Annonce
Indland

Krydstogtskibe kan slukke motorerne og tænde for strømmen

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Fra 2021 kan krydstogtskibe, der lægger til kaj i København, forsynes med strøm. Målet er renere luft.

Når krydstogtskibe lægger til kaj ved Nordhavn i København fra 2021, kan de slukke dieselgeneratorerne og blive forsynet med strøm.

Det er planen, som Københavns Kommune, Copenhagen Malmø Port og By & Havn står bag.

Parterne har bevilget 4,5 millioner kroner til et såkaldt landstrømanlæg, der skal være klart ved Oceankaj i Nordhavn i 2021.

- Københavnerne, også dem der bor tæt på havnen, har krav på at kunne trække vejret frit, uden at frygte for deres helbred.

- Derfor tager vi nu sammen de afgørende skridt for at etablere landstrøm i Nordhavn og for at finde en model, så vi også får landstrøm på Langelinie, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), i en pressemeddelelse.

Problemet er, at krydstogtskibenes generatorer udleder partikler og gasser, der kan være skadelige for mennesker.

Forskere fra Aarhus Universitet har slået fast, at forureningen fra et krydstogtskib svarer til forureningen fra 5000 biler, når det gælder udledning af partikler.

Partiklerne udledes fra høje skorstene, og det betyder, at beboere i højhuse ved havnene er særligt udsatte.

- Vi ved, at luftforurening påvirker helbredet og kan være årsag til både for tidlig død, luftvejslidelser, lungekræft og hjerte-kar-sygdomme, siger seniorforsker Steen Solvang Jensen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet.

Ifølge seniorforskeren vil det have en positiv betydning både for sundhed og klima, når skibene forsynes med strøm frem for diesel.

- Ja, det vil jeg mene. Man undgår helt forurening, mens skibene ligger i havn. Det er typisk 12 timer ad gangen. Man vil undgå både helt lokale gener og forurening, men også det bidrag, skibene giver til den generelle luftforurening, siger Steen Solvang Jensen.

Aarhus Havn undersøger for tiden mulighederne for ligeledes at etablere et landstrømanlæg.

I 2017 anløb 463 krydstogtskibe danske havne ifølge Danmarks Statistik. Københavns havn står for 70 procent af de besøgende krydstogtskibe.

Den næststørste havn er Aarhus Havn med otte procent af krydstogt-trafikken.

Derefter følger Rønne Havn med seks procent, mens resten fordeler sig på øvrige havne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Narkokørsel på fars scooter: Sigtelserne regnede ned over ung knallertkører i Egå

Annonce