Annonce
Kronik

Kronik: Moesgårdskovene som urørt skov - realistisk?

Moesgårdskovene er blandt de tre mest besøgte skovområder i Danmark. Med den voldsomme bynære befolkningstilvækst i Aarhus vil Moesgårdskovene blive udsat for nye og større rekreative udfordringer i fremtiden, og samtidigt vil man skabe mere vild natur med større indhold af biodiversitet (artsrigdom). Det er så sandelig en udfordring.

Med ”urørt skov” kan man vel ikke andet end forstå, at Moesgårdskovene skal ligge uberørt hen og kun undergå en meget nænsom pleje. Det kan være at beskære grene og fælde træer ved stier og veje, hvis de er til fare for skovgæsterne.

23. marts havde Natur og Teknik, Aarhus Kommune, inviteret til infomøde og workshop for en lang række foreninger, hvis medlemmer er brugere af Moesgårdskovene. Det var et perfekt afviklet arrangement med stor talelyst. Der var fra deltagerne blandt andet stor opbakning til at bevare Moesgårdskovenes nuværende vej- og stisystemer. Der var også bred interesse for at friholde områder til rekreative aktiviteter, hvis man til gengæld skaber et stort uberørt skovareal. Det var ligeledes opbakning til, at aktiviteter som skov-orienteringsløb og brug af mountainbike samt forskellige nataktiviteter især belaster naturen og stresser dyrelivet.

Der er et voldsomt pres på den bynære natur. Vi oplever i dag en markant udnyttelse af Aarhus Ådal til rekreative formål, som bestemt ikke fremmer områdets naturværdi, biodiversitet, fred og fordybelse. Der efterlyses kontrol og planlægning fra de ansvarlige myndigheder.

Politikerne har eksempelvis uden hensyn til befolkningens ønsker fuldstændigt undladt at lave en bynær naturplan for Aarhus, hvor man sikrer byens små grønne områder. I stedet har man bebygget arealerne. Trivsel og velvære er tilsidesat for økonomiske interesser. Der er andet end penge her i livet! Selv i nyetablerede områder som på Aarhus Ø har man opført tæt og høj bebyggelse - stik modsat de oprindelige planer - nemlig at bygge med indslag af grønne områder. Denne bebyggelse er en skændsel for Aarhus og vidner om pengestærke mænds magt og politikernes magtesløshed og mangel på planlægning m.m.

Hamburg og Berlin er kendt for deres grønne områder. I disse byer har man endda fjernet ældre bebyggelse med henblik på at skabe grønne byområder. En sådan tanke synes utænkelig i Aarhus! Århusianerne må søge længere væk for at komme ud i naturen, hvor nu Moesgårdskovene banker på med planer om urørt skov.

Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Planerne om Moesgårdskovene som urørt skov bliver en udfordring, men ikke en uløselig opgave.

Det er evident, at der er en meget stor folkelig opbakning til skovprojektet. Et projekt, der til stadighed vil udvikle sig. Men hvordan? En urørt skov bør indeholde en mosaik af biotoptyper, til glæde for naturen, biodiversiteten og mennesket. Vi vil gerne have det hele – sådan er vi mennesker.

Men allerede nu kan der blive spændt ben for projektets pleje, naturindhold og fremtid. Når skov- og landskabsingeniør Tor Albrechtsen slår til lyd for (i en artikel i Århus Stiftstidende, red.): ”Men jeg mener, vi stadig skal pleje naturen i skoven”, så er det vanskeligt at se Moesgårdskovene som urørt skov.

Indholdet i et så stort naturprojekt bør ikke være overladt til få personers afgørelse. Det må stærkt anbefales, at der nedsættes et ”Skov-råd”, hvor også personer fra for eksempel grønne foreninger kan få en plads. En lang række problemstillinger i Moesgårdskovene som urørt skov skal afklares. Følgende betragter forfatteren som særlig vigtigt at forholde sig til:

Unikke kystskrænter: Kystskrænterne er en sårbar naturtype, som kræver særlig beskyttelse. Vi må forvente at eventuel ”slitage” på kystskrænternes vegetationen forstærker nedbrydning af kystskrænterne. Her finder vi også nogle af skovens sjældne plantearter. Brug af kystskrænterne til eventuelle rekreative formål bør derfor ikke finde sted.

Skovsøer er en sjældenhed: I årtier har man drænet store skovarealer i Danmark blandt andet med henblik på nåletræsproduktion. Skovsumpe, skovsøer og vandfyldte grøfter er forsvundet i tusindtal. Moesgårdskovene ligger på plastisk ler og disse geologiske forhold bør udnyttes, når vi planlægger indholdet i naturskoven. Levesteder for frøer og tudser er i voldsom tilbagegang, og disse dyr har behov for særlig opmærksomhed. Etablering af lysåbne skovsøer er således ikke alene en æstetisk nydelse for naturelskere, men rummer også unikke levesteder for mange dyre- og plantearter. Aarhus Kommune kunne - med opprioritering af især skovsøer - genskabe en i dag sjælden dansk naturtype, som også kunne være et forbillede for andre naturprojekter i landet.

Urørt skov ikke en park: Det er i debatten omkring midler til pleje af den nye urørte skov foreslået at udsætte tamdyr (heste?) til græsning i skoven. Det må af flere årsager frarådes. Det kræver, at Moesgårdskovene indhegnes helt eller delvist, og der placeres færiste ved ind- og udkørsler af skoven. De eventuelt indførte dyrs tilstedeværelse kan skabe uro hos de besøgende, og tilsyn med hegning og muligvis fodring i vinterhalvåret kan blive en bekostelig sag. Et for stort græsningstryk og dyrenes nedtrampning af underskoven kan skabe et ”guldalderlandskab” med kun høje træer og uden en smuk lavdeling af skoven - et parklandskab. Som forsøg kan man naturligvis godt inddrage små hjørner af skoven i et græsningprojekt, hvor man ønsker små lysåbne arealer. Intentionerne er – og det må vi holde fast i - at omlægge Moesgårdskovene til urørt skov og ikke til et stærkt kulturpåvirket landskab.

Det er nu, politikerne skal træde i karakter og hæve det grønne flag. Vi ser frem til, at der er politisk vilje og økonomiske ressourcer til at realisere Moesgårdskovene som urørt skov. Det kunne være fantastisk, men man kan have sin tvivl.

Med den høje beskæftigelse og det store konjunkturopsving må tiden ellers være inde til at opprioritere naturen og give den en hjælpende hånd. Vi må skabe rekreative forhold for de mange besøgende, men også have for øje, at naturen, ”den urørte skov”, er i centrum. Man vil så gerne, men det må tilsyneladende ikke koste noget. Men det koster at realisere projektet.

Mange af de små bynære grønne områder i Aarhus er i løbet af få år bebygget. Hvorfor har politikerne ikke lavet en grøn byplan, og hvorfor har de handlet stik mod tusindvis af borgeres ønsker om en ”grøn” by? ”Smilets By” må snarere kaldes ”Den magtesløse By”.

Endvidere kan man spørge, hvorfor er der ikke afsat flere midler til overvågning og registrering af plante- og dyrelivet i Aarhus Kommune?

Det er ligeledes tankevækkende og helt uforståeligt, at Aarhus Kommune ikke har ansat mindst én naturvejleder. Naturvejlederordninger er ellers en stor succes i mange andre danske byer. Hvorfor er de så sparet væk i Aarhus Kommune? En naturvejleder vil være særdeles relevant at få tilknyttet det forhåbentligt kommende urørte skovområde. Her kan vi få et meget stor formidlings-potentiale, som kan glæde befolkningen, folkeskoler, turister (penge i kommunekassen) etc.

Vi ser frem til, hvordan politikerne vil takle Moesgårdskovene som urørt natur. Er der vilje, er der midler? Vi ser meget gerne, at politikerne inden valget give deres holdninger til kende, ikke alene med hensyn til Moesgårdskovenes fremtid, men også opprioritering af naturformidlingen og naturen i hele Aarhus Kommune.

Hjælp Moesgårdskovene som urørt skov lidt på vej. Lad ellers naturen passe sig selv, så skal den nok skabe den økologiske balance og dynamik med en biodiversitet, der er tilpasset de lokale forhold.

Annonce
Jørgen Terp Laursen, formand for Østjysk Biologisk Forening. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

Annonce