Annonce
Kronik

Kronik: Frygten er din ven

Frygt er ikke nødvendigvis dårligt. Den får dig til at vågne op. At agere. Det er meningen, vi skal være bange. For det er nu, vi skal agere. Ikke om en uge eller to.
Annonce

Har du det som jeg, en følelse af at være med i en dårlig pandemikatastrofe film fra 90’erne? Eller at det hele i virkeligheden bare er en ond drøm, når du vågner om morgenen? Vi er alle mere eller mindre berørte af det her. Nogle takler det ved at ”lukke helt ned”. Andre håndterer det ved at agere, som om tingene (nogenlunde) er, som de plejer at være. Jeg både beundrer og frygter sidstnævnte evne.

Myndighederne har lukket Danmark ned for at beskytte os. Ikke for at fratage os vores borgerrettigheder. En beslutning, der er yderst fornuftig og nødvendig. De fleste tager det alvorligt og holder sig inden døre, hjemme. Men til trods for situationens alvor er folk stimlet sammen ved kassen i supermarkederne, ude i det fri og i byggemarkederne.

Meningen med nedlukningen er, at vi skal stoppe smittespredningen. Holde afstand. Undgå det, som vi nu kender som italienske tilstande. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så står vi overfor en trussel i Danmark, som ingen af os kender til ende, og vi takler den på forskellig vis. Dette gælder også vores naboer mod nord, Sverige og Norge. Og det afspejles i, hvor hurtigt smitten spreder sig, og i skrivende stund antallet af døde. Tal lyver ikke.

At frygte på denne måde, er ikke noget, vi kender til i Danmark. Vi har ikke prøvet forgæves at henvende os mod et kollapset sundhedsvæsen. Vi har ikke prøvet, at sundhedspersonalet må vælge og prioritere, hvem de skal behandle. Vi har ikke, i nyere tid, oplevet et scenarie, hvor en pandemi truer vores eksistens. Vi er ikke forberedte. Vi tror ganske enkelt ikke, det kommer til at vedrøre os. Vi kan ikke se fjenden eller dens konsekvenser - lige nu. Det er, som om ikke engang billeder fra Italien, hvor hundredvis af mennesker dør hver dag, kan få mennesker, der opholder sig tæt i supermarkeder, i grupper, til at mærke frygten og dermed ændre adfærd. På behagelig vis bliver den frygt tilsyneladende fejet ind under gulvtæppet. For det handler jo ikke om os. Det er, i nogles øjne, blot billeder fra en verden, vi slet ikke kender.

To italienske byer, Lodi og Bergamo, reagerede i begyndelsen, vidt forskelligt, i forhold til at takle denne horrible virus. Den ene by lukkede hurtigt ned, den anden by ventede. Prisen betaler de nu på tragisk vis. Mennesker dør, og de dør mange. I den by, hvor de ventede.

Det AFGØRENDE var, henholdsvis hvor hurtigt og langsomt man var til at reagere med en nedlukning af de to byer. Når vi stiller Lodi og Bergamo op mod hinanden, kan vi konkludere, at en tidlig reaktion var afgørende, for hvordan smitten spredte sig.

Det er mig derfor en gåde, at der især i begyndelsen var nogle, der ikke kunne finde ud af at bruge den erfaring som dansker. Man blev ved at samles, til trods for at det viser sig, at en smittespredning kan have fatale konsekvenser. Man købte ind, til trods for at der var mange mennesker i supermarkedet. Man samledes udenfor. Man mødtes. Og man spredte smitte. For i Danmark kender vi ikke til frygt. Man tror ikke, det sker for én selv. Og italienske tilstande er jo ikke i Danmark. Vi tror ikke på det. Vi tror ikke på, at det rammer os.

Men ved du hvad? Lige her er frygten din ven. For frygt er ikke nødvendigvis dårligt. Den får dig til at vågne op. At agere. Det er meningen, vi skal være bange. For det er nu, vi skal agere. Ikke om en uge eller to.

Der findes ikke det land i verden, der ikke i større eller mindre grad er berørt af situationen. Lande takler det forskelligt. Taiwan lukker i skrivende stund tilsyneladende ikke ned, men har til gengæld udstyret befolkningen med toptjekkede ansigtsmasker og værn foran øjnene. De lærte noget af erfaringen fra tidligere udbrud, og det gjorde dem velforberedte til en pandemi. Et land som Sverige er afventende i forhold til at lukke fitnesscentre, skoler og restauranter ned. Men myndighederne hinsidan har til gengæld udstyret dele af befolkningen med frygtløshed, fremfor masker og værn. Og i Danmark går nogle folk stadig ud, hvor der er mange på gaden og i supermarkeder, selvom myndighederne bruger gigantiske ressourcer på at lukke ned. Man diskuterer, hvorvidt den ene model er bedre end den anden. Nogle nægter at tro på, at vi kommer til at se italienske tilstande i Norden. Men er det noget, vi skal lade komme an på en prøve? Skal vi spille russisk roulette med vores og andres helbred? Er det dét værd?

Nogle siger også, at corona ikke nødvendigvis er farlig. Jeg ved, der er mange, der ikke frygter den. Og det er langt hen ad vejen en rigtig god indstilling. Jer frygtløse mennesker, der nærmest bare råber ”bring it on”, I har helt sikkert også fat i den lange ende. Det kan også noget. En rigtig fin mental overlevelsesstrategi. Og særligt også humor - jeg er vild med det. For corona er sikkert ikke farlig for de fleste. Men er det et argument, der er holdbart, overfor dem der ikke kan tåle at få det? Og yngre raske mennesker kan i øvrigt også godt få brug for en respirator. Så må vi jo bare håbe, at den ikke er optaget, når DU skal bruge den.

Jeg hører også: ”Vi skal jo heller ikke gå helt i stå som samfund”, og ”Det er vigtigt, økonomien ikke kollapser”. Til det kan jeg bare sige, vi har slet ikke nogen økonomi eller noget samfund, hvis vi ikke får stoppet smittespredningen. Og i givet fald, hvis økonomien kollapser, så er der rig mulighed for, at menneskeheden kan lære at spille på nogle andre tangenter end vækst, penge og ærgerrighed. Vi er kommet fra en jordhule, og vi klarede den. Vi er bygget til at overleve. De menneskelige egenskaber som ydmyghed, empati og fællesskab tager ikke skade af en revival. Selvom det er nemmere for mennesket at gå fremad i bekvemmeligheds-evolutionen, så skal vi nok klare den. Verden er i forandring.

Det kan være svært at isolere sig. Heldigvis har vi gode muligheder for at kommunikere alligevel. Vi mennesker er sociale væsener. Isolation kan føles forskellig, og jeg føler med de mennesker og børn, der seriøst har det svært hjemme, lige nu.

Uanset hvordan man vender og drejer tingene, er der to vigtige faktorer, der stikker særligt ud: Nemlig TIDEN og FORBEREDELSEN. I forhold til tiden handler det om, at man skal være foran. Man skal agere, inden tingene sker. Sådan en djævel, som corona, er hurtig, den er en trussel, og den er i første omgang usynlig. Og for sådan nogle frygtløse nordboer som os, kan det være særdeles svært at agere ud fra, når man ikke kender til frygt.

Jeg har registreret, at nogle har haft svært ved at tolke regeringens udmeldinger. Og her skulle man som regering nok have været lidt mere konkret og pædagogisk. Mette Frederiksen melder ud, at vi godt må gå en tur. Og danskerne smutter ud i det fri uden at tænke over, at alle andre også er der. Mette siger også, at vi skal købe ind, ”som vi plejer”. Ja, at købe ind som ”vi plejer”, betyder jo mange ting. Mette mener, at vi ikke skal hamstre. Vi SKAL ændre adfærd, når vi handler. Håndsprit, afstand. Her gælder den sunde fornuft. Lad være at gå ind og handle, hvis der er mange biler på parkeringspladsen. Supermarkeder har åbent 7-22. Vi behøver ikke alle sammen stå der mellem kl. 16 og 18. Indse, at du er nødt til at ændre adfærd. Eller køb ind på nettet, hvis du kan.

Der er lige nu mennesker i sundhedsvæsenet, der knokler og sætter livet på spil i coronakampens frontlinje. De knokler for os, og for at vi skal komme igennem det her. Gør dit til, at deres arbejde belastes mindst muligt. Bliv hjemme. Pas godt på dig selv, andre og den verden, vi har. Frygten er din ven - panikangsten din fjende.

Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

45-årig mand anholdt efter at have generet helikopter med en laserpen flere gange ved Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Lokal hjælpepakke fra Salling og kommunen: Stort millionbeløb på vej til sport og fritid

Annonce