Annonce
Kultur

Kulbroprojekt med tårne og parkområde: Lokale arkitekter bag vinderforslag

Tegnestuen Transform blev torsdag kåret som vindere af konkurrencen om at udvikle området omkring Kulbroen i Sydhavnen. Tårne på siden af kulbroen forbinder park og plads under broen med gangarealer og opholdspladser oppe på det gamle kulkranspor. Visualisering: Team Transform

Den århusianske tegnestue Transform blev udpeget som vinder af konkurrencen om at udvikle området omkring Kulbroen. Den gamle industribro bliver ikke bare bliver bydelens vartegn, men også et bindeled mellem det nye kvarter og resten af byen.

AARHUS: En enig jury kunne torsdag afsløre vinderen af konkurrencen om at udvikle området omkring Kulbroen i Sydhavnen.

Vinderforslaget kom fra Aarhus-tegnestuen Transform, der med et team bestående af Dissing + Weitling, Lendager Group, Vega Landskab og Søren Jensen som underrådgivere, havde det bedste bud på, hvordan det gamle kulkranspor skal indgå som et hovedelement i samspil med området.

- Vi kunne sætte flueben ved stort set alt. Det levede op til alle de krav, vi havde stillet. Det er et projekt, som spiller sammen med bydelen og som er funderet i en stærk fornemmelse for stedets ånd. Det var et projekt, som bare gjorde det godt på alle punkter, lød de rosende ord fra arkitekt Søren Leth, fagdommer i juryen.

Kulbroen bliver i fremtiden både et anker i byrummet på Sydhavnen, men også en stiforbindelse, der forener byen tværs over Spanien med en bro til det nybyggede Frederiks Plads.

På brodækket, hvor fortidens kulkran har kørt frem og tilbage med kul til gasværket, bliver der skabt flere opholdspladser.

På siden af Kulbroen bliver der bygge tårne, der skal koble gadelivet under broen, hvor der blandt andet er tænkt et grønt parkområde og en plads, med Kulkransporets hævede byrum.

- Noget af det stærkeste ved projektet er tårnene, som kan samle en række aktiviteter omkring sig, pointerede Søren Leth.

I tårnene er der visioner om vinterhave, trampoliner, klatrenet og rutsjebaner.

Annonce

Konkurrencen om Kulbroen

Det blev det århusianske arkitektfirma Transform, der sammen med teamet Dissing + Weitling, Lendager Group, Vega Landskab og Søren Jensen som underrådgivere, vandt konkurrencen om at udvikle området omkring Kulbroen på Sydhavnen i Aarhus.Oprindeligt havde 26 teams søgt om at være med i en prækvalifikation.

Af dem blev seks teams udvalgt, som skulle udarbejde ideer og forslag til fremtidens Kulkranspor: Cubo Arkitekter, Henning Larsen Architects, SLA, Tegnestuen Vandkunsten, Transform og Terroir.

Bedømmelseskomitéen bestod af Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, Kenneth A. Balfelt med særlig kendskab til kunst og socialt udsatte (fagdommer), arkitekt Søren Leth (fagdommer), Martin Thim, Kulbroens Venner, Stephen Willacy, stadsarkitekt, Bente Lykke Sørensen, chef for Bolig og Projektudvikling, Carsten Lützen, planlægger i Center for Byudvikling og Mobilitet.

De udvalgte to teams, som skulle arbejde videre: Transform med Dissing + Weitling, Lendager Group, Vega Landskab og Søren Jensen som underrådgivere samt Terroir med Latz & Partner og ISC som underrådgivere og Steffen Rasmussen som konsulent.

Læs mere om kulbroen og konkurrencen her: www.aarhus.dk/kulkransporet

Vinderprojektet fik ros for at spille godt op til Sydhavnens DNA, der er en vigtig del af visionen for området. Visualisering: Team Transform
Vinder holdet i baggrunden tog imod blomster og rosende ord fra blandt andet Martin Thim (th), der som stifter af Kulbroens Venner har været med til fra begyndelsen, at gøre Kulbroen til et vartegn for området. Foto: Axel Schütt
Kulbroen skal sammen med en ny bro over Spanien forbinde Sydhavnskvarteret med resten af byen. Visualisering: Team Transform

Hensyn til DNA

Hvor man tidligere har væltet alt i et område, inden et nyt byudviklingsprojekt går i gang, bliver der her taget hensyn til en del af de eksisterende bygninger i område og til de mennesker, som har deres gang i kvarteret. Ikke bare den kreative kerne af virksomheder, musikere og iværksættere i Sydhavnen, men også de socialt udsatte, som har deres gang i området er tænkt ind i projektet.

Martin Thim, som med Kulbroens Venner var med til at få både borgere og byplanlæggeres øjne op for den gamle kulbros værdi for området, kaldte det en "historisk dag".

- Vi er vidne til en ny måde at byudvikle på. Man har ikke tidligere ladet nogle folk komme med en idé, lade dem indgå i en proces og nå til det her mål. Vi havde ikke turde håbe på den opbakning, da vi i sin tid skabte visionen for Kulbroen og området. Ret hurtigt fik vi lavet et partnerskab med Aarhus Kommune og sammen med en masse lokale aktører hernede, politikere, byudviklere, erhvervsliv og almindelige århusianere blev der skabt en kolossal opbakning og fremdrift i projektet, sagde Martin Thim, der også har siddet med i dommerkomiteen.

- Det her viser en ny måde at gøre tingene på, som jeg tror vil sprede sig i de kommende år, mente han.

Fundraising i gang

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), kaldte kåringen af vinderprojektet "en milepæl i forhold til udviklingen af Sydhavns-kvarteret".

- Det er vigtigt, at der er nogle, der har haft drømme og visioner om at skabe et miljø, der gør, at man er med til at bevare områdets DNA, sagde han.

Hvornår projektet kan realiseres står og falder med finansieringen.

- Vi går i gang med at afdække forskellige fonde, som muligvis kan være interesseret i at være med til at finansiere projektet. Jeg er rimelig fortrøstningsfuld, og tror at det nok skal lykkedes. Vi må se, om det bliver en fuld finansiering, eller om vi også skal lave en finansiering via vores egen økonomi. Aarhus Kommune sælger arealer i området, og der er en plan om en udbudsproces i gang, så man kan også tænke på en model, hvor nogle af de penge fra salget skal være med til at finansiere dele af projektet, hvis vi ikke får fuld finansiering gennem forskellige fonde, sagde Bünyamin Simsek.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce