Annonce
Debat

Kronik. Når man skyder gråspurve med kanoner, ender man med at lave store huller i luften

uddannelsereformskyde gråspurve med kanonerhuller i luftenkanonnex

Hvis det skal lykkes at få flere unge i arbejde eller uddannelse, skal der tænkes nyt og der skal justeres på rammer og samarbejde - en ny strukturreform er ikke svaret.

Når man skyder gråspurve med kanoner, ender man med at lave store huller i luften. En profeti, der meget vel kan blive til virkelighed, hvis regeringen og Folketinget ukritisk gennemfører de forslag, som ekspertudvalget netop har fremlagt. En reform er - i vores øjne - en for stor kanon at trække frem for at ramme de unge - gråspurvene - som man gerne vil nå i mål med.

I Aarhus har vi med stor interesse læst ekspertudvalgets rapport om Bedre veje til uddannelse, hvor forfatterne kommer med flere interessante bud på, hvordan vi som samfund kommer i mål med at få de 'sidste unge' i gang med et arbejde eller en uddannelse.

Vi ser den nye forberedende uddannelse som den mest kontroversielle idé i ekspertudvalgets arbejde. Her er oplægget, at man samler de fleste forberedende forløb i én samlet uddannelse af maksimalt to års varighed. Uddannelsen skal opbygges i moduler med en progression inden for hvert modul, og der loves stor fleksibilitet med mulighed for på- og afstigning undervejs. På den måde tror man, at de unge, der går på den forberedende uddannelse, kan blive klargjort til arbejde eller uddannelse.

På mange måder er det et naturligt rationale. Det er dét, andre unge møder i deres uddannelse. Derfor skal gruppen af unge, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet, naturligvis også mødes med krav. Spørgsmålet her er, om kravene og indholdet i den nye forberedende uddannelse, i forhold til en sårbar og en mangfoldig målgruppe, er svaret? Det mener vi ikke, det er.

Vi følger dagligt mange af disse unges udvikling på vores institutioner (Produktionsskolerne og VUC). Det er en udvikling, der sjældent foregår i en lineær progression. Udviklingen opstår ofte i ryk; hvor mange faktorer falder på plads for den unge. Det handler blandt andet om tryghed, motivation og mod på at komme videre med sit liv.

Derfor er det vigtigt, at den unge føler sig tryg og set. At det er muligt at få hjælp til at skabe en stabil hverdag, og at hver enkelt befinder sig i et fællesskab, hvor han eller hun trives. Det udmønter sig for eksempel som små hold på produktionsskolerne og som særlige tilrettelæggelser på VUC.

Når fundamentet er skabt, ja, så er den unge parat til at få sat en mere præcis retning i forhold til uddannelse og arbejde.

Med nærmeste læringszone og forpligtende arbejdsfællesskaber som afsæt har vi gennem årtier arbejdet med den gruppe unge i produktionsskolerne. Vi har haft mulighed for at etablere den form for læringsrum, som findes på et værksted, eller i en virksomhed. Her skal produceres varer, eller services til en kunde, som efterfølgende får en faktura for arbejdet. Det er en læring, der foregår meget tæt på virkeligheden. Her skabes der rum for sidemandsoplæring og forpligtende arbejdsfællesskaber, som skaber faglig dannelse og motivationsdrivere.

Som eksamensskole har VUC rollen som springbræt for unge og unge voksne, der har brug for at komme videre med uddannelse og/eller job. Tilgangen på VUC er, at vi møder de unge der, hvor de er i livet, i et stærkt voksen-fagligt uddannelsesmiljø. Et pædagogisk fællesskab for de kursister, der kan og vil gå i skole, og hvor lærere og vejledere med voksenpædagogiske erfaringer og kompetencer tilrettelægger individuelle forløb med fokus på faglighed og personlig udvikling.

Det er bekymrende, at ekspertudvalget anbefaler en løsningsmodel, der i givet fald vil ødelægge et unikt voksenuddannelsessystem. Et system, der for langt de fleste borgere er meget velfungerende.

Vi anerkender, at vi i Danmark skal have flere unge med; Vi skal sikre et bedre sikkerhedsnet for de mest udfordrede unge, der har behov for ekstra støtte. Men det er lige så vigtigt, at vi vælger den rette medicin. Ekspertudvalgets forslag om at oprette en ny uddannelse er ikke den medicin.

Hvad skal der så til?


  • Vi skal blive bedre til at skelne mellem de svageste unge, som kommunen følger tæt, og den store gruppe af unge, som med det rette tilbud og krav faktisk både kan og vil. Forskellige unge kræver forskellige tilbud.
  • Vi skal bruge de erfaringer og gode faglige miljøer, der allerede eksisterer i dag. Og så skal vi have rammerne til at udvikle og kvalitetsforbedre vores samarbejde.
  • Vi skal bevare de stærke uddannelsesmiljøer som produktionsskolerne og VUC råder over. Det skal være nemt for de unge at finde den forberedende undervisning og/eller den kompetencegivende undervisning, der passer til dem, der hvor de er i deres liv.
  • Vi skal bevare og udvikle det gode lokale samarbejde, der understøtter de udfordringer, der er i det specifikke område - alt er ikke lige godt alle steder.
  • Vi skal styrke samarbejdet mellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne, og vejledningsindsatsen skal udvikles og forbedres. De unge, der har brug for omsorg og støtte (en fast men kærlig hånd), skal hjælpes socialt og personligt, for at de meningsfuldt kan indgå aktivt i et fagligt miljø med krav og forventninger.

Erhvervsskolereformen har ikke gjort det forberedende arbejde lettere. Optagelseskravene er for eksempel blevet skærpet, og overgangskravene fra grundforløbet til hovedforløbet er strammet væsentligt. Hertil kommer gymnasiereformen med strammere krav om højere karakterer i de primære almene fag.

Når adgangskravene vokser på de institutioner, hvor vi sender eleverne hen, så stiller det selvfølgelig også skærpede krav til os; vi skal tilpasse vores faglighed og vores samarbejde i det forberedende arbejde med de unge.

Men skal dette ske gennem en forberedende uddannelse?

Når vi her i Aarhus råber vagt i gevær, skyldes det egentlig det faktum, at vi er kommet langt i målsætningen mod de 95 procent. Siden 1993, hvor målsætningen om de 95 procent blev formuleret af den daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen, er det lykkedes at flytte andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, fra 82 procent til 92 procent.

Så det, vi egentlig skal lykkes med i dag, er de sidste tre procentpoint for at nå 95 procent-målsætningen

Det er her, vi skal passe på, at vi ikke bare bygger noget nyt op, frem for at finjustere det, vi har. Vi ved godt, at vi kan gøre det bedre. Det potentiale skal selvfølgelig udnyttes. Men der skal fokus på indhold - ikke på en organisatorisk strukturreform.

Det er vigtigt, at det bliver nemmere at samtænke og bruge de mangfoldige institutioner på tværs til gavn for den enkelte unge.

Bryd siloerne ned og stil krav.

Lug ud i alle de barrierer, der er opstået mellem de forskellige institutioner og lovgivningen som eksempelvis begrænsninger i 1) udbud af relevante fag på tværs af institutioner og 2) adgang til underhold på tværs af institutioner.

Stop kassetænkningen mellem kommunale og statslige tilbud. Det kan man gøre ved at lade pengene følge den unge.

Giv mulighed for, at institutioner kan tilpasse sig lokale forhold. Både i forhold til et lokalt arbejdsmarked og til ungdomsuddannelsessystemet. Det kan gøres ved at åbne for konsortiedannelse eller forpligtende samarbejdsaftaler.

Lad mangfoldigheden og iderigdommen få plads, innovation skal udvikles lokalt.

Gør op med, at én standardskolemodel, skabt med udgangspunkt i en mellemstor provinsby, blindt kopieres til skoler i de store byer og til skolerne i de mange landområder.

Og så er vi tilbage ved dem, det hele handler om - gråspurvene. Vi er nået meget langt - lad os nu få de sidste unge med.

En reform er - i vores øjne - en ordentlig kanon at trække frem for at ramme de unge - gråspurvene - som vi alle gerne vil nå i mål med. Vi frygter tillige, at de store lufthuller, som ekspertudvalget efterlader, vil tage pusten fra nogle af de unge, som reformen i virkeligheden skulle give lidt ekstra luft til.

Det er bekymrende, at ekspertudvalget anbefaler en løsningsmodel, der i givet fald vil ødelægge et unikt voksenuddannelsessystem. Et system, der for langt de fleste borgere er meget velfungerende.

Annonce
Kultur For abonnenter

Aarhus Street Food udvider: Ombygning giver plads til nye køkkener og flere siddepladser til gæsterne

Danmark

Onsdagens coronatal: Rekord i smittetal - for første gang over 5.000 smittede på ét døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Corona-stramning i Aarhus: Børn skal afleveres udenfor børnehaven og skolers julefester aflyses

Kultur For abonnenter

Derfor kommer Muhammed-tegningerne ikke med på  museum for bladtegninger i Den Gamle By

Alarm 112

Kattegat truer Kattegatcenteret: Beredskabet kæmper for at holde vandet ude

Aarhus

Aarhus blev i første omgang snydt for det sjove sne: - Jeg er ret sikker på, I vågner op til det torsdag

For abonnenter

Mette F. opfordrer til at tage imod tredje stik - men vil ikke tvinge nogen

AGF For abonnenter

Stiften finder historiens bedste AGF-spillere: Se nummer 41 til 50

Debat

Vi skal gøre Danmark rigere: Lige nu skubber regeringen bare problemerne foran sig

Aarhus

1200 læger afleverer underskrifter med støtte til kollegaer: - Håndteringen af sygeplejerskernes overenskomstforhandlinger har været en katastrofe

Susanne mistede sin mor og lillebror, da et fly ramte familiens hus: - Vorherre og jeg er ikke på talefod

Alarm 112

Politiet efterlyste ældre mand: Fundet i god behold af familien

Aarhus For abonnenter

Fem spørgsmål til coronaeksperten: Skal vi være bange eller glade for Omikron-varianten?

Erhverv

Salling har brudt overenskomst i mere end 20 år: Udbetalte ikke overarbejde efter reglerne

Annonce