Annonce
Debat

Kronik: - Välkomna til Sverige ...

jøderflugt til sverigeøresund nex
Annonce

I de kommende uger fejrer nationen 75-året for et enestående stykke Danmarkshistorie, der på samme tid ses som et tragisk kapitel i vort lands historie - og som et glædens budskab om næstekærlighed, sejr og triumf.

Redningen af de danske jøder i oktober 1943 markeres med en mindehøjtidelighed den 10. oktober, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen og Israels præsident, Reuven Rivlin, deltager.

Den legendariske aktion skrev Danmark ind i de historiske annaler og sikrede landet international berømmelse for eftertiden. Uden skelen til religiøse skel stod almindelige danskere klar til at give en hånd med for at hjælpe deres jødiske landsmænd ud af det besatte Danmark.

I løbet af de skæbnesvangre dage i oktober 1943 lykkedes det at redde hovedparten af de 7000 danske jøder over Øresund i sikkerhed i det neutrale Sverige.

I ly af krigens ragnarok havde Hitler iværksat folkemordet på Europas jøder i et inferno af barbari uden sidestykke i verdenshistorien med SS-Einsatzgruppen, ghettoer, KZ-lejre og udryddelses-fabrikker med SS-bødler, der myrdede løs. Inkarnationen af absolut ondskab.

Herhjemme tog jødeforfølgelserne for alvor fart i oktober 1943, hvor nazistiske horder trawlede land og rige igennem i jagten på de danske jøder.

Politikens Herbert Pundik måtte flygte med hele sin familie til Øresundskysten ved Ålsgårde i Nordsjælland, hvor en fiskerbåd ville sejle dem i sikkerhed over Sundet. I bogen 'Det er ikke nok at overleve' fortæller Pundik om mødet med en svensk patruljebåd:

"Før morgengry løb vi over Strandvejen de få meter ned til den åbne strand ... fiskeren roede os ud til kutteren, og vi blev gennet under dæk. Motoren begyndte at tøffe. En gang satte motoren ud, men fiskeren fik den hurtigt i gang igen ... Så blev lugen fjernet, og fiskeren råbte, at vi kunne komme frit frem. Vi havde passeret den svenske territorialgrænse. En svensk patruljebåd kom op på siden ...". Da gjaldede det forjættende råb i nattens mulm og mørke: Välkomna til Sverige ...

Aldrig skulle de nord- og østsjællandske kyststrækninger opleve en så voldsom natlig aktivitet og trafik som i de oktoberdage, hvor de mange flygtninge af jødisk oprindelse i ly af natten blev reddet over Sundet i kuttere, fiskefartøjer og alskens småbåde.

Herbert Pundik nævner som eksempel, at såvel arkitekten Arne Jacobsen som samfundsrevseren Poul Henningsen slap over Sundet og i sikkerhed i en lille robåd, roet af civilingeniør Herbert Marcus. Det sidste stykke måtte han give op og overlade årerne til de to andre, men efter fem timers strabadser nåede de frem og i sikkerhed i Landskrona.

At der i forbindelse med de illegale jødetransporter over Øresund af og til blev udbetalt store pengebeløb til fiskerne, betragtede de fleste jøder som en rimelig kompensation for den store risiko. Men der var formentlig nogle få brodne kar, der udnyttede flygtningenes situation.

Med historikeren og forfatteren Bent Blüdnikows ord i bogen 'Min fars flugt. Jødiske skæbner i oktober 1943': "Man kan ikke se bort fra, at der sikkert var nogle fiskere og andre, der tog meget høje pengebeløb, men det var ikke typisk ..."

Modstandsbevægelsen oprettede flygtningetjenester, der fik sat flugtruterne i system, og der blev iværksat indsamling af penge, der sikrede, at ikke alene velhavende, men også ubemidlede jødiske flygtninge kunne komme over.

Dengang valgte danskere fra alle samfundslag - læger, sygeplejersker, vognmænd, taxachauffører, fiskere, studerende og husmødre - spontant at træde i karakter.

Også den 19-årige Steen Lykkeberg fra Aarhus er med livet som indsats med til at redde jøder fra Hitlers dødslejre. Allerede tidligt er han gået ind i kampen mod tyranni og undertrykkelse, og i forbindelse med nazisternes jødeaktioner i oktober 1943 får han til opgave at bringe en gammel jøde med toget fra Aarhus til Vejle, hvorfra han skal videre til sikkerhed i Sverige.

Toget skal gennem Horsens, og da Steen er eftersøgt af Gestapo for illegal sabotage også i Horsens, forklarer han den gamle mand, at han fra tid til anden vil gemme sig bag sin frakke: "Det var han med på, så "passede" han mig imens. Da vi kom til Vejle og fandt klinikken, som lå på 1. sal, jeg husker ikke i hvilken gade, sagde jeg til ham, at nu kunne han selv gå op, så ville jeg blive stående nede for enden af trappen, til jeg så, han var kommet godt ind."

I 1944 bliver Steen Lykkeberg taget af tyskerne og i ugevis udsat for tortur og grove mishandlinger. Gestapo kan ikke knække ham, og i oktober 1944 bliver han deporteret til KZ Neuengamme.

På trods af sult, sygdom og barske strabadser klarer Steen Lykkeberg sig nærmest mirakuløst igennem måneders mareridt og kan ved befrielsen i maj 1945 vende tilbage til Danmark med de hvide busser - nu en udmarvet 21-årig på sølle 38 kg

Lørdag den 1. januar 1944 i Vedersø Kirke i det vestjyske. Digterpræsten Kaj Munk tager bladet fra munden og fortæller i sin nytårsprædiken sine sognebørn om Gestapos overgreb på kvinder og mænd i jødiske Alderdomshjem under jødeaktionerne. Uden skånsel bliver de syge og gamle hevet ud af deres senge og slæbt ned til de nazistiske deportations-skibe ved Langelinie-kajen:

"... de har slaaet om sig med Mishandlinger og Fængslinger, og de har ladet Jødeforfølgelsens Skændsel udfolde sig ... slæbt af med hundredaarige gamle Kvinder, trukket Folk ned fra anden Sal ved Benene med Hovedet bumpende mod Trappetrinene ..."

Få dage senere kører Gestapos bødler ind på gårdspladsen i Vedersø Præstegård for at hente Kaj Munk. Dagen efter finder man liget af modstandskampens inspirator og nationale symbol, smidt i en vejgrøft mellem Pårup og Silkeborg ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Krav om mundbind i busser og letbane: Smilet er gemt af vejen i Smilets By

AGF

AGF-cheftræner er yderst tilfreds med europæisk lodtrækning: - Vi spiller på hjemmebane, så selvfølgelig er vi favoritter

Annonce