Annonce
Kronik

Kronik: Vi har brug for kunsten - mere end før

Selv om vi synes, vi kender hinanden godt og er sammen om det samme værk, så er vores fortolkninger forskellige - og det i sig selv er lærerigt og interessant.

Kunsten i det offentlige rum. Vores allesammens kunst. Kunsten i vores by. Min kunst. Kunsten i vores hjerter. Den kunst, vi lever med i vores omgivelser - den kunst, der altid er tilgængelig. På gavlene rundt om i byen, hvor vi til daglig færdes og mødes. Den kunst, vi har fri adgang til, og som vi måske dårligt bemærker eller tilskriver nogen værdi eller betydning i hverdagen.

Streetart-kunsten er der bare, og måske har den bare altid været der og er blevet en naturlig del af vores liv og oplevelse af at være til stede. Det er bare sådan min by ser ud! Og det er nogle gange først, når værket er væk, eller der kommer nyt til, at vi begynder at reflektere over dets betydning.

Nogle gange tænker vi: Godt, den rædsel forsvandt. Og andre gange begræder vi tabet over et værk, som med årene har gravet sig ind i vores hjerter og fået stor betydning for den måde, vi har identificeret vores liv og by på.

Kunst er mange ting og kan vække alle mulige og umulige minder, refleksioner og tanker i os. Kunst er et øjebliks indblik ind i et andet menneskes oplevelse af verden. En fortælling om noget, vi ikke selv er herrer over eller har haft indflydelse på. Det er både magisk og samtidig skræmmende - både fordi det rører os, nogle gange dybt, og andre gange måske forarger eller direkte forandrer os.

Kunsten i det offentlige rum har altid været katalysator for dialog og i høj grad været med til at forandre verden og os selv. Lige nu er verden under drastisk forandring, og vi er alle sammen påvirket af det, der sker, uanset om vi vil det eller ej. Lidt ligesom når vi støder på streetart i det frie og åbne byrum. Totalt uforberedt rammes vi af noget, vi ikke kender, og noget, som gør indtryk på os. Måske forandrer det os for altid, måske stryger det lige hen over hovedet på os uden at gøre særligt indtryk på os.

Uanset hvad er kunsten nu blevet en del af vores liv og fælles fortælling. Vi er pludselig sammen om kunsten, fordi den "hænger" derude i det fri og nu tilhører os alle. Og hvad endnu sværere er, herfra er det Gud hjælpe mig også op til os selv og vores egen fortolkning, hvad vi vil mene om kunsten, og hvad vi vil bruge den til. Det er nu en privat sag, og der ingen rigtige eller forkerte svar, og vi må mene lige præcis det, vi vil. Det er min oplevelse, og den er i sig selv værdifuld. Eller er den?

En fordom, jeg tit møder omkring kunst, er, at den kun er for den sofistikerede del af befolkningen med overskud på både den mentale og økonomiske konto. "Tænk, hvis jeg ved et uheld skulle befinde mig på et galleri, alene, og den portvinsduftende gallerist med silketørklæde skulle nærme sig mig og udtale noget så angstprovokerende som "nå, hvad synes du om værket?". DET er det værste, der kan ske, for jeg ville være panisk angst for at sige noget dumt eller direkte upassende".

Hmm ... Det burde ikke være sådan, for kunsten er for alle og til alle - uanset, hvilke kontoer de har fyldt op eller ikke fyldt op på. Og særligt streetart-kunsten formår, som en af de få, at se bort fra alle vores fordomme og forbehold omkring kunsten. Den er der bare, lige der midt i vores by, og kræver hverken billet eller anden særlig overvejelse. Den er der bare og med sit magiske format blæser den til oplevelse for alle!

Og netop derfor er det særligt i denne tid oplagt at lade de mange gåture, vi alligevel skal på med os selv og vores bekendte, svinge ud forbi kunsten. Nyde den, bemærke den, bruge tid med den og ikke mindst tale om den. Den kan noget, den streetart, og du vil med sikkerhed få en endnu stærkere oplevelse, hvis du sætter ord på dine oplevelser og følelser, kunsten vækker i dig. For selv om vi synes, vi kender hinanden godt og er sammen om det samme værk, så er vores fortolkninger forskellige - og det i sig selv er lærerigt og interessant.

Hvis vi åbner op over for streetart-kunsten og accepterer dens mangfoldige præmis, vil vi pludselig befinde os i risikozonen for at blive voldsomt inspirerede og møde tanker og oplevelser, vi aldrig selv havde fantasi til at forestille os. Vores syn på hinanden og verden vil være sat på spil, og vi vil nuancere vores oplevelse af at være til stede med os selv, i vores by og i vores liv.

I en tid som denne skal kunsten i det offentlige rum minde os om, at livet er i fuld gang. Vi er midt i noget, der forsvinder igen. Og imens vi venter, skal den kolossalt livgivende kilde fodre os med oplevelser, der sikrer, at vi ikke bliver skøre af at vente eller helt glemmer at reflektere over det smukke og det nære. Og så skal kunsten bare være med til at gøre vores mange gåture sjovere og mere interessante.

Lad os fylde de tomme gader med samtaler om streetart-kunst. Her kan vi nemlig være sammen om noget smukt, hver for sig, mens vi venter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tog på Odderbanen springer stationer over – og det bliver de ved med et stykke tid endnu

Annonce