Annonce
Debat

Kronik: Vores fjorde har brug for en redningsplan

havbrugfiskredningsplanforureningvandmiljøhavgrønne algeralgesuppe nex
Annonce

Vores fjorde og indre farvande står over for et ekstremt pres i disse år. Efter en periode, hvor tingene så ud til at være i bedring på grund af en målrettet indsats for at forbedre vandmiljøet, så ser vi nu desværre en forværring af den økologiske tilstand og biodiversiteten.

Det er ikke mange uger siden, at store algesupper blev observeret i Horsens Fjord og andre steder i de indre danske farvande. Den store forekomst af alger vidner om et alt for højt næringsindhold, som igen skyldes en for stor udledning af bl.a. kvælstof og fosfor.

Tilbage i slutningen af september var det så historien om, hvordan krabber er ved at overtage de danske fjorde og indre farvande - herunder bl.a. Lillebælt, Mariager Fjord og Horsens Fjord. Fiskene er til gengæld ved at forsvinde. Igen som en direkte konsekvens af den miserable økologiske stand, der desværre er i fjorde og indre farvande på grund af et alt for højt niveau af kvælstof og fosfor. Et udtryk for en "usund balance i vandmiljøet", som specialkonsulent ved DTU Aqua Mads Christoffersen beskrev det over for lokale medier i den anledning.

Samtidig er det i løbet af de seneste måneder blevet afsløret, at et havbrug i Horsens Fjord i en længere periode har udledt langt mere kvælstof til fjorden, end de har haft tilladelse til, og at de "kompenserende" foranstaltninger, man havde forsøgt sig med gennem eksempelvis muslingeopdræt, har været fuldstændig virkningsløse, da man ikke har sørget for at fjerne muslingerne fra havmiljøet igen.

Heldigvis har gode kræfter i de senere år forhindret udbygningen af havbrug i de østjyske farvande. Indtil videre i hvert fald. Men der er altså ingen tvivl om, at de havbrug, der allerede eksisterer i dag, udgør en stor belastning for vandmiljøet og kan være en medvirkende årsag til den forværrede økologiske tilstand.

Går man længere tilbage i nyhedsstrømmen, vil man ud over disse historier om forringet vandkvalitet, iltsvind og vigende biodiversitet også kunne huske historier om olieforureninger og udledning af giftstoffer fra forurenede grunde - blandt andet de såkaldte Collstrop-grunde - til fjorde og indre farvande. Også i Østjylland.

Der tegner sig altså, hvis man følger debatten omkring vores fjorde og indre farvande, et meget kritisk billede. Så kritisk, at der efter min mening er brug for en samlet redningsplan for fjordene og de indre farvande i Danmark.

Vi har tidligere været på rette kurs. Men en lang række politiske beslutninger i de seneste år har skubbet i den forkerte retning. Vi er nødt til at få vendt denne udvikling igen og får landet en politisk redningsplan, der sikrer levende fjorde og indre farvande i Danmark.

Landbrugspakken er et rigtig godt eksempel på, hvad det er, der er gået galt de sidste mange år, når det gælder indsatsen for at sikre en god økologisk tilstand i vores fjorde og indre farvande. I den samlede redningsplan, jeg foreslår, er det derfor et vigtigt punkt, at landbrugspakkens lempelse af gødningsreglerne rulles tilbage, og vi tværtimod skærper kravene til reduktion af kvælstof og fosfor. Det er således vigtigt, at vi inden for en overskuelig årrække når målet om en årlig kvælstofudledning på 42.000 ton, som er det, eksperterne mener er nødvendigt for at vende den kritiske udvikling, vi er inde i lige nu. Udledningen var i 2016 på 59.200 ton.

I den næste folketingsperiode starter arbejdet med den kommende vandplan 2021-2027. Her er det vigtigt, at vi får indarbejdet øgede krav til kvælstofreduktion, som kan sikre målet om at komme ned på en årlig udledning på 42.000 ton. Men ellers er det også afgørende, at vi sætter os ambitiøse målsætninger om reduktioner i fosfortilførslen og arbejder med metoder til at opsamle og genbruge fosfor, som inden for de næste 50-100 år bliver en global mangelvare.

Det må også være en målsætning i redningsplanen, at forurening af vandmiljøet med giftstoffer og olie skal stoppes.

Men hvad skal vi gøre for at komme i mål med redningsplanen? Mit udspil til hvordan deler sig i tre kategorier:

Indgreb mod udledning:- Landbrugspakken fra 2015 og de lempelser på udledningen, den medførte, skal rulles tilbage. - Især landbrugets kvælstofudledning skal mindskes væsentligt i de kommende år, så målet om en reduktion til mindst 42.000 ton kvælstofudledning om året kan realiseres inden for rammerne af vandplan 2021-2027.- Alle danske havbrug skal udfases eller konverteres til lukkede anlæg, hvor kvælstof og fosfor kan opsamles i stedet for at blive direkte udledt i vandmiljøet. - Alle åbne dambrugsanlæg på land skal ligeledes udfases eller konverteres til lukkede anlæg.Indgreb mod forurening:- Der skal laves en indsats for at stoppe udsivningen af giftstoffer - eksempelvis tjærestoffer, tungmetaller og olierester - til havmiljøet fra giftgrunde nær havmiljøet.- Det skal sikres, at skibsfarten i de indre danske farvande foregår på en måde så olieforureninger i fremtiden undgås - herunder skal det sikres, at myndighedernes advarsler og henstillinger respekteres af alle skibe, der sejler i danske farvande.

Genopretning:- Der skal tages landbrugsjord ud af drift i de områder, hvor der er særlig stor risiko for udvaskning.- Landbruget skal forsat arbejde med at udvikle metoder, der optimerer og minimerer brugen af gødning- Der skal sættes turbo på arbejdet med at oprette/genoprette vådområder, der kan opsamle kvælstof og fosfor, så det ikke udledes til havmiljøet.- Der skal ske etablering af stenrev og genetablering af ålegræsområder i de danske fjorde.- Der skal fortsat forskes i og udvikles metoder til at binde og omsætte kvælstof, som er blevet tilført havmiljøet. Eksempelvis dyrkning af tang i større skala.

Det må konstateres, at de danske fjorde og i stigende grad også de indre farvande i Danmark er under et stort pres i disse år. Hvis ikke vi handler, så er der en overvejende fare for, at de bliver til golde ørkener under vand. Den gode nyhed er, at der kan handles og skabes forandringer.

Hvis der kan skabes politisk opbakning til en redningsplan, som den er beskrevet ovenfor, så vil der også være meget gode chancer for, at vi inden for en overskuelig fremtid igen kan få fjorde og indre farvande med en god økologisk tilstand og med meget større biodiversitet. Til gavn ikke blot for naturen, men også for alle, der færdes i naturen, bruger den og lever af den med omtanke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Endnu en skoleelev er smittet med corona: 32 børn og seks medarbejdere sendt hjem

Aarhus For abonnenter

Borgerlige partier sikrer festugen: Lad os ikke styre af frygt

Aarhus

30-årig dømt for at sætte ild til overbos lejlighed: - Et rent held at ingen kom til skade

Annonce