Annonce
Debat

Kronik: Racismeparagraffen - Ekkoet fra 1939

Illustration: Gert Ejton

Racismeparagraffen er en af de mest kontroversielle paragraffer i den danske straffelov. Nutidens følelsesladede debatter er et ekko af de diskussioner og kampe, der udspillede sig i tiden omkring paragraffens indførelse – og dens historie er derfor en påmindelse om, hvad der dengang og stadig er på spil.

Januar 1939. Justitsministeren, socialdemokraten K.K. Steincke, var irritabel. Han havde stillet lovforslag om ændringer og tilføjelser til straffeloven, der skulle øge demokratiets slagkraft over for de tiltagende aggressive politiske kampformer, der prægede de urolige 1930’erne. Men debatten trak ud.

Oppositionen havde betænkeligheder over for lovforslagets indskrænkning af presse- og ytringsfriheden og kredsede om det afgørende spørgsmål: Hvor meget kan man begrænse demokratiet i sin iver for at beskytte det? Venstres ordfører Svenning Rytter udtrykte sig næsten poetisk: ”Jeg ved godt […] at ministeren decideret og absolut ikke er nazist, men jeg ville ønske, at han var så lidt nazist, at han ikke ville gennemføre nazistiske regler”. Han betvivlede desuden, at forholdene i Danmark var så forværrede, at der var behov for drastiske skærpelser af straffeloven.

Annonce

Bemærkningen fik justitsministeren til at miste tålmodigheden: ”Man kan jo ikke sige, at man ikke er advaret, eller at man ikke ved, hvad det drejer sig om”, sagde Steincke, hvorefter han fra Landstingets talerstol citerede fra Hitlers Mein Kampf og taler af Joseph Goebbels, propagandaminister i Det Tredje Rige.

Det var ikke hverdagskost, at en justitsminister tillagde et nabolands leder antidemokratiske hensigter. Og da slet ikke i et neutralt land, der på enhver måde søgte at undgå at provokere Tyskland, der under det nazistiske diktatur igen truede med krig og grænserevisioner.

Den mest bemærkelsesværdige tilføjelse i loven fik imidlertid ingen opmærksomhed i sin samtid. Nemlig straffelovens § 266 b: ”Den, der ved udspredelse af falske rygter eller beskyldninger forfølger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold, straffes med hæfte eller under formildende omstændigheder med bøde”.

Kun én eneste gang under de lange politiske debatter om straffeloven fremgik det direkte, hvad paragraffen drejede sig om, da et af Rigsdagens medlemmer gjorde et par bemærkninger om ”den såkaldte jødeparagraf”. Ordet ’jøde’ eller ’race’ optrådte ellers ikke i lovforslaget.

I sidste ende blev Steinckes lovforslag vedtaget alene med regeringens stemmer, men oppositionens indvendinger gik udtrykkeligt ikke på tilføjelserne til § 266. Paragraffen, der i dag lyder tilnavnet ´racismeparagraffen´, var en realitet.

Dermed fik retssystemet et værktøj til at bekæmpe den nazistiske antisemitisme, der ramte alle personer af jødisk baggrund uanset religiøst sindelag. Mens blasfemiparagraffen – der i moderne form blev indskrevet i dansk ret i 1866 (og afskaffet i 2017) – beskyttede jøders tro mod forhånelse, var den nye paragraf et værn mod racismen, der definerede racer som homogene grupper med nedarvede evner.

For Steincke og hans samtidige var selve demokratiet på spil. De var bekymrede for racismens og nazismens fremmarch, og frygtede, at sådanne holdninger ville undergrave demokratiet og retsstaten.

For Steincke og hans samtidige var selve demokratiet på spil. De var bekymrede for racismens og nazismens fremmarch, og frygtede, at sådanne holdninger ville undergrave demokratiet og retsstaten.

Den nye straffelov trådte i kraft 1. juli 1939, to måneder før Anden Verdenskrigs begyndelse. Der skulle gå fem år, før paragraffen for første gang kom i brug, da den blev anvendt i retsopgøret med de såkaldte ’landsforrædere’. Da var det nemlig en skærpende omstændighed, at antisemitisme og racisme var strafbar efter gældende borgerlig straffelov.

Racismeparagraffen blev indført i 1939, fordi den udfyldte et vigtigt hul i dansk strafferet. Den skulle beskytte mennesker, som bliver udsat for forfølgelse og forhånelse - ikke for noget de har gjort, men for noget de er. De krænkes ikke som enkeltpersoner, men fordi de tilhører – eller påstås at tilhøre – en gruppe af mennesker, hvis træk relaterer sig enten til deres etnicitet, nationalitet, religiøse overbevisning, race eller hudfarve (og ved en senere tilføjelse også seksuel orientering). De kan vanskeligt forsvare sig imod disse angreb, fordi de anklages for handlinger eller holdninger, der tillægges dem som en del af en gruppe.

Justitsministerens formaning fra 1939 har derfor heller ikke mistet sin vægt: ”Man kan jo ikke sige, at man ikke er advaret”.

Kronikken er et uddrag af bogen ”Racismeparagraffen – 1939”, der er en del af serien ”100 danmarkshistorier”. Bogen er udkommet 9. september på Aarhus Universitetsforlag.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Kultur For abonnenter

Passionerede fugleentusiaster danner rammen om fortælling om frihed: En stork flyver ikke pludselig til Færøerne, fordi den har lyst

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Se alle billederne: Så slidt er byens engang flotteste 'dame' i dag - men en opfriskning er på vej

Aarhus For abonnenter

Madanmeldelse: En retro-oplevelse med en wienerschnitzel på størrelse og tykkelse med et dameblad

Alarm 112

Røver truede sig til penge ved 7Eleven: Stak af inden politiet dukkede op

AGF

David Nielsen hylder modstander efter pokalsejr: - Jeg får kuldegysninger over en fodboldklub som Frem

Aarhus

Sprayede maling i hovedet på lokomotivfører: Ung graffitimaler taget på fersk gerning på Aarhus H

Aarhus For abonnenter

Truels og Emil skal begge opereres: Den ene er indkaldt til undersøgelse om næsten tre år - den anden om syv år

Debat

Hørningskolen skal have nye rammer, men: Man sætter ikke en fod størrelse 43 ned i en sko størrelse 41

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sport

Trøjborgs pølsevogn er blevet til kaffebar: I begyndelsen hadede de nye ejere hinanden, nu vil de hygge om Aarhus' bohemekvarter

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AGF

Reportage fra et vindblæst Valby Stadion: Der var ild i de store pinde og i særdeleshed i Oliver Lund, da AGF røg videre i pokalen

Aarhus For abonnenter

Trængslen vokser på Brabrandstien: Så mange alvorlige uheld er der sket de seneste tre år

Aarhus

Galophest er folkeeje i Aarhus: 130 ejere og Karin Salling spiller en rolle i eventyret

Annonce