Annonce
Kronik

Kronik: Store udfordringer i Aarhus mangler mange millioner - det er ikke betryggende

Der er stor lettelse på rådhuset og i byen over borgmesterens udmelding om, at der er penge i kommunekassen til udvidet service næste år. Vi undgår de tragiske besparelser, som et flertal i byrådet besluttede sidste år. Men hov! Ved nærlæsning af borgmesterens budgetforslag kan vi se, at der mangler mange millioner kroner til en lang række store udfordringer, som Aarhus står overfor i de kommende år. Det er ikke betryggende.

Borgmesteren har meldt ud, at der er et råderum på 120 millioner kroner årligt og endda 60 millioner kroner ekstra næste år, altså penge, byrådet kan afsætte til udvidet kommunal service. Men i bilagene til budgetforslaget har Enhedslisten fundet en lang række store udfordringer, som budgetforslaget ikke afsætter penge til i den kommende fireårs-periode.

Aarhus er en by med stor byggeaktivitet og stor befolkningstilvækst. De mange gamle og nye borgere skal bo nogle steder, køre på nogle veje, bruge skole- og fritidsfaciliteter. Nogle af dem bliver syge og handicappede. Kan vi i budgetmaterialet se, hvordan væksten håndteres? NEJ! Burde vi kunne det? JA!

I det omfangsrige bilagsmateriale til budgetforslaget, burde bilag 7, ”Budgetudfordringer i magistratsafdelingernes følgebreve”, påkalde sig mere opmærksomhed. Her nævnes i alt 38 stærkt problematiske forhold.

De 38 problemer gengives kun overfladisk. Vil man forstå, hvor store problemerne faktisk er, må man tygge mange bilag igennem. Borgmesteren angiver ikke løsninger på problemerne, bortset fra et enkelt, nemlig underskuddet i den kollektive trafik: 73 millioner kroner årligt. Her er lederskabets løsning at vente fire år og derefter træffe en beslutning. Det er blevet kaldt ”kunstigt åndedræt til letbanen”.

Summen af de 38 udfordringer giver en størrelsesordenen på mindst 312 millioner kroner pr. år. Det er en del mere end borgmesterens råderum. En del udfordringer er det ikke muligt at sætte tal på, fordi budgetpapirerne mangler data.

Social- og beskæftigelsesområdet har store udfordringer: Alene i 2019 har man brugt 162 millioner kroner mere end budgetteret. I bilaget nævnes handicapområdet, social- psykiatriområdet og beskæftigelsesområdet. Ingen tal. I baggrundsbilag ses, at i juni iværksatte rådmand Kristian Würtz en ”genopretningsplan” på voksenhandicapområdet på 79 millioner kroner, som man forventede at overskride budgettet med. Det er ikke nævnt i borgmesterens ”udfordringer”.

De, som følger den aktuelle debat om kommunens behandling af de handicappede, vil vide, at nedskæringer på dette område i flere år har forringet og fremover vil forringe livskvaliteten betydeligt for vore svageste medborgere. På området "hjælp til mennesker med psykisk sygdom" mangler man cirka 24 millioner kroner. Og målet om at nedbringe ledigheden med 3000 mennesker udfordres af markante besparelser på beskæftigelsesindsatsen.

Teknik og miljø nævner otte udfordringer, af hvilke der kun er sat tal på den kollektive trafik: 73 millioner kroner. Men klimasikring er der ikke midler til i budgettet!

Sundhed og Omsorg: Her nævnes bredt utilstrækkelige midler til hjemmeplejen – men uden tal. Og så nævnes ekstra udgifter på ældre handicappede med 34 millioner kroner. Skal der skæres på hjælpen pr. bruger? Ikke noget svar.

Andetsteds kan vi læse, at der mangler plejehjemspladser – men det fremgår, at det fornødne byggeri kan finansieres ved at sælge andre ejendomme fra Sundhed og Omsorg, så det behøver man åbenbart ikke sætte beløb på!

Børn og Unge: Her opregnes 15 udfordringer, af hvilke der er sat tal på to: Specialundervisning 33,5 millioner kroner og manglende finansiering til skole og dagtilbud og fritids- og ungdomsklub i Nye, med otte millioner kroner i 2020.

Skolevæsen og dagtilbud: Her i landets næststørste kommune har mere end halvdelen af skolerne ikke råd til at levere de lovpligtige minimumstimetal inden for normalundervisningen. Fromt angiver borgmesterens og rådmandens analyse, at man ”næsten” kan klare problemet ved at flytte midler fra nogle skoler til andre. Men så skal der også skaffes nogle faglokaler (ikke prissat) og andre lokaler. Økonomien rækker for de fleste skoler ikke til den nødvendige administration og vedligeholdelse.

Specialundervisningen: Her mangler i alt 33,5 millioner kroner, hvis man ikke skal skære i den undervisning, de enkelte elever får. Og det skyldes blandt andet, at stadig flere børn henvises til specialundervisning. Er det stressniveauet i normalklasserne, der vanskeliggør inklusionen? Eller er det manglen på personale og kvalificerede vikarer? Ses ikke. Der nævnes manglende finansiering til at udvide bygningskapaciteten på dagtilbudsafdelinger, skolernes kapacitet til undervisning, SFO'er, faglokaler, pædagogiske arbejdspladser, læringsarealer, toiletter. Ingen beløb er nævnt.

Borgmesterens afdeling: Her nævnes de 185 millioner kroner til bulldozer-planerne for Gellerup-Toveshøj og Bispehaven, heraf cirka 80 millioner i 2020.

Kun to af de 38 ”udfordringer” sætter borgmesteren i sit budgetforslag tal på. Seks andre har vi forsøgsvis fundet tal frem på. Men fælles for dem alle er: Hvis der ikke afsættes penge til udfordringerne, vil udfordring være lig med forringelse. Eller undladelse, når det f.eks. gælder klimasikring!

Vi har de senere år set kommunens ledelse skubbe mellemlederne foran sig i gennemførelsen af standardforringelser på skoleområdet, ”fortætning” af børn i daginstitutioner, tilsidesættelse af borgeres retssikkerhed på handicapområdet, tiltagende pres på personalet. Selv med borgmesterens aktuelle råderum er der stor sandsynlighed for, at den udvikling vil fortsætte også i 2020.

Det forekommer os at være en demokratisk mangel, at kommunens reelle udfordringer, herunder udsigten til serviceforringelser på grund af manglende penge til de mange udfordringer, ikke er beskrevet som udgangspunkt for budgetlægningen.

Aarhus Kommune skubber store investeringsudgifter foran sig. Til gengæld har Aarhus Kommune en af de laveste skatteprocenter i Vestdanmark. På baggrund af de nævnte udfordringer stiller vi til årets budgetforhandlinger forslag om øgede kommunale indtægter blandt andet fra øget grundskyld, afgift på stilladsreklamer og brug af opsparing til Marselistunnelen.

Annonce
bundsgaardbudgetkommunekassenpengemangler millionerbesparelser nex
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

SF og AL vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Annonce