Annonce
Debat

Kronik: Norddjurs skal holde hovedet højt i stormen

Genrefoto: Iris/Shutterstock

Det er svært netop nu at skrive en kronik med udgangspunkt i Norddjurs uden at give de aktuelle økonomiske udfordringer en tanke. Pengene siver ud af kassen og presser likviditeten. Svaret har været konsekvent med konsekvenser, der kan være svære at overskue.

Hippokrates bliver regnet som ophavsmand til citatet om, at desperate tider kræver desperate tiltag. Det er det, vi ser i øjeblikket, men det er samtidig helt afgørende, at de desperate tiltag ikke satser blindt på kortsigtede gevinster med langsigtede problemer til følge.

Regeringen fik ikke forhandlet en ny kommunal udligning på plads, og den lokale MF'er og politiske ordfører Britt Bager fra Venstre har i medierne meget tydeligt og firkantet afvist at hjælpe. Det står således klart, at vi selv skal finde løsningerne i Norddjurs. Her er det desværre nødvendigt med nogle kortsigtede tiltag, men det er også vigtigt at tænke langsigtet.

Ligesom virksomheder kan vi vælge to veje. Nogle vælger at optimere kortsigtet for at skabe indtjening til deres aktionærer her og nu, men vi kan også som mange familieejede virksomheder tænke langsigtet og fokusere på at investere i fremtidig indtjening. Det er det sidste, jeg vil prøve at kigge lidt på i denne kronik, da det for mig at se er helt afgørende, hvis de mange skønne steder i Norddjurs også fremover skal summe af liv, engagement og aktivitet.

Timingen for de økonomiske problemer kunne dårligt komme på et mere uheldigt tidspunkt. Den seneste periode har således været præget af gode nyheder og en positiv udvikling i de byer, jeg kender bedst, hvilket er dem i den vestlige ende. I både Ørsted, Allingåbro og Auning er boligmarkedet blevet levende med både lokale handler og tilflyttere fra andre kommuner. Et af de seneste eksempler, jeg kender, er attraktive børnefamilier, der er flyttet til Allingåbro fra henholdsvis Aalborg og Aarhus. Og det er særligt folk som dem, at vi skal blive bedre til at trække til Norddjurs - ikke mindst i en periode som denne, hvor huspriserne i de største byer er blevet så høje, at mange kigger på huse udenfor disse.

I 2017 flyttede 896.531 danskere ifølge Danmarks Statistik. Mange af disse flytter internt i den samme kommune, men der er også en meget stor bevægelighed mellem kommunerne. 1.929 flyttede i 2017 til Norddjurs fra en anden kommune, mens 2.046 flyttede væk. Cirka 100 i minus var der også i 2016, mens det var en anelse færre i 2015. Den kurve skal vi have knækket, men hvad kan Norddjurs byde på? Efter min mening meget, men det kræver, at vi i samspil mellem lokalsamfund og kommune får skabt fundamentet for den udvikling.

Skoler og daginstitutioner skal være der, og de skal fungere. Det er en forudsætning for den positive udvikling, som også de fleste politikere har understreget. Her har Norddjurs mulighed for at skille sig en smule ud ved at tilbyde mindre skoler med stærk sammenhæng mellem eksempelvis børnehaver og skoler, men det er alene det nødvendige fundament, der skal mere til. Der skal eksempelvis være attraktive boliger i attraktive områder.

I Auning har vi blandt andet set nogle attraktive grunde ved Porsbakkerne, og i Allingåbro var der rift om nye store grunde tæt på skolen med skov og udsigt. Hvordan får vi skabt flere af den slags grunde? Kan vi eksempelvis åbne op for flere attraktive grunde ved det skønne område, der er lavet omkring Tangkæret i Ørsted? Kan vi få skabt nogle spændende steder at bo ved Allingåen i Allingåbro?

Det kan være, at vi som lokalbefolkning må acceptere, at nogle af de nye grunde og dermed tilflytterne får en mere privilegeret adgang til vores fælles skønne natur, men det er en pris, vi er nødt til at acceptere for til gengæld at få liv, udvikling og nye attraktive naboer i vores byer.

I Allingåbro var jeg for en del år siden til et møde om at bygge boliger på området ved Allingåen, hvor der i dag ligger containere. Jeg har også hørt drømme om at skabe en form for kanalby ved at trække kanaler ud fra Allingåen. Begge dele projekter med stort potentiale, men også projekter, som Norddjurs Kommune desværre ikke har pengene til at skabe. Men hvis vi allierer os i samarbejder mellem kommune, erhvervsliv og lokalsamfund, kan vi løfte langt mere, end vi tror. Det har Ørsted vist med projekterne i bakkerne, kroen og Tangkæret. Det har Allingåbro vist med Lunden, Aktivitetsparken og skaterhallen.

Jeg kunne nævne mange flere eksempler både fra disse og andre byer, og det er noget af det, vi også skal huske på, når vi som nu står i en vanskelig økonomisk situation som kommune - der er så mange gode historier, så mange engagerede mennesker og så mange muligheder i vores skønne kommune. Men det kræver, at vi har viljen og modet til at arbejde sammen og tænke langsigtet.

Hvis du bor udenfor Norddjurs og har læst denne kronik, vil jeg derfor også gerne komme med en opfordring til, at du skal flytte herud. Der er allerede mange skønne steder, og flere er på vej. Hvis du bor i Norddjurs, så husk at fortælle både dig selv og dem, du møder, at Norddjurs er et rigtigt godt sted at bo og leve.

Annonce

Hvis du bor udenfor Norddjurs og har læst denne kronik, vil jeg derfor også gerne komme med en opfordring til, at du skal flytte herud. Der er allerede mange skønne steder, og flere er på vej.

Kronikskribent Jan Salling. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce