Annonce
Debat

Kronik: Os fra gruppe 8 - os gamle

Illustration: Gert Ejton

Jeg er en af de gamle. En af dem, der blev produceret under mørklægningen. En af dem, Statens Seruminstitut klassificerer som gruppe 8, og jeg er så heldig at bo i Region Syddanmark, hvor de er så søde, at de sender invitationer ud til deres undersåtter.

Det er vi gamle meget glade for, fordi vi jo ikke får så mange indbydelser som dengang, vi var på arbejdsmarkedet. Med glæde kunne jeg konstatere, at jeg var inviteret til Slagelse til vaccination og til mange steder i Jylland. Helt til Nordjylland, men det tør jeg ikke med min 20 år gamle Toyota.

På Fyn var jeg åbenbart uønsket, men på den anden side er det rart, at regionen synes, at det er godt, at vi bliver luftet lidt, og det virker lidt rart at sidde og se på rejsemuligheder til mange fremmede steder.

Annonce

Alligevel var det en lidt flad fornemmelse at se på listen over de jyske byer sammenlignet med kataloget fra Bravo Tours. Her skal man godt nok betale for at opleve fremmede destinationer, men de vises i farver og med vand og solskin, og så slipper man for at blive vaccineret. Jeg valgte at begive mig til Horsens og var så heldig at blive stukket af en sygeplejerske, som for længst var gået på pension.

Hun strålede over igen at være på arbejde og spurgte med stor indlevelse til mit tidligere liv i medicinsk henseende, så jeg opdagede slet ikke, at hun havde prikket mig, førend hun spurgte, om jeg ikke havde tænkt mig at tage tilbage til Fyn. De sidste tre dage havde hun næsten kun stukket fynboer, og hun kunne ikke forstå, hvad der var i vejen med Fyn, når vi nu var så glade for Horsens, for hun havde besluttet at flytte til Fredericia til efteråret.

Efter vaccinationen var der tvungen eftersidning i 15 minutter, og vi gamle sad andægtigt stille og så på det store ur og "Go' Morgen Danmark". Om der er noget, vi gamle er gode til, er det at se fjernsyn. Jeg tog imidlertid som den eneste i ventesalen min telefon frem og legede med den som de unge, men der var ingen af de tilstedeværende, som tog notits af det.

Det kunne jeg se, fordi jeg kiggede mig omkring, og det var lidt skræmmende at se de andre gamle med hjælpemidler, overvægt og næsten udslukte som sovende vulkaner. Vi er jo aldrig sammen med en masse mennesker på vor egen alder, men synet med massen af skrøbeligheder fik mig nu til at forstå, hvor gammel jeg er. Ellers er det jo kun børnenes fødselsdage, som minder én om, hvad der står på dåbsattesten.

Det skræmmende syn gav mig dog svar på, hvorfor der er så mange tv-programmer, hvor talentfulde skuespillere og såkaldte kendte skal gætte, om en eller anden kendt spiser müsli eller ostemad til morgenmad, og gætter de rigtigt, bryder alle ud i jubel. Skuespillerne har gået på skuespillerskole og kan spille jubelidioter, og de kendte er ofte ikke kendte, fordi de er kloge, så derfor jubler de, når der endelig er noget, de kan klare, og vi gamle sluger alt, bare der er højlydt glæde, farver og det bevæger sig.

Noget nyt i gadebilledet er maskerne. Dem kender vi også. En gang om året var der udklædning og ud at stemme dørklokker. Dengang fik vi ofte boller, og efter et stykke tid måtte vi give op, når maven viste foruroligende tegn på overbelastning. Heldigvis var fastelavnstønderne anderledes kraftige end i dag, og en del af overskudsenergien og de skjulte aggressioner kunne få afløb her.

Vi hyldede drenge, som på lysten voldelig vis smadrede en brugsgenstand med en kølle. I dag ville en sådan kattekonge blive sendt direkte til skolepsykolog for at forklare, hvorfor det lykkedes ham at slå skolens tøndeslagningsrekord, og det voldelige udtryk i øjnene ville være på Facebook på ingen tid. Alt det fattede vi intet af, vi glædede os over tøndens indhold og de sjove masker. I dag glæder vi os også over maskerne, fordi de skjuler, hvor gamle vi er. Det er jo de færreste, som bliver kønnere med årene, selv om mange skuespillere og amerikanere enten ligner stivnede masker eller i værste fald rene mumier.

I vores liv har vi været med til mange 1. maj-arrangementer. Nogle af os i hvert fald. Når man kommer op i alderen, kniber det med bentøjet og evnen til at drikke mange bajere, så her har coronaen været til stor hjælp. Vi får parolerne bragt ind i stuen ligesom alle andre, og det var en sand glæde at høre vores statsminister med indlevelse sige, at på en dag som 1. maj takker vi danske alle de ældre og deres forfædre, som ved deres arbejde har skabt det Danmark, vi har i dag.

Det varmer og er helt andre toner, end dengang landets reelle hersker hed Thomas Nielsen, der som LO-boss styrede landets økonomi hen mod det, landets finansminister kaldte en økonomisk afgrund. Den motorvej kører lille Mette ikke på, siger hun, selv om alle de pakker, hun som en julemand deler ud, da må have kostet noget, og minkavlerne har vist heller ikke været billige. De nærige mennesker burde da have råd til at give hende en virusfri minkpels som et minde og med tak for indsatsen.


2021 har budt på så mange mærkværdigheder, som vi ryster på hovedet af. Men corona, Region Syddanmark eller Mette Frederiksen, vi holder ud. Vi vil ikke gå glip af noget. Os fra gruppe 8. Os gamle.


Men gælden er heldigvis ikke et problem for os gamle. Gælden skal betales af dem efter os, og de unge har slet ikke fattet, hvad der venter dem. Allerede for mange år siden mente jeg, at de unge med alle deres diagnoser ikke var, som de var engang, så de fumler videre med deres telefoner og smiler og siger ”Ha' en god dag”, når vi køber en flaske snaps på tilbud i brugsen.

Ligesom det pensionerede sundhedspersonale vågnede op af dvaletilstanden, blev nogle af os gamle vakt til live igen under pandemien. Det blev moderne med virtuel undervisning, og vi gamle blev i 2020 hidkaldt som lektiehjælp for skolebørnene, når de nu ikke måtte komme i skole, og deres forældre havde travlt med telefonerne. Den lærdom, vi - også i fysisk forstand - fik banket ind i hovedet, sidder stadig fast i modsætning til pinkoden, og det bedrag, at læsning fra en skærm trænger ind i hukommelsen på samme grundige måde som læsning af en rigtig bog eller undervisning ansigt til ansigt, kaldes forældet pædagogik.

Hvis bogens indhold og den hørende/seende er et overfladisk menneske, passer det hele sammen, men hvis børnene skal vide mere om det samfund, de er omgivet af, så er engagerede bedsteforældre et bedre bud end prikkerne på en skærm. Vi gamle har overlevet den forældede pædagogik med udenadslære og øjenkontakt, og trods dette handicap klaret os fint. Det har vi Mette Frederiksens ord for.

Jeg har nu fået mit andet stik igen i Horsens, for der er reglen, at man skal stikkes samme sted begge gange, og kan så konstatere, at Region Syddanmark har styr på tingene. Det er beroligende, at de passer på os og aktiverer os gamle.

2021 har budt på så mange mærkværdigheder, vi ryster på hovedet af. Men corona, Region Syddanmark eller Mette Frederiksen, vi holder ud. Vi vil ikke gå glip af noget. Os fra gruppe 8. Os gamle.

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Belgierne er klar med gestus mod Danmark: Verdens bedste landshold vil hylde Christian Eriksen

Annonce