Annonce
Debat

Kronik: Gør Aarhus til børnenes og de unges by

aarhusbørnunge nex

Det går forrygende i Aarhus. Nye virksomheder strømmer til, og indbyggertallet vokser og vokser til stor glæde for byen og politikerne på Aarhus Rådhus.

Med den positive udvikling og de mange nye arbejdspladser følger også børnefamilier. Faktisk viser den seneste børneprognose fra 2018, at der følger tusindvis af flere små børn med de mange nye arbejdspladser i kommunen. Den udvikling skal indbyde til mere end skåltaler fra politikerne. Den skal give anledning til, at de århusianske politikere viser mod og sætter Aarhus på landkortet som en attraktiv børne- og ungeby. Aarhus har lige nu en kæmpe mulighed for at blive børnenes og de unges by.

Vi opfordrer til, at Aarhus går forrest som en kommune, der prioriterer og satser på børn og unges fremtid. Aarhus skal kunne bryste sig af, at vi leverer tidlig indsats, trivsel og god undervisning for alle byens børn og unge.

Vi ser for os en kommune, der i praksis og handling satser på børne- og ungeområdet, en kommune, som tør satse på sociale indsatser. Kort sagt; vi ønsker os en kommune, der beslutter visionær politik, hvor omsorgs- og undervisningstilbud matcher den positive udvikling på erhvervsområdet.

I Aarhus står dygtige pædagoger og lærere klar til at give børn og unge den bedst mulige støtte, omsorg og feedback, så alle tilgodeses. Der er råd til, at folkeskolen bliver forældrenes førstevalg, og at børnene passes af det nødvendige antal pædagoger, men det kræver, at politikerne investerer i børnenes og de unges hverdag. Skal pædagoger og lærere gøre den forskel, de er sat i verden for, så kræver det, at politikerne står side om side med de fagprofessionelle om at skabe de bedste betingelser og opnåelige ambitioner for vores yngste borgere.

Politikerne i Aarhus må kæmpe for en økonomisk prioritering af børne- og ungeområdet både lokalt, på Christiansborg og i Kommunernes Landsforening. Det er nu, at vores børn og unge har brug for en plan, der giver den etårige omsorg og støtte til at komme godt fra start, og som sørger for, at den 15-årige sendes godt ud i både uddannelses- og voksenlivet efter folkeskolen. Det betaler sig, både økonomisk og menneskeligt, at sikre børn og unge de bedste forudsætninger til fremtiden.

Desværre har børne- og ungeområdet de seneste år været udsat for gentagne besparelser, der har betydet færre pædagoger og lærere og dermed mindre tid til nærhed mellem barn og voksen. Og i år er ingen undtagelse. I 2019 er der igen millionbesparelser på vej som følge af beslutninger, politikerne tog i 2017 og 2018. Det får store konsekvenser for de børn og unge, som hver dag benytter Aarhus Kommunes institutioner og skoler. Det er ikke blot en trist fortælling, det er også en skam for århusianske børn og unge og for de fagprofessionelle, der i deres arbejde med børn og unge ikke kan lykkes tilfredsstillende med deres opgave.

Byrådspolitikerne byder erhvervslivet og de medfølgende tusindvis af børn og skoleelever velkommen til Aarhus. Men de gør det, samtidigt med at de diskuterer besparelser, som igen vil underminere den omsorg og nærværende undervisning, som de kommende børn og elever skal modtage. Et stigende børnetal harmonerer ikke med yderligere nedskæringer, som vil betyde ringere normering i daginstitutionerne og en folkeskole, hvor nærværet og den sociale og faglige støtte vil være i fare.

Det stigende børnetal betragtes som en økonomisk belastning, fordi de presses ind i den eksisterende økonomiske ramme. Det er ikke rimeligt, at politikerne planlægger nye skoler og institutioner, men samtidig ikke afsætter penge til det nødvendige fagpersonale. I forvejen stiger uligheden og antallet af børn med angst- og trivselsproblemer, der allerede nu sætter folkeskoler og dagtilbud under pres. Aarhus Kommune bør handle på de negative tendenser, lægge en ny kurs og prioritere veluddannede pædagoger og lærere, som kan bistå børn og unge med og uden udfordringer.

Engagerede pædagoger og lærere er lige om hjørnet, men de skal have medvind på deres vej mod at gøre en forskel for vores yngste borgere. Politikerne skal tro på, at børn og unges udvikling betyder noget for samfundsøkonomien.

Det er på tide, at Aarhus laver politik og prioriteringer, der udvikler byens skoler og institutioner til at følge med i væksten, og at politikerne bygger op i stedet for at rive ned.

Et nyt syn på børne- og ungeområdet kan betale sig både menneskeligt og økonomisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce