Annonce
Kronik

Kronik: Nu må den større politiske lydhørhed skabe handling


Annonce

Psykiatri-Listen er nu halvvejs inde i vores første periode i regionspolitik. Vi har forsøgt at agere vagthund for psykiatrien og sikret, at den ikke igen overses, når politiske beslutninger skal tages på sundhedsområdet. Siden vi er kommet til, har der ikke været besparelser i den regionale psykiatri som i forgangne år, men i stedet investeringer.

Når jeg tager de landsdækkende briller på, har Psykiatri-Listen også fået en stemme i 2019. Året begyndte med frustrationer, utallige læserbreve og artikler og forsøg på at komme i dialog med den daværende regering uden held. Så kom der er et folketingsvalg med et udspil om at lukke regionerne ned og dermed også en risiko for, at vi som parti røg ud af politisk indflydelse.

Jeg forsøgte at etablere en landsindsamling for psykiatrien, men det faldt fra hinanden, da ingen turde investere i det.

Jeg forsøgte at bakke et borgerforslag op om psykiatrien på finansloven og fik delt en masse flyers ud ved hjælp af mange gode frivillige mennesker, og også en del kendte mennesker bakkede op, men her kom vi heller ikke i mål.

Til sidst lavede jeg en åben gruppe på Facebook i ren frustration, for at se om folk ville være med til happenings og demonstrationer både før og efter folketingsvalget, og her skete det! Græsrodsgruppen #VærdigPsykiatriForAlle gik viralt, og medierne fik øjnene op for psykiatriens gule veste.

Det blev til tre happenings, en bog og foretræde for Folketingets sundhedsudvalg, og det kastede også en fællesskabspris af sig. Og Psykiatri-Listens formandskab fik invitationer til besøg på Christiansborg med flere sundhedsordfører. Psykiatrien fik en fremtrædende rolle i de netop afsluttede finanslovsforhandlinger, og den nye regering og støttepartier viste en helt anden lydhørhed end tidligere set. Det viser, at vores demokrati virker – vi må demonstrere og kan få de lovgivende politikere i dialog.

Psykiatrien koster, men det koster så langt mere at lade være. Og når man hæver sig op over kortsigtet kassetænkning, ja, så koster en udsultet psykiatri samfundet op mod 110 milliarder kroner/år. Ved at lave en korrekt og ambitiøs investering på måske fem-ti milliarder kroner fordelt ude i regioner og kommuner, kunne vi formentlig spare meget, både menneskeligt og økonomisk.

Hvor vil du gå hen, hvis du har angst og ikke tør gå uden for en dør? Hvis du opdager, din datter skærer i sig selv? Hvis din hustru får en fødselsdepression? Hvis din ven udvikler et kokainmisbrug, som er ved at få hans familie til at falde fra hinanden, eller din far bliver forvirret og ser ting, der ikke er der?

Vejen til den rigtige hjælp kan desværre for mange opleves som svær, da systemet er presset i bund, og hvad gør man så? Er du i arbejde, har du måske en privat sundhedsforsikring, tager lån eller bruger af opsparingen, så du kan gå uden om det offentlige system. Du har måske råd til at bruge private psykologer eller psykiatere?

Men skal vi acceptere de tendenser, der titter frem, hvor tryghed, tid og høj kvalitet er noget, man må købe sig til? Burde vi ikke i fællesskab gennem skatten have et velfærdssystem, der er i stand til at gribe os, eller vores nærmeste, når vores mentale sundhed trues? – Et system, der giver tryghed, uanset social og økonomisk situation.

Psykisk sygdom diskriminerer ikke. Om du er rig, fattig, cellist, buddhist, vinduespudser eller app-udvikler, om du dyrker triatlon, håndbold eller sofasurfing. Psykisk sygdom kan ramme alle.

I Danmark er vores kreativitet, fritænkning, iderigdom og innovative evner blandt vor største aktiver og eksportvarer. Men mental overbelastning, mental usundhed og psykisk sygdom koster årligt tusinder af tabte årsværk i Danmark, og dertil kommer de menneskelige omkostninger, der ikke kan opgøres i tal.

Man kommer ikke uden om, at ressourcer i form af penge er vigtige – også når vi taler om en langstrakt psykiatriplan. Men penge gør det ikke alene. Der er brug for et paradigmeskifte.

Psykiatri-Listen ønsker også et opgør med den politiske og ledelsesmæssige omskrivning af besparelser med vildledende retorikker som - "mere velfærd for de samme penge, effektivisering, og hvis vi bare gør det hele lidt smartere, så..." Vi ønsker os politikere og ledelser, der benytter sig af viden og anbefalinger fra vore talrige lokalt og nationalt forankrede kliniknære fagfolk, forskere og brugere af systemet, snarere end konsulenter langt fra virkeligheden. Politikerne skal gå i front og sammen med ledelserne tage et opgør med urealistiske krav i forhold til ressourcer.

I Psykiatri-Listen har vi en ambition om en psykiatri med langt mere tid – herunder tid til at skabe de livsvigtige relationer – et større fokus på recovery-tilgangen, åben dialog og traumeforståelse. Der skal være hjælp til udtrapning af medicin, hvor det giver mening. Langt mere viden om og bedre behandling af mennesker med misbrug og psykiatriske problemstillinger samt langt større inddragelse af patienter og pårørende.

Psykiatrien skal åbnes op ud mod det omgivne samfund. Vi vil have, at flere frivillige, ildsjæle og socioøkonomiske organisationer skal inviteres ind i psykiatrien. Det skal skabe håb om bedring, modvirke ensomhed og styrke fællesskabsfølelsen.

Nye behandlingsmetoder, terapi, mere effektive psykofarmaka og en øget forståelse af traumers og miljøets betydning for udvikling af sygdom har bragt os til et sted, hvor psykiske sygdomme et godt stykke af vejen kan forebygges, helbredes eller lindres. Forskning peger på, at de bedste behandlinger er dem, hvor der sker en tidlig indsats, og hvor man kommer rundt om hele mennesket og de udfordringer i hverdagen, der kan medvirke til sygdom. Sådanne behandlinger tager tid og er dyrere end standardbehandlingen, medicin. Men i sidste ende er det billigere, fordi de giver størst sandsynlighed for, at patienter klarer sig bedre eller måske bliver helt raske.

Der er brug for mere uafhængig forskning i psykiatrien, hvor fagområder som psykologi, sociologi, antropologi, sundhedsdidaktik, pædagogik, informationsteknologier er dybt relevante.

I Psykiatri-Listen ved vi, at fremtidens sundhedsprofessionelle i alle dele af sundhedsvæsenet, vil møde mennesker, der er berørt af eller i risiko for at udvikle psykisk sygdom. For at kunne forstå, forebygge og behandle psykisk sygdom kræves en viden og en indsigt både om biologi, fysiologi og menneskelig eksistens som et socialt, kulturelt og psykologisk væsen. Undervisningsforløb i psykiatri med fokus på hele mennesket i de sundhedsfaglige uddannelser, er derfor en meningsfuld prioritering.

Indtil vi kan nedlægge os selv og er i mål, er der fortsat et stort arbejde forude for at nå frem til en værdig psykiatri for alle i Danmark. Nu må den større politiske lydhørhed skabe handling i 2020 med en 10-årig psykiatriplan.

I Psykiatri-Listen mærker vi flere steder fra et spirende håb om, at i det næste årti bliver den mentale sundhed og psykiatrien prioriteret og kommer højere på dagsordenen end hidtil set, og at mental trivsel tages alvorligt alle steder – i skolerne, børnehaverne, på arbejdspladserne, i hjemmene og i lovgivninger.

Lad os hjælpe hinanden til, at håb bliver til konkret handling. Fællesskabet vokser, og det er stærkt, at der begynder at være enighed om, at fællesskab giver styrke, uanset hvorfra man møder psykisk sygdom – som patient, pårørende eller medarbejder.

Tak for kampen sammen, og lad os bære hinanden videre i det nye årti. Med en tro på hinanden som medmennesker, en tillid til fællesskabet og en god portion almindelig sund fornuft og værdighed.

Rigtig godt nytår - og må Danmark bevare sin mentale sundhed.

Illustration: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce