Annonce
Debat

Kronik: Pas på de kreative habitater, Aarhus

kreative habitaterhabitatbyggerikreativeinstitut for xnex

Mens den nye regering i Brasilien rydder Amazonas regnskov for biodiversitet, skal vi her på hjemmefronten i Aarhus vogte os for ikke at gøre det samme med det kreative vækstlag. For ligesom regnskoven, der svinder, vil de kreative vækstlag ikke kunne genopstå i den muld, der sælges til dyre nybyggerier.

I skrivende stund ryddes halvdelen af Institut for (X) ved Godsbanearealerne, mens den anden halvdel heldigvis er blevet forskånet (indtil videre) i yderligere 10 år. Jeg vil ikke brokke mig over, at det, der var et midlertidigt projekt, nu skal ryddes. Men kun ærgre mig over, at der ikke har været velvilje fra udvikleres side til at bevare et unikt stykke kreativt habitat, der om noget har formået at løfte værdien af Aarhus K for både byens borgere, Godsbanen og de omkringliggende virksomheder samt beboelsesejendomme.

Institut for (X) skal nok klare sig, for der er efterhånden opbygget et stærkt bånd til kommune såvel som lokalt erhvervsliv, der sikrer en god dialog og et fundament at udvikle sig på. Der er stadig plads i området, til at de kreative rødder kan få næring og gro. Så lad os fortsat vande og gøde det nye (X) og give det bedst mulige betingelser for fortsat at gro - og gøre midlertidighed til permanens.

Jeg er vel vidende om, at der er lagt en strategi i Aarhus - såvel som i København - om at finansiere byens omkostningstunge infrastrukturinvesteringer, skolebyggerier og andre kollektive investeringer med projekteringssalg. Men det er også en slagmark, hvor byens folkestyre skal turde stå fast og stille krav til æstetik, størrelse og udbredelse. Også selvom kapitalen vil skæppe i kassen. For grundsalget er ligesom at tisse i bukserne; man kan som bekendt kun gøre det én gang, hvorefter varmen hurtigt forsvinder igen, og man står med kolde bukser og en akavet social situation.

Men byens arealer svinder, og når vi i Aarhus insisterer på, at byen ikke skal vokse udad, men opad, så stiller vi os i en dobbelt udfordring. På den ene side svinder mulighederne for at opdyrke nye habitater i yderområderne af byen, som ellers kunne være de nye centrale områder (hvilket også udfordres af byens geografiske og ganske bakkede forhold). På den anden side afskriver kommunen sig ejerforholdet på nogle af de bygninger, der ellers kan give byen sin kreative åre.

Det er ikke nok blot at sørge for, at 'developere' i nybyggeriet kan lave en billig underetage. Vi har i det kreative vækstlag brug for lokaler, vi kan gøre til vores egne. Og vi har en særlig evne til at gro i lokalhistoriske bygninger, hvor historie kan forenes med rå æstetik og plads til at slå søm i væggene.

Godt nok har kommunen i år åbnet Fjordsgade Skole som foreningshus. Det er et flot og godt sted - og det skal der gives ros for. Men det er også blevet et kommune-pænt og veltrimmet sted med digitale opslagstavler, nylagt vinylgulve og kridhvide vægge. Det er fremragende faciliteter til aftenskolehold, yoga-hold og keramiktimer. Men det er ikke et sted, hvor de kreative vækstlag gror sig frodige.

Næste kampzone er Sydhavnen.

Lige nu bor Frontløberne i Aarhus Sydhavn efter at være blevet puffet ud af Mejlgades gentrificering. Her bobler og gror det i de gamle industribygninger med kreativt erhverv og iværksætteri, der vækster. Sydhavnen er i færd med at blive "byggemodnet", og der er sat et stort byudviklingsprojekt i gang, hvor der skal bygges virkelig mange etagemeter erhvervsejendomme i den kommende tid.

Det er svært at klage over, at de nuværende parkeringspladser og den gamle tankstation erstattes af arbejdspladser for tusinder århusianere. Det skal jeg være den sidste til at begræde. Men i Sydhavnen ligger altså også en række gamle industribygninger fra Aarhus Slagtehus' mere end 100-årige industrihistorie, der skaber en unik lomme i området. Disse bygninger er ikke en del af den nuværende plan, men skal desværre også snart udlægges til udbud og salg som en næste fase.

I dag huser området en mangfoldig palet af kreative iværksættere og kunstnere, ligesom på Institut for (X). Det bobler og gror og giver området et pust kreativ energi, der kommer hele byen til gode. Hos Frontløberne ser vi os have en slags oplukkerfunktion for området, hvor vi tilbyder kreative faciliteter til unge kulturskabere og hjælp til at lave kreative projekter for offentligheden. Samtidig åbner vi Sydhavnen op; her kan blandt andet nævnes Rethink Activism, Sydhavnsfestival og off-SPOT-arrangementer, for ikke at nævne et utal af kunstudstillinger og pop op-koncerter. Her i den slidte industri kan vi sætte et alternativt præg på byrummet omkring os. Og når vi viser det frem til besøgende fra såvel ind- som udland, bliver de imponerede og inspirerede af det unikke miljø, der er her midt i Aarhus.

Lad os gemme lidt plads.

Mit håb er derfor, at det kommunale folkestyre vil tænke sig ekstra godt om og ikke tage forhastede beslutninger om at udlægge alle disse gamle bygninger til radikal ombygning. Alle bygningerne er slidte og skal renoveres, men lad os sammen se, om vi ikke kan finde nye veje til at skabe et kreativt habitat i de gamle bygninger og dermed styrke Aarhus' unikke position som kreativ hovedstad.

Byen har potentiale til at genvinde 80'ernes position som Danmarks mest interessante og kreative by over København, så lad os udvikle dette momentum i stedet for at afvikle det. Det kræver først og fremmest, at der gives rum og plads til, at de kreative vækstlag kan slå rødder og ikke bare skubbes rundt i byen på må og få. Både på Godsbanen, i Sydhavnen, i Gellerup og de andre små kreative lommer i byen. For med en relativt lille investering vil vi tilskrive byen en kæmpe værdi. Men husk, at ligesom dyrene i regnskoven, har vi snart ikke mere plads tilbage, vi kan flygte videre til.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Dansk mesterhold henter Mette Tranborg

Læserbrev

Læserbrev: Stop barnepigestaten

Hæv prisen på cigaretter, forbyd rygning på gymnasier osv. Ja, hetzen vil ingen ende tage mod rygere. Nu vil Aarhus Kommune tage næste skridt – nemlig at forbyde rygning på offentlige steder. Jeg tror, alle kan blive enige om, at rygning er usundt. Men selvom vi som samfund har en bred konsensus om, at rygning ikke er godt, og vi skal forhindre unge i at ryge, så mener jeg ikke, statens og heriblandt Aarhus Kommunes tiltag for at mindske rygning er rigtige. Efter sommerferien lancerede den nye socialdemokratiske regering, at man vil sætte cigaretpriserne op med fem-ti kroner. Størstedelen af Folketingets partier mener, at prisen skal sættes yderligere op. Jeg har den grundlæggende holdning, at når man er over 18 år, så er man selv herre over, om man ryger eller ej. Det er ikke statens opgave at fortælle, hvorvidt det er okay at ryge eller ej. Derudover vil man med regeringens forslag ramme de svageste i samfundet. Folk, der har en bedre indkomst end gennemsnittet, bliver ikke ramt, da de har pengene til at forsætte. Men de borgere i samfundet, der hverken har penge til at ryge, hvis prisen bliver sat op, eller har overskuddet til at stoppe, vil blive ramt. Staten skal ikke ramme de svageste på pengepungen, men derimod hjælpe folk til at stoppe med rygestopskursus. Omkring 62 procent af rygerne vil gerne stoppe med at ryge, lad os give de mennesker nogle redskaber til at stoppe med at ryge. Hvis folk derimod er under 18 år, så mener jeg, at man skal sætte meget mere ind for at fortælle unge mennesker, at rygning er usundt, for at få begrænset muligheden for, at unge under 18 år i første omgang får adgang til tobak. Aarhus Kommune vil nu vedtage, at man ikke må ryge ude på bestemte offentlige steder. Rent basalt mener jeg ikke, at områder udenfor kan være røgfrie, da det er under åben himmel. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke har den fulde forståelse for, at det kan være til gene for ikke-rygere, at de bliver tvunget til blive passivrygere, når de færdes på offentlige grunde. Aarhus Kommune skal ikke begynde at påtage sig barnepigerollen og bestemme, hvor man må ryge, og hvor man ikke må. Men jeg mener, at det vil være helt på sin plads, at man opfordrer folk til ikke at ryge på offentlige grunde. På den måde undgår man at køre videre på den uendelige hetz mod rygere, men skaber samtidig plads til ikke-rygere.

Annonce