Annonce
Debat

Kronik: Lobbyisternes vej til indflydelse

Illustration: Gert Ejton

Langt den største del af lobbyismen i Danmark går via den offentlige administrations embedsmænd og -kvinder. Det er regeringen og dens embedsværk, der forbereder de politiske beslutninger i form af love og bekendtgørelser, og det er også regeringen og embedsværket, der fører de politiske beslutninger ud i livet. Det er kort sagt embedsværket, der styrer statens maskinrum.

Det er alt, alt for kompliceret at skrive lovenes tekst, til at Folketingets medlemmer for alvor kan deltage i processen. Politikerne er ikke, og de skal ikke være, lovsnedkere. Moderne lovgivning er vanskelig at formulere, fordi den ofte skal finde vej gennem den i forvejen betydelige og komplicerede regulering af stort og småt.

Ofte gemmer der sig små djævle i lovenes detaljer, og det kræver en betydelig viden om virkelighedens beskaffenhed at sikre lovgivningsmæssig træfsikkerhed. Her kan de professionelle interesseorganisationer tilbyde viden og ekspertise, som ingen eller kun få andre kan levere. De har ansat egne embedsmænd og -kvinder. Mange har tidligere arbejdet i centraladministrationen, og de har ofte samme uddannelse som statens embedsmænd.


Nogle vil huske, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i begyndelsen af 2000-tallet ville af med ”smagsdommere”, og der blev nedlagt en lang række udvalg. Men næsten lige så mange kom til igen, også i Fogh Rasmussens egen regeringstid, 2001-09.


Mest kendt er nok departementschefen i Statsministeriet, Karsten Dybvad, som blev headhuntet som administrerende direktør i Dansk Industri. Fra kongerigets højeste embedsmandsstilling til den højeste stilling i den mest magtfulde interesseorganisation. Så er Dansk Industri så veludstyret i kendskab til statens maskinrum, som det er muligt. Mindre kan også gøre det, og ofte bliver en dygtig fuldmægtig i et af ministerierne tilbudt en stilling i en interesseorganisation - og nogle gange til en bedre løn end statens.

Embedsmændene og organisationernes lobbyister taler derfor samme sprog. Lobbyisterne kan hjælpe embedsværket med viden, og de kan signalere opbakning og modstand til embedsværket, som dermed får brugbar politisk information til den videre politiske proces.

I de mange analyser, forskere har lavet af interesseorganisationers adgang til politiske arenaer, altså embedsværk, Folketinget og medier - har det gennemgående vist sig, at de organisationer, der klarer sig bedst, er dem, der har et stort politisk sekretariat. De store og indflydelsesrige organisationer med mange ansatte kan levere viden, ekspertise og opbakning, som de kan bytte med indflydelse på den politiske dagsorden og på de politiske beslutninger. Og hvordan gør de så det?

Nogle lobbyister går gennem de knap 450 råd, nævn, udvalg og kommissioner, som er tilknyttet ministerier og styrelser. De er uafhængige kollegiale organer, og ministeren kan ikke blande sig i deres konkrete beslutninger. Langt over halvdelen af dem har repræsentanter for interesseorganisationer og dermed lobbyister som medlemmer. Det er eksempelvis tilfældet for Natur- og Miljøklagenævnet, som har medlemmer indstillet af såvel erhvervs- som miljøorganisationer. Andre medlemmer er typisk centraladministrationens embedsfolk, dommere og eksperter fra universiteterne.

Nogle vil huske, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i begyndelsen af 2000-tallet ville af med ”smagsdommere”, og der blev nedlagt en lang række udvalg. Men næsten lige så mange kom til igen, også i Fogh Rasmussens egen regeringstid, 2001-09. Udvalg er i sine forskellige afskygninger et instrument, som kan bruges til mangt og meget.

Mange udvalg - ofte under navnet kommissioner - har været brugt til at forberede politiske beslutninger. Blot siden 1972 har der været i omegnen af 1200 danske kommissioner - selv om de er blevet færre de senere år.

Kommissionsarbejde giver lobbyisterne rigtig gode muligheder for indflydelse. Arbejdsmarkedets parter - altså arbejdsgiverne og lønmodtagerne - har i mange år været enige om, at de sammen skulle spille en central rolle i arbejdsmarkedspolitikken. Og når de to stod sammen og kunne blive enige, fik de som regel deres vilje. Der var i mange tilfælde næsten tale om en slags udlicitering af offentlig politik.

Der er et tæt personkendskab mellem embedsværket og lobbyisterne - og selvfølgelig især de lobbyister, som kommer fra de store organisationer med stærke sekretariatsressourcer. Embedsværket ved ofte i kraft af det hyppige samspil, hvad en organisation mener om et givet spørgsmål, og lobbyisterne ved i kraft af det samme samspil, hvad der er ministeriets holdning.

Bogen ”Lobbyisme" af Peter Munk Christiansen er en del af serien "Tænkepauser - viden til hverdagen". Den er på 60 sider og udkom 1. marts på Aarhus Universitetsforlag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Opløsning i den ene lejr i fodboldkrigen: Flere klubber trækker sig fra Super League, melder medier

Aarhus For abonnenter

På rundtur til de fredede bygninger i Aarhus: - Alt er gennemtænkt

Annonce