Annonce
Debat

Kronik: Lad kommunen og ikke de kriminelle styre hashsalget i Aarhus

Illustration: nex

Hash er skadeligt, det er SF, Enhedslisten og Alternativet i Aarhus enige om. Alligevel er vi parate efter kommunalvalget med et forslag om forsøg med legalisering af cannabis.

Alt for mange unge sidder i dag fast i et skadeligt hashmisbrug, og kriminelle bander styrer hashmarkedet og tjener tykt på salg af hash, ikke bare til sårbare unge, men også til en langt større del af befolkningen, som har et begrænset og uproblematisk forbrug af hash. Det er en ond cirkel, som vi kan og skal bryde. Hellere i dag end i morgen. Og vi kan gøre noget.

Flere lande og stater i USA legaliserer i øjeblikket produktion og salg af hash, eller rettere cannabis, som er den fælles betegnelse for de forskellige stoffer, hash, marihuana og pot, der kommer fra hampplanten. Baggrunden for legaliseringen er en erkendelse af, at et forbud er en blindgyde. Så længe så mange på trods af et forbud har så meget lyst til at ryge hash, at de vil opsøge et illegalt marked, er der også et marked for at sælge det.

Den erkendelse har det kriminelle miljø for længst taget til sig som en givtig indtjeningskilde og en mulighed for også at introducere farligere stoffer end hash for de nysgerrige købere. De kriminelle sælgere har nemme vilkår, hvorimod køberne - de almindelige brugere, som foretrækker en joint fremfor en flaske vin i weekenden, og de mere sårbare unge - lever livet farligt som forbrugere på det illegale marked, hvor stoffernes kvalitet er et spil i lotteriet.

Vi bør følge trop, og første skridt i Danmark kan udmærket være en forsøgsordning med legalisering af hash i Aarhus.

Vi i SF, Enhedslisten og Alternativet i Aarhus agter derfor efter kommunalvalget at fremsætte forslag om legalisering af hash som forsøg i en tre-års-periode. Vi tror på, at vi som et moderne samfund, på samme måde som med øl, vin og spiritus, er i stand til at håndtere legalisering og salg af hash under kontrollerede forhold. Med legalisering og kontrolleret salg af hash vil vi sikre, at hashen er af god kvalitet, og samtidig fjerner vi en stor del af indtægtsgrundlaget for kriminelle bander, som i dag sidder tungt på salget.

Vi ved, at 41,5 procent af de 16-44-årige i Danmark har prøvet hash eller marihuana, og ni procent har ifølge Sundhedsstyrelsen indtaget stoffet inden for det seneste år. Stoffet er overalt, og det er nemt at skaffe, selvom det er illegalt. Også i Aarhus. Det er det, vi må forholde os til. Vi må se i øjnene, at forbuddet mod cannabis har spillet fallit.

En legalisering handler ikke om, hvorvidt hash er skadeligt eller ej. Det ved vi, at det er - særligt for meget unge og psykisk sårbare mennesker. I dag overlader vi køberne, altså også dem, der har det rigtig svært og befinder sig i et decideret misbrug, til de kriminelle. Ved at etablere kommunale salgssteder a la det svenske "Systembolaget", vil vi også få kontakt med den gruppe, som er på vej ud i et decideret misbrugsproblem, og på et tidligt tidspunkt være i stand til at række dem en hjælpende hånd.

Med en legalisering skal vi have styr på, hvor hashen kommer fra, og satse på lokal dyrkning og produktion. Der er allerede østjyske producenter på banen med hensyn til at producere medicinsk cannabis i forventning om at det fire-årige forsøg i Danmark med medicinsk cannabis starter 1. januar 2018. Møllerup Gods på Djursland har etableret selskabet Danish Cannabis og er ifølge Århus Stiftstidende gået sammen med verdens største producent af medicinsk cannabis, Canopy Growth fra Canada. Planen er en fabrik på 5.000 kvadratmeter og det samme til hamp-produktion i drivhuse. Der er tale om et projekt til samlet 50-70 mio. kroner og anslået arbejde til 50-100 ansatte.

Produktion og salg skal ske under skarpe restriktioner, på samme måde som der i dag produceres medicin. Hvis kommunerne eller staten selv producerede og solgte hashen, ville man få et renere og kontrolleret produkt, og dermed få en langt bedre kvalitetssikring. Dette vil medføre langt bedre gennemsigtighed med, hvad man som cannabisbruger køber, og vi kan således mindske tendensen til, at hashen bliver stærkere og stærkere, og undgå, at flere ufrivilligt ryger hash med et højt THC-indhold, der giver større risiko for psykoser.

Ud over at sikre forbrugerne er formålet med legalisering af hash så afgjort også at fjerne en del af de kriminelle banders finansielle underlag. Salg af hash og andre stoffer er så økonomisk attraktivt, at de kriminelle bander, og den ret så nye bande i Aarhus "Loyal To Familia", er begyndt at trække våben og skyde i gaderne, sandsynligvis for at få magt over blandt andet salg af stoffer. Og ja, der er penge i hashsalg. Ved legalisering af hashsalg kan vi kanalisere en stor del af den illegale økonomi over i stats- og kommunekasser og bruge dem til oplysning om hashens skadelige virkninger samt forebyggende arbejde i miljøer med sårbare unge. I stedet for at banderne bruger fortjenesten til køb af nye våben, som skaber utryghed for os alle.

De negative effekter ved at håndhæve et forbud er større end de potentielt negative effekter ved lovliggørelse. Som et moderne samfund er vi overbeviste om, at vi kan håndtere lovliggørelsen af hash. Akkurat, som vi kan håndtere lovlig vin, øl og spiritus.

Erfaringer fra andre lande og stater, som har legaliseret eller afkriminaliseret hash, er, at det ikke medfører et stigende forbrug. I Portugal, som afkriminaliserede brug af hash, er antallet af brugere ifølge Videnskab.dk faldet, siden landet tilbage i 2001 valgte at afkriminalisere brugen af cannabis og andre euforiserende stoffer. Effekten af afkriminaliseringen 15 år efter indførelsen viser et markant fald i dødsfald som følge af brug af stoffer, der er færre tilfælde af skader og sygdomme som følge af stoffer, og det problematiske forbrug af stoffer er faldet.

Ved at legalisere produktion og salg af hash under kontrollerede forhold kan vi regulere forbruget af hash på en mere intelligent og hensigtsmæssig måde end den nuværende. Landmænd vil kunne komme på banen som producenter, vi kan reducere skadevirkningerne og forhindre, at brugerne er nødt til at handle med kriminelle netværk - og selv kriminaliseres.

Det vi i dag bruger af ressourcer på, at hash er kriminaliseret, skal vi i stedet bruge på oplysning, en fornuftig forebyggende indsats og behandling.

Så lad kommunen stå for salget på centrale steder i byen, hvor uddannet personale vejleder i blandt andet styrke og virkning, og hvor de, der udvikler et egentlig misbrug, skal tilbydes hjælp til behandling. Og lad os så bruge provenuet til at hjælpe og forebygge.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Hvorfor er fødevarer blevet et brand?

"Goddag, hr. fiskemand. I dag kunne jeg godt tænke mig en Gucci-rødspætte og en torsk fra Louis Vuitton." Ja, man kan næsten tro, at jeg har tabt sutten. Men ærligt talt, hvorfor taler vi om madvarer, som var de et brandet tøjmærke? Jeg har undret mig i et stykke tid over en stigende tendens inden for madverdenen. Hvorfor snakker vi så meget om mærker, i stedet for at snakke om kvaliteten af de råvarer, vi spiser? Er forbrugeren blevet hjernevasket til at købe fødevarer med hovedet under armen, uden at have nogen rationel tilgang til at vurdere, hvad det egentligt er, man putter i munden? Jeg er 5.-generations-fiskehandler i en forretning på Aarhus Havn. Jeg plejer at sige, at jeg har fået fisk ind med modermælken, da jeg var lille, for det har været i mit liv, så langt tilbage jeg kan huske. Og som fagmand er jeg rigtig stolt af det arbejde, jeg lægger for dagen. Men hvor kan det nogle gange være svært at overbevise den danske befolkning om at spise det, man synes, er det ”rigtige”. Og jeg må indrømme, at jeg nogle gange ryster på hovedet over den tilgang, folk har til deres indkøb. For at inddrage et eksempel har jeg tit og ofte stødt på kunder, der udelukkende ønsker, at fisken skal være økologisk. Men hvad skal jeg så sælge dem? Når jeg forklarer dem, at de fisk, jeg har liggende, er fanget ude på det åbne hav og er friske og lækre, bliver svaret nogle gange – ”jamen, er det økologisk?” Og jeg kan godt forstå, de spørger. For så længe jeg kan huske tilbage, har snakken gået på, at økologiske fødevarer, at det bedste og sundeste alternativ, hvis man skal kigge på både klima og næringsværdi. Men når jeg til mine kunders forbavselse forklarer, at en økologisk fisk kommer fra opdræt og har fået foder og måske medicin, hvilket er tilladt i et mindre omfang, og ikke er friskfanget af en kutter langs Vestkysten, så tror de, jeg er tosset. ”Det kan da ikke være rigtigt,” lyder det ganske ofte. Men jo, det kan det godt. I mit hovedet tænker jeg altid på en ko, der går og græsser, en grøntsag, der bliver hevet op af den rene muld, og en fisk, der bliver fanget på det åbne hav, når mine tanker driver over i mod det røde Ø-mærke. Men sådan er det ikke! Men er det forbrugeren, der skal stå til regnskab for denne tendens? Er det vores dovenskab og dårlige købevaner, som har gjort, at vi har tilbøjelighed til at vælge så bestemt efter et mærke, i den tro at vi tager det bedste og rigtige valg. Og hvad er det rigtige valg? Når vi tænder for fjernsynet, ser vi timevis af reklamer med grønne græsmarker, nærmest azurblå have og smukke grønne skove. Alt sammen produceret for den danske fødevareindustri. Og alle disse reklamer slutter af med enten ordet klima, bæredygtighed eller økologi. Vi bliver tvangsfodret med dårlig samvittighed hver eneste dag og efterfølgende fortalt, hvad vi skal gøre for at redde os selv og Moder Jord. Spis grønt, undgå kød, køb pap, genbrug … Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre noget for at ændre de dårlige vaner, som industrien selv har skabt hos forbrugeren. Men er det ærligt talt i orden, at det er dem, der førhen har skabt de dårlige tendenser, som nu skal fortælle os, at vi gør tingene forkert? Jeg ønsker ikke at sælge opdrættet fisk i større omfang, end hvad vi gør i dag, tværtimod skulle det reduceres gevaldigt, men det er da svært, når forbrugeren bliver prajet i retning af netop dette. Som fagmand sætter jeg en ære i at være ærlig og korrekt over for mine kunder. Og det ved jeg, at der er mange specialbutikker i kongeriget Danmark, der gør. Men vi skal også huske på, hvad vi står for – service og kvalitet. Og det skal man huske at stole på. Vi pakker ikke vores varer væk i vakuumposer og plastbakker, og smækker et rødt ”Ø” eller en blå fisk på mærkatet, for at overbevise vores kunder om, at det er den rigtige vare. I mange år har den blå fisk – MSC-mærket – været en tryghed for forbrugeren, når de handler fisk i et supermarked. Og igen må vi også kaste blikket på tv-skærmen fredag aften, når vi i pauserne under Vild Med Dans får fortalt en smuk historie om den danske kystfisker, der fanger bæredygtigt fisk og passer på miljøet. Og herigennem får at vide, at man altid skal købe MSC-certificeret fisk, og husk for guds skyld at holde øje med den blå fisk på pakkerne. Men hvad skal jeg som fiskehandler gøre ved dette bedrag? Når du kommer ind i min butik, har jeg ikke blå fisk hængende fra vægge og loft, og min fisk har ikke noget klistermærke på fileten. Men størstedelen af de fisk jeg sælger, er fanget fra MSC-certificerede fiskere. Faktisk er over 80 procent af alle fisk, der fanges af danske fiskere fra et certificeret fiskeri. Men må jeg have lov til at skilte med det? Ikke medmindre jeg betaler for det. Så selvom jeg køber den ”rigtige” fisk, så må jeg ikke fortælle forbrugeren det, medmindre jeg følger med de store firmaer og køber mig rettigheden til at skilte med det? Hvad skal det så til for? Er det lavet for at passe på miljøet og klimaet, eller er det lavet som endnu et markedsføringsstunt, der gør det nemmere for storindustrien at sælge fisk og sværere for de små at råbe højt? Som fagmand kigger jeg altid på én ting først – kvaliteten. Og vi skaffer den bedste kvalitet ved at købe fra det bedste, mest bevidste og sikreste fiskeri. Og så går jeg ikke op i, om fisken er kastet ind i butikken med en økologi-, MSC-, FSK-certificering under finnen, som kom den med sit CV i hånden. Og er det ikke rimeligt, at vi er ærlige omkring disse ting? Hvorfor tror mine kunder, at økologi er det eneste rigtige, og at de ikke køber bæredygtigt, fordi jeg ikke har MSC-mærket skudt ned i nakken på mine fisk? Hvem har lært dem disse tendenser? Hvornår har vi glemt at forholde os til kvaliteten i vores råvarer? I dag kan fru Jensen i god tro gå i supermarkedet og købe en luft- eller vakuumpakket fisk, sminket med det økologiske mærke med en holdbarhed på 18 dage, gå hjem og tilberede den, selvom den har været pakket i 12 dage og stadig har seks dages løbetid, og alligevel sidde i god tro og tænke, at det er det bedste, hun kan gøre for sig selv. Jeg synes, det er synd og skam. En fødevare er ikke en mærkevare, og vi skal ikke behandle det som et ”brand”. Nej, vi skal som forbrugere lære at bruge vores sunde fornuft, når vi køber ind, og lære at filtrere alt det andet fra. Så simpelt vil jeg mene, det er. Og hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre, så gå til de fagfolk, du har i nærheden. Ikke nødvendigvis dem med studenterhuen på hovedet, men dem der rent faktisk står og arbejder med råvarerne hver dag. Vi har også noget at skulle have sagt.

Annonce