sidder den borgerlige regering på sine hænder. Den har ganske vist nedsat et råd for cirkulær økonomi og bevilget en pose penge til at hjælpe udviklingen på vej. Men i strategien for cirkulær økonomi er byggeri i træ ikke nævnt med et ord.

Vi har en gylden mulighed for at samtænke Danmarks boligbehov og miljøbehov i en cirkulær økonomi af hidtil uset ambition og størrelse. En klog udvikling, hvor Danmark kan gå forrest - og vise vejen for resten af verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce