Annonce
Læserbrev

Kronik: På to hjul fra fordomme til fremtid

Ja, dette er endnu et partisk indlæg om de "sk*de el-løbehjul". Men det er noget helt nyt: En positiv vinkel – og et tilbud om at opdage en masse fordele, som man ellers kunne gå glip af.

Nej, jeg er hverken udlejer eller sælger af løbehjul, bare en nybagt entusiast, der er temmelig træt af den temmelig ensidige nedrakning af de nye tohjulere. Det er sikkert en pudsig melding fra en 56-årig og mægtig morsomt at se en mand i den alder futte omkring på et løbehjul. Men jeg under gerne ungerne på vejen et billigt grin (i øvrigt må jeg faktisk indrømme, at ungerne er de mest fordomsfri i denne sag!). Og jeg under også resten af samfundet de mange fordele ved ideen.

Derfor dette indlæg, om ting, man måske ikke har overvejet, set ud fra, hvilken type trafikant man hidtil har været.

For bilisten er problemet i dagens trafik jo, at der er alt for mange andre biler på veje og p-pladser. For cyklisten er det nogenlunde det samme, blot er det andre cykler, der fylder, både på stien og i stativerne. Fodgængerne (jeg er selv ofte en af dem) må dagligt se på, at cyklerne er ved at indtage både fortov og zebra-felter.

Tog og bus slås mange steder med faldende passagertal pga. nedlagte ruter, færre afgange – som i sagens natur gør det sværere at binde en rejse sammen med de offentlige transportmidler. Og politikeren vil (håber jeg) meget gerne gavne miljøet – helst uden at det er for dyrt.

... Og jo, jeg har også læst rapporten, om at løbehjul ikke er spor økologiske. Den klandrer i bund og grund løbehjulene for at være uøkologiske, fordi de ikke lokker bilisterne ud af bilerne. Det argument har man vist aldrig brugt mod cykler eller knallerter, så lad os springe det over - som det pseudo-argument, det er.

Skulle de udskældte løbehjul være en løsning på alle de problemer? Ja, faktisk. Men hvad – tænker læseren sikkert – får jeg ud af det? Et relevant spørgsmål – lad os kigge på det:

Selv hvis bilisten ikke selv ønsker at skifte til to hjul, så giver flere løbehjul ham stadig en ærlig chance for at få færre biler på vejene og p-pladserne, hvis andre bilkørere nu hopper over på løbehjulene.

Hvis bilisten skulle få et anfald af økologisk samvittighed, så er det jo sådan, at en bil, selv en el-bil, anvender cirka 1000 kg metal, gummi, mv. til alt for ofte at flytte kun én person. Løbehjulet anvender under 20 kg til det samme ...!

De ikke-eldrevne biler er de store syndere i luftforureningen, mens løbehjulet ingen udstødningsgas udleder; selv føreren udleder mindre CO2 end cyklisterne ...

Cyklisten vil også kunne glæde sig over, at løbehjulene fylder mindre, både på sti og i stativ. Og enhver ny løbehjulsbruger vil være en ekstra motiveret allieret i kampen for flere cykelstier!

Fodgængeren kan glæde sig over, at løbehjulet gør det langt nemmere at skifte til en færdsels-lovlydig borger, der måske nok anvender fortov og zebra-striber, men gør det gående, mens løbehjulet trækkes.

Tog og busser kan berettiget håbe på flere passagerer, når det med løbehjulene bliver nemmere at komme til stationen eller stoppestedet, og fra det ene til det andet.

Sidst, men ikke mindst, kan politikeren se frem til at høste alle de ovenstående fordele – uden at investere en eneste af de betrængte skattekroner! Infrastrukturen og "det rullende materiel" er allerede til rådighed.

I de større byer kan løbehjul ovenikøbet bringe flere passagerer til de økonomisk hostende letbaner, da man med løbehjul pludselig "bor langt nærmere" stationen end som fodgænger, og nemmere kan medbringe løbehjul end cykel. Det eneste, der kræves af politikerne, er en smule visioner, og dem taler de jo gerne meget om ...

Vist er der problemer med løbehjulene. De er i deres meget tidlige udviklingsfase, ganske som væltepetere og motoriserede hestevogne var det engang. Cyklerne og bilerne har haft over hundrede år til at udvikle sig – kunne man gi' løbehjulene ti, bare i fordomsfrihedens navn? De er i rivende udvikling (tre hjul for bedre balance, bedre batterier, mere langtidsholdbare og genbrugelige komponenter, osv., osv.).

Eksempelvis har udlejerne på ganske få måneder reageret på problemet med kørsel på gågaderne med at indrette løbehjulene sådan, at de kører langsommere end gå-tempo, når de er på gågaderne – bare for at svage sjæle ikke fristes. Det er ikke ret ofte, at man for andre transportmidler ser kritik blive omsat i handling så hurtigt!

Udlejerne har alle tænkelige grunde til at reagere på brugernes ønsker, det er deres forretning. Brug dem, pres dem, få din vilje – det er ikke ofte, forbrugere har så direkte en indflydelse.

At visse og somme kører som idioter i trafikken, er jo heller ikke ligefrem noget, som løbehjulene har opfundet. Skader og dødsulykker desværre heller ikke. Med maks.-hastighed på 20 kilometer i timen er løbehjulenes skadespotentiale begrænset – igen kan man jo perspektivere lidt ved at se på "tabstallene" til biler.

Og dén med, at løbehjulene "flyder alle vegne og skæmmer bybilledet" – helt ærligt, hvor mange løbehjul er der egentlig på vejene i forhold til cykler og biler?

Endelig er der det bedste argument af alle, for os alle: pengene. El-løbehjul koster, hvad cykler uden elmotor koster, men de er langt mindre vedligeholdelseskrævende. I sammenligning med en bil – nå, ja, det behøver vist ikke flere detaljer. Der kan blive råd til mange ture med leje-løbehjul, eller indkøb af spændende nye eje-løbehjul, for prisen for at anskaffe (og have) en bil!

Er du stadig skeptisk, så gør dig selv den tjeneste at prøve en tur eller to på en af to-hjulerne, før du lukker sagen. Det koster ikke mere end en latte eller to, og du kan forblive lejer, hvis ikke du får lyst til at købe selv. Vis, at du er en af dem, der også udfordrer egne fordomme. Det er billigt, det er faktisk sjovt, og det kan meget vel være, at du pludselig kører med på fremtiden ...

Annonce
løbehjulfremtidencyklerbilertrafik nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce