Annonce
Læserbrev

Kronik: Vejen til reel skattepolitisk suverænitet går gennem Europa

I en verden med grænseoverskridende problemer er der behov for grænseoverskridende løsninger. Daxit-partierne skylder at forklare, hvordan de vil bekæmpe multinationale selskabers skattefiflerier. Vejen til reel skattepolitisk suverænitet går nemlig igennem EU.

Problemer løser man bedst ved samarbejde. Og nogle problemer er så store, komplicerede og grænseoverskridende, at de faktisk kun kan løses ved at arbejde sammen. Sådanne problemer er aggressiv skatteplanlægning og økonomisk kriminalitet. Derfor kan de kun løses gennem europæisk samarbejde.

Det er således helt afgørende, at centrum-venstre kæmper for at trække EU i den rigtige retning. Hvis vi distancerer os fra EU, giver det blot usolidariske lande og virksomheder et stærkere grundlag for deres umoralske adfærd. Mindre Danmark i EU vil betyde mindre modstand mod skattelylande som Holland, Luxembourg, Irland og Malta.

Det budskab er endnu ikke gået op for ’Daxit-partierne’. Jeg tænker her på både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU - for slet ikke at tale om Dansk Folkeparti. Alle tre partier kræver en afstemning om dansk medlemskab enten nu eller i fremtiden. Og alt imens vi diskuterer dansk medlemskab – som om Brexit-spøgelset ikke taler sit tydelige sprog – fortsætter bedrageriet.

Tror man på, at vi som lille Danmark kan stille noget op mod mastodonterne Facebook, Google og Apple uden EU’s støtte, rammer man ved siden af skiven. I en tro på, at man kan få det hele, stikker man vælgerne blår i øjnene. Og i en tro på man kan bekæmpe grænseoverskridende problemer og samtidig være EU-modstander, ender danske partier fejlagtigt med at gå de multinationale selskabers ærinde.

Der er mange facetter i spil. Vi snakker både om internationale skatteskandaler, skatteunddragelse og -planlægning, et skatteræs mod bunden i hele Europa og meget andet. Alt sammen noget, der går ud over vores fælles velfærd. Og alt sammen noget, som det er uhyre svært, for ikke at sige umuligt, at bekæmpe alene. Det er der mange gode eksempler på.

For eksempel er den gennemsnitlige selskabsskat i EU’s 28 medlemslande faldet fra 35 procent i 1997 til 22 procent i 2017. I en konkurrence om at tiltrække virksomheder, skiftes landene til at sænke skatten. Derfor skal vi have en fælles bund under selskabsskatten i EU.

Hvis vi trækker os fra det europæiske samarbejde, vil andre lande blot ryste på hovedet, når vi stiller krav til deres skatteprocenter. Hvis de omkringliggende lande på usolidarisk vis bestemmer sig for at sænke skatten yderligere, flytter virksomhederne, og Danmark mister arbejdspladser og skatteindtægter. Dermed mister vi vores reelle skattepolitiske suverænitet. Det er direkte absurd, at Enhedslisten tror, vores europæiske nabolandes skattepolitik skulle kunne bestemmes fra Folketingssalen frem for igennem et forpligtende, europæisk samarbejde.

Men den officielle skatteprocent er en ting. Den faktiske er en helt anden historie. For eksempel betalte Facebook kun 0,03 procent i skat i 2015. Og Apple betalte blot 0,005 procent i skat i Irland i 2014 og slap for at betale op mod 100 milliarder kroner. Og det værste er, at det ikke er blevet meget bedre siden. Faktisk koster skattefusk og -svindel hele 15.000 kroner for hver borger i hvert eneste medlemsland i EU. Penge, der er meget bedre brugt på velfærd.

Problemet er, at den internationale skattelovgivning, vi har i dag, er mere end 100 år gammel. Den er lavet i en tid, hvor alle virksomheders overskud og værdi blev skabt af arbejdernes hårde slid ved produktionsapparatet. Derfor skal skatten i dag primært betales, hvor hovedkontoret ligger. Og derfor har Apple, Facebook og mange andre deres hovedkontor i Irland. For at undgå at betale skat.

Reglerne er forældede, fordi digitale virksomheder tjener penge i kraft af deres brugere. Da Instagram blev solgt til Facebook for seks milliarder kroner i 2012, havde firmaet 13 ansatte. Den værdi stammede fra firmaets brugerbase. Instagram og Facebook har millioner af brugere i Danmark, de tjener penge på. Alligevel siger lovgivningen, at der ikke skal beskattes her. Det er, fordi de ikke har en fabrik eller hovedkontor i de lande.

Ved at basere skattebetalingen på blandt andet antallet af brugere i de forskellige lande, kan vi løse problemet. Dermed tvinger vi usolidariske firmaer til at betale det til fællesskabet, som de bør. Men vi kan ikke gøre det, medmindre EU bliver enig om det. Og hvis vi ikke er i kernen af det europæiske samarbejde, bliver vi ikke taget alvorligt.

Derfor hjælper det ikke, når ’Daxit-partierne’ afviser at stemme i Europa-Parlamentet om tiltag, der skal bekæmpe skattesnyd og -unddragelse. For eksempel undlod Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU at stemme for 206 konkrete tiltag mod skattefuskeriet tilbage i 2017. Det drejede sig både om en opfordring til minimumsskattesatser for virksomheder og at sætte Luxemborg, Holland, Malta og Irland på den sortliste over skattely, hvor de rettelig hører til.

Som jeg ser det, er det på mange måder ganske enkelt. Når der er valg til Europa-Parlamentet den 26. maj, skal vi bestemme os for, hvilken vej det danske EU-samarbejde skal gå. Enten kan vi sætte retning mod mindre samarbejde og større distance til EU til gavn for multinationale virksomheder og EU’s skattelylande. Ellers kan vi kæmpe for et progressivt og solidarisk Europa som en del af det europæiske fællesskab til gavn for os alle. Jeg tror på det sidste. Jeg tror på, vejen til tryghed går gennem Europa.

eu skattepolitikskatgooglefacebookapplenetfangepenge nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Rådmand bad sin direktør tænke på Dansk Folkeparti: Kommunens jurister frikender Jette Skive for ulovlig ordre

Annonce