Annonce
Læserbrev

Kronik: Kan det bygges væk?

Under afviklingen af Helhedsplanen i Gellerup synes bevidstheden om, at bygninger bærer vigtig historie at være gået tabt. Det kan medføre en bydel uden sammenhængskraft og identitet. Fremtidig byplanlægning må tage ved lære af et kirkeligt forbillede.

Når svigermor varsler et længere besøg, lyder det gode råd om at "bygge det væk" i en nyere reklame. Svigermor er udfordringen, bygningen er løsningen.

Når det, der oprindeligt var tænkt som en satellitby for middelklassefamilier, Gellerup, udvikler sig til et socialt belastet boligområde, lyder løsningsforslaget igen om at bygge det væk. Men er dette løsningen? Burde man ikke snare bygge til?

Det forekommer usandsynligt og måske ligefrem utopisk, at man blot ved at jævne en række bygninger med jorden og derpå opføre nye, mere moderne byggerier skulle kunne blive udfordringerne kvit. I forhold til reklamen må det siges at være et godt salgstrick, men om det løser en udfordret relation til svigermor, er diskuterbart. Der er brug for et større perspektiv. Svigermor har trods alt født den, du deler hus med, og således sat spor i verden, som du ikke kan undvære. For dét må du anerkende hende. Den, der ikke indser det, mangler sans for helheden.

Helhedsplanen i Gellerup mangler på samme måde sans for helhed. For det første er det ikke klart, om de problemer, der ønskes løst, er beboernes eller byrådspolitikernes. Dernæst må det anses for højst tvivlsomt, hvorvidt bulldozere og kraner kan løse integrationsproblemer.

Cykler man en tur gennem Gellerup, er der syn for sagen - byfornyelsen er i fuld gang. På hjørnet af Edwin Rahrsvej og Karen Blixens Boulevard, lige overfor Bazar Vest, er en imponerende bygning skudt op. Det er Aarhus Kommune, der flytter kontorpladser til Gellerup. Store vinduespartier åbner bygningen op ud mod gaden og byder forbipasserende velkommen. Det er dog mere tvivlsomt, om kommunen med dens fine, interagerende intentioner selv bydes velkommen, for stort set alle vinduer er blevet udsat for hærværk. Der er kommet et skår i glansbilledet af foregangskommunen, der ikke isolerer sig i midtbyens fornemme lokaler, men i mangfoldighedens navn også vil være til stede i de mindre populære miljøer.

Drejer man ned ad Blixens Boulevard, er det ikke let at se, at der for få år siden lå en lang række boligblokke, hvor vejen nu løber. Bosteder er blevet forvandlet til strømlinede vejbaner.

Intentionen er god. Et socialt belastet boligområde var aldrig planen. Det skal derfor ikke kritiseres, at der gribes til handling. Men måske går det alligevel for stærkt i den gode sags tjeneste. Idealet om en bydel præget af diversitet, bygninger, der rummer både beboelse og aktiviteter, såvel som folk fra alle samfundsklasser, er meget smukt. Men er det muligt? Og hvilke andre bydele i Aarhus kan siges at leve op til de standarder om mangfoldighed, der skal gøres gældende i Gellerup? Det er ikke åbenlyst!

Der kan rigtignok peges på bydele, hvor demografien har ændret sig. Eksempelvis Øgadekvarteret. Indtil 70’erne var det et typisk arbejderkvarter, men i løbet af årtiet blev det attraktivt for uddannelsessøgende og er i dag et hipt boligkvarter. Få havde forudset de simple arbejderboligers udvikling til populære lejligheder. Hvorfor kunne noget lignende ikke ske i Gellerup? Bemærkelsesværdigt er det desuden, at bygningerne i Øgadekvarteret er stort set de samme og dermed vidner om stedets historie. Man kan sige, at bygningerne med deres historie giver identitet til bydelen og dens beboere - hvilket ikke er uden betydning i et postmoderne samfund, hvor den slags ikke er givet mennesker på forhånd. Et sådant potentiale synes at gå tabt i Gellerup.

At det ikke lader sig gøre bare at rydde disken og starte forfra, og at der skal mere end byggeri til at skabe et godt samfund, burde ikke være en overraskelse. Vil man tage ved lære af historie og litteratur er der ikke mangel på eksempler.

Allerede i nogle af vor kulturs ældste fortællinger optræder problemstillingen om genopretning af fejlslåede planer. I fortællingen om Noah bifalder Gud ikke menneskets udvikling. De var blevet onde. Han ville derfor fjerne de onde mennesker fra jordens overflade og ryddede bogstavelig talt spillepladen med en kæmpe stormflod for at starte forfra. Måske kommunen her kunne finde rygdækning for Helhedsplanen, men Vorherre ville ifølge beretningen ikke tage en sådan metode i brug igen. Herom skulle regnbuen efter sigende vidne. Kulminationen på den bibelske fortælling bliver da også, at Gud ikke udsletter mennesker for at udrydde det onde, men selv bliver menneske for at overvinde det onde.

I Henrik Pontoppidans "Lykke Per" støder vi på en lignende problemstilling. Per tyr til ingeniørkunsten i sin flugt fra sit gammelreligiøse hjem og har store planer om at ombygge hele sin gamle hjemstavn til et teknologisk hovedsæde via et stort anlagt kanalsystem. Han vil bygge sig væk fra fortiden. Om Per ender som lykkelig, er en åben diskussion, men at bygge tilværelsens udfordringer væk lod sig i hvert fald ikke gøre for ham.

Endelig skriver den berømte bytænker Michel De Certeau om, hvorledes bygninger bærer historie. Man er nødt til at omfavne den historie, der gør sig gældende i en bestemt sammenhæng, også når det gælder byplanlægning. For hvad end historien er positiv eller negativ, har den været med til at forme og præge. Bygningerne står som helt konkrete vidnesbyrd om, at der går noget forud, og denne fortid må man tage med i betragtning, når man skal vurdere, hvad næste skridt bør være. Kunsten er at omfavne historien. Man kan ikke skrive den om, men man kan altid skrive til.

Man kan ikke klandre Aarhus Kommune for at gå efter det næstbedste. Deres ambitionsniveau og villighed til at punge ud er imponerende, og det skaber sikkert også begejstring hos mange entreprenører. Men høje bygninger kaster også lange skygger. Kommunes planlægning fremstår fraværende og utopisk.

Det ville være fornuftigt at rette blikket mod kirken. Den står som et historisk vidnesbyrd om gode og mindre gode epoker, og illustrerer overskridelsen af demografiske skel i en og samme bygning. Selvom kirken gennem tiden ofte har været anledning til strid og splittelse, er det dog de færreste, der ville undvære de betydningsbærende bygninger i dag. I en reel byfornyelse må vi derfor lære en kirkelig lektie - at anerkende det eksisterende. Andet kan aldrig være opbyggeligt.

Annonce
kan det bygges vækbyggerigellerupnedrivningbyggenex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce