Annonce
Debat

Kronik: Mor mod strømmen - med cykelhjelm

Illustration: Jens Nex

Mors dag er vist i grunden noget blomsterhandlerne og konditorerne har opfundet. Dejligt er det da også at have smukke blomster på sit bord. Men det er nu mest det, at mine unger gør sig umage for at vise kærlighed og omsorg, der betyder noget. Så jeg tænker, at jeg vil bruge denne dag til at vise lidt omsorg den anden vej. Og det gælder ikke bare mine egne børn, men alle børn.

Denne søndag morgen, Mors dag, bød på en kronik i Århus Stiftstidende om, at børn af Aarhus også skal cykle i fremtiden. Det kan jeg jo kun erklære mig enig i. Samtidig læste jeg også en artikel om Thea og de røde biler på Kos (hvor Thea kom ud for en trafikulykke på cykel, uden hjelm, red.). Den bragte mindelse om min barndom, hvor jeg havde min lillesøster med ude at ride, og hvor hun faldt af. Det gjorde hendes hjelm desværre også, inden hun ramte den kolde, hårde jord. Det efterfølgende døgn har sat sig i mig. Følelsen af, at jeg var skyld i, at min søster måske ville få en hjerneskade. Oplevelsen af, at jeg var den store og den, der skulle passe på den lille. Af at have svigtet og af, at det ville blive min lillesøster, der skulle betale prisen med sin lille krop. Heldigvis gik det ikke så galt endda.

Og så kunne man måske bare leve videre og lade det blive ved det. Men det ligger ikke til mig, og som med så meget andet har jeg taget oplevelsen med mig i bagagen. Der ligger den og venter på, at jeg en dag kan bruge den konstruktivt og proaktivt.

For et par år siden stillede jeg da også et resolutionsforslag i forbindelse med Radikales landsmøde. Det gik på, at jeg ønsker, at der skal være lovkrav om cykelhjelme for børn - især børn mellem 0-15 år. Jeg mener, at de mange tragiske ulykker med alvorlige hovedtraumer eller død til følge kan undgås. I hvert fald for en stor dels vedkommende. Som gymnasielærer har jeg hvert år op til flere elever, der i en periode er sygemeldte på grund af hjernerystelser som følge af cykelstyrt. Nogle får varig hovedpine og koncentrationsbesvær. Det er jo positivt, at de cykler - godt for sundheden, vores fælles fremtid og alt det der. Men de cykler uden hjelm, langt de fleste.

Jeg tror på, at vi mennesker er vanedyr. Jeg tror også på friheden til selv at vælge. Jeg tror samtidig på sikkerhedsselen i bilen. På at den er effektiv, og at det sidder dybt i min generation, at den har vi på. Altid. På samme måde kunne jeg ønske mig, at det forholdt sig med cykelhjelme. Jeg ser desværre små tumlinge bag på forældres cykler uden hjelm. Jeg ser også skolestartere og de lidt ældre uden hjelm i hæsblæsende fart. Og jeg vil gerne nære deres glæde ved cyklen og mener, at vi skal gøre alt, vi kan, for at børn cykler nu og i fremtiden - for slet ikke at tale om, når de bliver voksne og ældre.

Men jeg tror også, at vi skal have modet til at indføre lovgivning om cykelhjelme til børn, fordi jeg mener, at det vil forhindre mange af de alvorlige hovedtraumer hos børn, der cykler. Og fordi jeg tror, at det vil sætte sig i os som en vane, der er svær at bryde, når vi bliver ældre.

Som barn brugte jeg selv cykelhjelm. Nogle gange. Jeg tror også, at mine forældre syntes, at det var en fin idé, og gjorde deres bedste for at støtte op om det. Men det var aldrig afgørende vigtigt som det med sikkerhedsselen i bilen. Derfor var det ligesom noget, man kunne vælge til og fra, alt efter hvordan man havde sat håret. Det betød også, at mange, som jeg, droppede hjelmen, da teenagealderen ramte og med den tiden, hvor udseendet var noget af det vigtigste.

Mit resolutionsforslag om lovkrav om cykelhjelme blev da også forkastet i den radikale lejr. Selvom det blev bakket op af en stor del læger og sundhedsprofessionelle.

Det blev forkastet - blandt andet på en anbefaling fra Cyklistforbundet. En anbefaling om, at vi skal være frie til at køre uden cykelhjelm. Jeg må indrømme, at jeg stadig er lidt bitter. For jeg synes jo, at det er absurd at tale om en tre eller tiårigs frihed til at cykle uden hjelm. Og jeg tror, at det for mange forældres vedkommende vil være kærkomment med et lovkrav. Så er der ligesom ikke noget at rafle om. Og på dage hvor det gik lidt hurtigt, så må vi så lige stramme op og alligevel få den cykelhjelm prioriteret.

Der er også ganske mange i mit nabolag lige ved Bispehaven, der måske ikke er så bevidste om cykelhjelmens betydning. Men de ved godt, at de kan få en bøde, hvis de cykler uden lys på cyklen. Her vil et lovkrav også gøre en stor forskel.

Når jeg læser artiklen om Thea, der kunne have været meget ondt foruden, hvis hun havde brugt cykelhjelm, så tænker jeg på de mange andre, der har været igennem lignende oplevelser. Voksne, der er invaliderede af deres hovedtraumer, og som kunne have haft betydelig gavn af en hjelm. Forældre, der har mistet deres barn - deres dyrebareste. Det umistelige barn, det ubærlige.

Hvis vi skal have børn til at cykle i fremtiden - og det skal vi! - så skal det være med hjelm. Jeg er klar over, at jeg går imod strømmen med min iver efter hjelme. Men. Vi er de voksne, og det ER os, der har ansvaret. Vi skal ikke oppebære skyld for hovedtraumer, der kunne forhindres med en hjelm. Det er os, der skal passe på børnene. Det gør vi, efter min opfattelse, kun ved at gå med livrem og seler, så at sige.Derfor: Lad os støtte op om den frie, danske cykelkultur - med hjelm.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Hele familien stepper op for klubben

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce