Annonce
Debat

Kronik: Skæbnefortællingen bag en mindeplade ved Musikhuset

krigenbesættelsenalf tolboe jensenmodstandsmandfrihedskæmpersabotage nex

Konturerne af et erindringsbillede fra årtiers mest vidunderlige sommer toner frem. En stille vandring i det smukke parkanlæg ved Musikhuset i Aarhus til lyden af legende børn, munter fuglekvidder og vindens blide hvisken. I det fjerne anes storbyens larm og trafikstøj som en svag summen.

Midt i en oase af grønne farver, buske, blomster og dufte fanger en rund mindeplade af bronze opmærksomheden, lagt ned mellem idylliske stier, bænke og rislende springvand. En mindeplade med en inskription, der gemmer på en unik, uerstattelig og autentisk skæbnefortælling:

ALF TOLDBOE JENSENFødt den 14. september 1918Henrettet her på Vester Allés KaserneDen 29. december 1943Efter dødsdom ved tysk krigsret.Mindeplade nedlagt af frihedskampens veteraner

Sat til minde over den unge modstandsmand, der netop her i den gamle kasernegård til datidens Vester Allé Kaserne bliver henrettet af tyskerne i december 1943. Kun Officersbygningen og Ridehuset står i dag tilbage af den hedengangne kaserne.

Der findes dage, vi aldrig glemmer - dage, vi årtier senere kan genkalde os i alle detaljer. For mange gælder det den 22. november 1963, hvor den amerikanske præsident John F. Kennedy blev myrdet. For andre den 21. juli 1969, hvor det første menneske satte sin fod på Månens overflade. Eller 9/11 - den 11. september 2001 - da USA blev ramt af historiens blodigste terrorangreb.

Herhjemme skal besættelsesdagen tirsdag den 9. april 1940 blive en dag i Danmarks historie, hvor tiden går i stå - frosset fast i generationers erindring. En dag, der for altid vil forandre den verden, vi kender.

Tidligt denne milde aprilmorgen bliver Danmark invaderet af tyske tropper, der besætter byer, havne og kaserner, mens fly i stort tal flyver ind over landet. Overalt bliver folk vækket af brummende motorstøj, der snart går over i et infernalsk spektakel, da tunge transportfly og hurtige jagereskadriller i endeløse formationer passerer i trætopshøjde på vej mod nord.

Efter et hasteindkaldt møde på Amalienborg bliver den danske regering, kongen og rigsdagen enige om, at væbnet modstand kun vil kaste landet ud i en håbløs kamp. Under indtryk af rapporter om kampe i Sønderjylland bliver den tyske besættelse taget til efterretning under protest.

I de hektiske besættelsestimer skriver forfatteren Otto Gelsted spontant sit berømte nationaldigt "De mørke Fugle fløj":

De mørke Fugle fløjved Gry med Motorstøji Eskadriller over Byens Tage.Da så vi og forstod,det gik til Hjertets Rod,at vi fik Trældoms bitre Brød at smage.

I besættelsestidens første par år lytter langt de fleste herhjemme til politikernes formaninger om ro og orden og ser tilbagelænet til fra sidelinjen. Forståelsen for modstandskamp og sabotageaktioner er ringe, men efterhånden spirer modstanden mod tyskerne og viser sig i illegale blade og småsabotage, der tager til i styrke og bliver stadigt mere effektiv.

Især landets unge går tidligt under besættelsen - drevet af kaldet til frihed, sandhed og ret - ind i modstandskampen og er med til at sikre, at Danmark efter fem forbandede år kommer ud af krigen på De Allieredes side.

Én af de unge modstandsfolk, der kommer til at smage trældommens bitre brød og betaler den højeste pris i kampen mod nazisternes tyranni og undertrykkelse, er Alf Tolboe Jensen fra Aarhus - født den 14. september 1918, for netop 100 år siden.

Lad os skrue tid og sted tilbage til juleaftensdag fredag den 24. december 1943 til Ting- og Arresthuset på Vester Allé i Aarhus. Julens højtidsdage står for døren, også for de sabotører og modstandsfolk, der er taget af Gestapo og smidt i en fængselscelle. Den juleaftensdag bliver de indsatte ført fra deres celler op til arrestens anden sal, hvor direktør Kjær fra Røde Kors står klar til at overbringe hilsener fra familie og venner og overrække julepakker til hver enkelt. En pakke med næsten alt, hvad en fanges hjerte kan begære.

For den 25-årige Alf Tolboe Jensen skal denne juleaften i 1943 blive hans sidste. Få dage senere om morgenen den 29. december lyder der et infernalsk spektakel af støvletramp, tyske kommandoråb og raslen med nøgler i gangene bag de tykke mure. Alf ved kun alt for godt, hvad der nu forestår ...

Han har længe været med i illegalt modstandsarbejde i det østjyske, har deltaget i industri- og jernbanesabotage og som kurér fordelt sprængstoffer til flere store jyske byer. Den 13. oktober 1943 bliver han taget af Gestapo midt i Aarhus.

Den 24. november bliver Alf Tolboe Jensen dømt til døden ved en tysk krigsret sammen med fem unge modstandsfolk fra Randers og Aarhus - de første dødsdomme i den jyske hovedstad.

Aftenen før henrettelsen får han besked om, at hans benådningsansøgning er blevet afslået, og dødsdommen vil blive fuldbyrdet få timer senere. I det sidste farvel til sine kære står hans ord stærke og klare tilbage: " ... jeg er ikke anderledes, end jeg kan være i min Tro paa Gud ... det eneste, der kan hjælpe, er Ens Barnetro, det ved jeg nu ..."

Efter at have talt med den tyske feltpræst og fået den sidste nadver bliver Alf Tolboe Jensen ført fra arresten til kasernegården ved Vester Allé Kaserne, hvor en henrettelsespeloton på en officer og 20 soldater klokken 08.02 eksekverer krigsrettens dødsdom ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce