Annonce
Debat

Kronik: Lav en ren jernbanebro med både passager- og biltog over Kattegat

kattegatbrobrobiltogtogjernbanejernbanebro nex

Den 24. august refererer Stiftstidende trafikminister Ole Birk Olesen (LA) for under et samråd på Christiansborg at have slået fast, at en eventuel fremtidig forbindelse over Kattegat bliver en bro kun for biler. Trafikministeren bad tidligere på året Vejdirektoratet om at tage idéen om en Kattegatforbindelsen ud af mølposen og foretage en analyse af en ren vejforbindelse.

Senere har ministeren besluttet at udvide den igangværende analyse af en ren vejforbindelse med opdaterede beregninger af en kombineret vej- og baneforbindelse. Tilsyneladende afventer ministeren ikke udfaldet af denne analyse, der skulle foreligge i løbet af oktober, før han erklærer den kombinerede forbindelse for død.

Da ministeren første gang meddelte, at han havde besluttet, at en ren motorvejsforbindelse skulle genovervejes, blev han spurgt, om ikke en sådan forbindelse stik imod regeringens målsætning ville bidrage til øget udslip af CO2 fra trafikken. Ministeren svarede hertil, at det ville blive en helt anden type vejtrafik med selvkørende elbiler, når broen åbnede omkring 2030. Det var ikke et særligt troværdigt svar fra en minister, hvis parti intet har gjort for at fremme introduktionen af elbiler. Tværtimod har regeringen introduceret afgifter på elbiler, vistnok som det eneste land i EU, og nedsat afgifter på de mest brændstofslugende personbiler. Det er sandsynligt, at den overvejende andel af biltrafikken over en eventuel bilbro i mange år fremover vil være baseret på sort energi.

Hvis Danmark skal gøre sig håb om at opnå de klimamål, man har forpligtiget sig til, er det absolut nødvendigt at foretage skiftet fra sort til grøn energi, også på transportområdet, så hurtigt som muligt. Det vil en ren vejbro eller en kombineret vej/jernbanebro ikke bidrage til. Tværtimod. Det er en kendt sag, at nye motorveje øger den totale biltrafik.

I lyset heraf vil jeg opfordre til, at den bebudede forundersøgelse af en Kattegatforbindelse kommer til at omfatte endnu et alternativ: En ren jernbaneforbindelse med såvel passagertog som biltog. En sådan forbindelse vil naturligvis være baseret på eldrift og vil spare miljøet for enorme CO2-udslip samt give rejsende, hvad enten det er togpassagerer eller bilister, tusindvis af 'ledige' timer til rådighed.

En sådan ren jernbaneforbindelsen kunne gå fra Hasselager syd for Aarhus og til det optimale punkt på Sjælland øst for Kalundborg for tilslutning til det eksisterende jernbanenet. Udover IC-togene, eller hvad fremtidens højhastighedstog vil blive kaldt, etableres regionaltog mellem Aarhus, Samsø og Kalundborg. Etablering af stationer på linjen, for eksempel i Hou, skal foreslås i undersøgelsen.

Der etableres to terminaler for på- og frakørsel af biler, busser og lastbiler. Jyllandsterminalen anlægges på den optimale position syd for Aarhus, tæt på E45. Forslaget indebærer et minimum af motorvejsanlæg i forhold til forslaget til en vejforbindelse med nye motorveje fra Horsens Nord til Hou og fra Aarhus Syd til Hou. På Sjælland etableres terminalen på en lokation, der fastlægges ud fra en optimering af rejsetid og distancer for den forventede trafik. En placering nær Holbæk er sandsynlig.

Etablering af terminaler med til- og frakørsler, frekvens af tog etc. skal bygge på erfaringer fra lignende operationer i Europa, blandt andet Eurotunnelen mellem England og Frankrig. Det skal indgå i undersøgelsen, om det er relevant at etablere en terminal på Samsø, eller om det er mere relevant at bibeholde færgefart til Jylland og Sjælland. Anbefales det at bibeholde færgefart, skal det overvejes, om en sådan bør subsidieres af den nye forbindelse som kompensation for, at Samsø 'lægger land' til forbindelsen.

Det antages, at brokonstruktionerne er billigere (lettere) end ved vejforbindelsen. Hvorvidt de samlede anlægs- og drifts/vedligeholdelsesomkostninger er lavere eller højere, skal vurderes i undersøgelsen. Betydeligt mindre arealer skal eksproprieres til det totale anlæg.

Der er store klima- og miljømæssige fordele ved en jernbaneforbindelse: Lavere støjniveau, det totale energiforbrug per kilometer for personer og køretøjer vil være lavere og dermed også CO2-udslippet. Jernbanen vil have en mindre brutal påvirkning af naturen, især på Samsø og Røsnæs. I de miljømæssige vurderinger skal indgå de forventede CO2-reduktioner i forbindelse med reduktion/nedlæggelse af færgetrafikken mellem Aarhus og Odden og reduktion af lufttrafikken mellem København og Jylland.

En jernbaneforbindelse vil afkorte rejsetiden mellem København og Jylland med omkring halvanden time for adskillige destinationer i Nord- og Midtjylland. Samsø får nem og hurtig persontransport til/fra Jylland og Sjælland. Bilister får hurtig forbindelse mellem Jylland og Sjælland i forhold til den nuværende situation.

I forhold til den rene vejforbindelse afhænger tidsbesparelserne af effektiviteten på terminalerne. Hvad angår selve transporttiden, vil der være en besparelse, ved at biltoget vil køre med cirka 180 km/t og vejtrafikken med cirka 110 km/t. Jo længere Sjællands-terminalen placeres mod øst, jo større tidsbesparelse for bilister til/fra hovedstadsområdet og Jylland.

Når en effektiv, serviceminded og tidsbesparende hurtigtogsforbindelse etableres mellem Jylland og København, må det antages, at flere rejser vil flytte fra bil til tog. Det vil lette trængsels- og parkeringsproblemerne, ikke mindst i København og Aarhus, og det vil give mulighed for hviletid og effektive arbejdstimer på toget. Det samme vil gælde for dem, der benytter biltoget. En time med en laptop er mere effektiv end halvanden bag rattet i en bil.

Der kan ved etablering af en jernbaneforbindelse muligvis spares på andre infrastrukturinvesteringer som for eksempel en jernbanebro over Vejle Fjord og udvidelser af motorveje.

Endelig skal det påpeges, at en biltog-forbindelse vil være fleksibel med hensyn til kapacitetstilpasning. Med moderne signalteknologi er det muligt at opnå meget høj togfrekvens på sporene, ligesom frekvensen eller antallet af vogne kan reduceres ved reduceret behov. Skal kapaciteten øges på en motorvej, kræver det anlæggelse af yderligere kørebaner.

Hvis revurderingen resulterer i, at det vil være klima- og miljømæssigt, økonomisk og samfundsmæssigt relevant at etablere en fast forbindelse over Kattegat, synes det eneste ansvarlige og mest muligt fremtidssikrede at være, at forbindelsen bliver i form af en jernbanebro med biltog.

En eftertanke: Der er problemer med at få Femernforbindelsen miljøgodkendt i Tyskland. Hvis projektet blev ændret til en ren jernbaneforbindelse, med biltog, og den tyske terminal placeret inde ved motorvejsnettet, ville det formodentligt være lettere at få en godkendelse igennem. Der vil være store besparelser i forbindelse med anlæg, for miljøet og sikkert også for brugerne. De sparede penge kan kanaliseres til den eventuelle Kattegatforbindelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Sport

Kyniske Skjern vandt for syvende kamp i træk over Århus Håndbold

Annonce