Annonce
Kronik

Kronik: Kære kommuner, husk de pædagogiske håndværkere

Desværre er de pædagogiske assistenter ofte en overset faggruppe i spillet om normeringer. Eksempelvis anses en pædagogisk assistent teknisk set ikke som faglært i opgørelsen af personalet på trods af, at de har en treårig uddannelse bag sig.

Annonce

Kære borgmestre og byrådspolitikere i de midtjyske kommuner.

Med beslutningen om minimumsnormeringer i daginstitutioner vil I over de kommende måneder træffe vigtige beslutninger om, hvem der skal passe vores børn i vuggestuerne og børnehaverne. Således skal I i juni måned melde ind til Undervisningsministeriet, hvad I forventer, der bliver brug for af uddannet personale i de kommende år, og dermed også, hvor stort uddannelsesbehovet for pædagoger og pædagogiske assistenter bliver.

Regeringen indgik sammen med dens støttepartier og Alternativet i februar en aftale, som udmønter de første 500 millioner kroner afsat på finansloven for 2020 til den løbende indfasning af minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Ifølge ministerens udmelding vil de afsatte midler række til ansættelse af mindst 1050 fuldtidsansatte pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.

Det er et vigtigt første skridt mod at sikre større kvalitet på daginstitutionsområdet, og som leverandører af veluddannet arbejdskraft til det pædagogiske arbejdsmarked er vi naturligvis glade for, at der er udsigt til mere personale i daginstitutionerne.

Men skal vi lykkes med at hæve kvaliteten i daginstitutionerne og øge trivslen hos børnene, bør normeringerne basere sig på faglært arbejdskraft. Som det er nu, stiller aftalen kun krav om, at den nuværende personalesammensætning som minimum skal fastholdes.

Derfor er det også vigtigt, at man i kommunerne kigger fremad og sørger for at dimensionere uddannelserne, så de matcher fremtidens behov. Ellers vil vi snart mangle faglærte hænder i institutionerne.

I disse uger er dørene på de midtjyske social- og sundhedsskoler og VIA University College ved at åbne sig igen for de hundredevis af pædagogiske assistentelever, der er ved at uddanne sig til at gøre en forskel ude i institutionerne, når de har færdiggjort deres uddannelse.

Samtidig gør vores elever i praktik en stor forskel i vuggestuer, børnehaver og SFO og indskoling, særligt lige nu, hvor der er brug for mange kompetente medarbejdere i en hverdag, der er forandret på grund af covid-19.

Desværre er de pædagogiske assistenter ofte en overset faggruppe i spillet om normeringer. Eksempelvis anses en pædagogisk assistent teknisk set ikke som faglært i opgørelsen af personalet på trods af, at de har en treårig uddannelse bag sig. Ifølge en opgørelse fra FOA er kun otte procent af personalet i landets daginstitutioner pædagogiske assistenter, mens 30 procent er ufaglærte pædagogmedhjælpere.

Og det er en skam. For de pædagogiske assistenter er dygtige og velkvalificerede hænder, der bygger på pædagogisk kernefaglighed som nærvær, omsorg og tryghed og dertil ofte er specialiseret i udeliv, bevægelse og fremtidens teknologi på børneområdet. Det er der heldigvis flere og flere institutioner, der får øjnene op for, og vi oplever, at flere og flere af vores elever kommer direkte i pædagogisk arbejde efter endt uddannelse end tidligere.

Det synes derfor fuldstændig oplagt for kommunerne og politikerne ved forhandlingsbordet at kigge i retning af de pædagogiske assistenter som en større del af løsning på at øge andelen af faglært personale i institutionerne. Pædagogiske assistenter kan gå direkte ind i institutionerne og bidrage med både at øge normeringerne og løfte det faglige niveau til glæde for børnenes trivsel og udvikling.

Men det kræver, at man ansætter langt flere pædagogiske assistenter, og at man kigger fremad og dimensionerer uddannelsen, så de mange unge, der ønsker en uddannelse som pædagogisk assistent også får mulighed for det. Det er langt fra tilfældet i øjeblikket, hvor flere af vores skoler har flere ansøgere end pladser.

Derudover bør man kigge i retning af de over 7000 ufaglærte pædagogmedhjælpere, der allerede arbejder i institutionerne. På under ét år vil de fleste af dem kunne uddannes til pædagogiske assistenter og være med til at løfte det faglige niveau.

Ifølge Danmarks Statistik vil der i 2029 være omkring 61.000 flere 0-5-årige børn i Danmark, hvilket vil kræve ca. 10.000 flere voksne, hvis normeringen blot skal fastholdes på det nuværende niveau. Samtidig er det BUPL's målsætning og anbefaling, at der arbejdes hen mod en normering, hvor der som minimum er en pædagogandel på 80 procent. Ifølge BUPL's egne beregninger vil en sådan model for minimumsnormeringer betyde et løft på minimum 5.000 pædagoger på landsplan og koste mindst to milliarder kroner.

Det er en fin ambition, men det siger sig selv, at det ikke sådan lige lader sig gøre at tilvejebringe 5.000 pædagoger med et snuptag. Derfor bør politikerne og institutionerne også skele til andre og mere effektive veje til at øge andelen af den faglærte pædagogiske arbejdskraft i daginstitutionerne.

De ufaglærte pædagogmedhjælpere med flere års praksiserfaring er helt givet både særdeles erfarne og værdifulde for institutionerne, men fra et pædagogfagligt synspunkt er der behov for, at alle medarbejdere i institutionen i højere grad kan forstå og reflektere over deres egen praksis på et fagligt grundlag, hvis vi skal lykkes med at hæve kvaliteten i vores daginstitutioner.

Den pædagogiske assistentuddannelse er en genvej til at indfri dén ambition. En ufaglært pædagogmedhjælper over 25 år og med minimum to års pædagogisk erfaring kan på under ét år gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse og på den måde vende tilbage til institutionen som faglært med ny pædagogfaglig viden og papir på sine kompetencer. Institutionen modtager desuden fuld lønrefusion for den ansattes uddannelsesaktiviteter.

Vi skal lykkes med ambitionen om minimumsnormeringer, for vi ved, at flere hænder i daginstitutioner gør en positiv forskel for børns trivsel og for deres udvikling. Men det forudsætter samtidig, at minimumsnormeringerne baserer sig på faglærte hænder, hvis vi skal lykkes med at hæve kvaliteten og øge trivslen i vores daginstitutioner.

Så kære lokalpolitikere: Husk at kigge fremad, når I tager stilling til uddannelsesbehovet i jeres kommune for de kommende år. Vi skal huske at uddanne nok, så børn og unge får de mest optimale rammer og de dygtigste voksne omkring sig. Og hvorfor ikke kigge mod de løsninger, der ligger lige for, så vi hurtigt kan skabe endnu bedre og fagligt stærke rammer for vores børn?

Vores pædagogiske assistentelever er i hvert fald klar til at gå ud og gøre en forskel for vores børn og unge, og vi er klar til at uddanne flere af de mange, der hvert år ønsker at blive pædagogiske assistenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt med: For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce