Annonce
Debat

Kronik: Hvordan håndterer vi de risici, der konstant omgiver os?

Illustration: Gert Ejton

Vi er omgivet af risici, der påvirker os individuelt. De er en del af vores samfunds kulturelle struktur, bruges som regeringsteknikker og frembyder eksistentielle globale trusler. Hvordan håndterer vi denne usikkerhed?

Én måde er at stole på videnskaben. Under pandemien i 2020 så vi i Danmark grafer over udviklingen i antallene af covid-19-smittede, hospitalsindlagte, patienter i intensivpleje eller med behov for respiratorbehandling samt statistikker over, hvor mange mennesker der havde mistet livet på grund af sygdommen. På disse grafer blev tiden vist langs x-aksen. I det tomme område til højre for grafen lå vores kollektive risikofyldte covid-19-fremtid, som viste sig, når nutiden indhentede fremtiden.

Vi fik at vide, hvordan vi kunne mindske smitterisikoen, hvis vi boede sammen med nogen, der var i karantæne. Vi skulle åbne vinduer, rengøre overflader og holde afstand – den sidste anbefaling gjaldt dog ikke for mindre børn.

Annonce

Lægevidenskaben undersøgte risikoen for de langvarige senfølger, som nogle covid-19-patienter led under. Forskerne havde svært ved at tyde mønsteret i de foreliggende data mellem sygdommens akutte fase og senfølgerne af covid-19, men bemærkede visse disponerende risikofaktorer som at være kvinde, overvægtig og at have eksisterende lidelser såsom astma.

Der var håb om, at vaccinerne, som blev produceret i rekordfart af medicinalvirksomheder over hele verden, ville hindre sygdommen i at spredes. Samtidig blev det i forskellige medier jævnligt debatteret, om borgerne ville have tillid til covid-19-vaccinerne, hvilket skabte bekymring for folkesundheden.

Antoinette Fage-Butler, lektor. Pressefoto

Inden pandemien i 2020 havde State of Science-indekset, der følger grupper på over 1.000 voksne i 14 lande, vist, at skepsissen over for videnskaben generelt var vokset. I sommeren 2020 viste samme undersøgelse imidlertid en kraftig stigning i tilliden til videnskaben. Denne udvikling kunne tyde på, at en dybfølt oplevelse af sårbarhed kan have fået os til at søge mod videnskaben.

Denne praksis blev dog ikke fulgt overalt under pandemien. Modstand mod de videnskabelige anbefalinger blomstrede på de sociale medier i 2020, hvilket fremgik af den omsiggribende deling på nettet af tvivlsomme behandlinger, såsom indtagelse af citronsaft mod covid-19, og af de organiserede protester mod officielle retningslinjer - eksempelvis mod mundbind.

I november 2020 udtrykte den forhenværende amerikanske præsident Barack Obama bekymring over det voksende ”sandhedsforfald” i det amerikanske samfund – idet han uden tvivl refererede til bogen Truth Decay af den amerikanske politolog Jennifer Kavanagh og Michael Rich, direktøren for en amerikansk globalpolitisk tænketank. Bogen, der var skrevet i 2018, beskrev følgende tendenser i det amerikanske samfund: en mere uklar sondring mellem holdninger og fakta og vigende tillid til de etablerede kilder til faktuel information.

Det er en risikabel udvikling, da den vedrører den videnskabelige videns status i samfundet. Viden er en hjørnesten i al politik, herunder sundhedspolitik, og for at et lands borgere kan opleve en politik som legitim, skal der være enighed om, at videnskabelig viden er det bedste grundlag for at udarbejde politikken. Desuden bliver borgerne jævnligt bedt om at følge videnskabeligt funderede anbefalinger som at blive vaccineret eller undgå usund adfærd ved ikke at spise for meget. Hvis videnskaben mister autoritet, er forholdet mellem de politiske beslutningstagere og befolkningen i fare.


Hvis videnskaben mister autoritet, er forholdet mellem de politiske beslutningstagere og befolkningen i fare.


Et billede fra 2020 syntes at indfange årets tidsånd. Det viste den amerikanske læge og immunolog Anthony Fauci, der er direktør for den amerikanske sundhedsstyrelse National Institute of Allergy and Infectious Diseases og tidligere medlem af præsident Donald Trumps specialgruppe til håndtering af covid-19. Billedet havde følgende tekst: “Stol på videnskaben, for det er bedre at finde ud af noget end at finde på noget.”

Umiddelbart virker billedet og kommentaren ganske humoristisk på grund af den uformelle tone. På samme måde antydede T-shirts med ”I love Dr. Fauci” på underholdende vis, at videnskab, i skikkelse af dr. Fauci, kunne være ’sexet’. Søren Brostrøm, direktøren for den danske sundhedsstyrelse, blev også en berømthed, hvis tilhængere eksempelvis oprettede en fanside for ham på Facebook.

Men ud fra et mere alvorligt perspektiv viser opfordringen til at ”stole på videnskaben”, personificeret ved den anerkendte dr. Fauci, at selv under en pandemi kan man ikke tage tilliden til videnskaben for givet.

Bogen "Risiko" (60 sider) er en del af serien Tænkepause - viden til hverdagen, og er udkommet 3. maj på Aarhus Universitetsforlag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Bagud med 18 point fem minutter før tid: Utroligt comeback giver Bakken Bears matchbold

Aarhus

Nyt testcenter åbner i midtbyen

Aarhus For abonnenter

Børnetøj på 63 reoler: Lille Nor bugner af genbrugsguld

Annonce