Annonce
Danmark

Kulturminister: Public service skal være førende på nettet

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Forud for kommende medieforhandlinger præsenterer kulturministeren tre udfordringer, medierne står over for.

Dansk public service skal være førende på nettet.

Det mener kulturminister Joy Mogensen (S), som således åbner debatten om de kommende medieforhandlinger.

I en kronik i Jyllands-Posten lørdag fremhæver ministeren tre centrale udfordringer, hun mener, at medierne står med i dag - og som et nyt medieforlig skal forholde sig til.

For det første mener Joy Mogensen, at det er et problem, at danskerne forlader de traditionelle medier til fordel for nye platforme.

Her henviser hun blandt andet til, at mediestøtten er målrettet flow-tv, radio og trykte medier, mens brugerne i højere grad benytter sig af streaming, podcast og nyheder på nettet.

- Flow-tv er måske stadig det største og vigtigste mediefællesskab for danskerne.

- Men udviklingen går stærkt, og spørgsmålet er ikke om, men hvornår andre mediefællesskaber overtager pladsen fra flow-tv'et, siger kulturministeren og peger på, at særligt de unge har fravalgt traditionelle medieplatforme.

En anden udfordring, kulturministeren fremhæver, er, at børn i Danmark bliver eksponeret mere og mere for reklamebåret og kommercielt indhold.

Her mener Joy Mogensen blandt andet, at streamingtjenester såsom Netflix og HBO er en del af udfordringen.

- Hvis vi vil være det samfund, hvor børn har verdens bedste barndom, er det så en barndom, hvor skærmen viser det uregerlige og reklamebårne YouTube og Disneys candyfloss univers?, spørger ministeren.

Til sidst lægger Joy Mogensen vægt på endnu en - for regeringen - central udfordring.

Det er de økonomiske udfordringer, som lokale og regionale medier står med, som blandt andet kommer af, at Facebook og Google har overtaget nogle af de annoncer, som tidligere kunne findes i lokalmedier og ugeaviser, siger hun.

Hvordan løsningerne på de forskellige udfordringer ser ud, vil kulturministeren dog ikke gå nærmere ind på på nuværende tidspunkt, siger hun. Først vil hun drøfte det med de forskellige parter.

Penge har hun heller ikke lyst til at tale om.

I medieforliget fra 2018 blev DR pålagt at spare 20 procent over fem år. Den første sparerunde på 420 millioner kroner er allerede gennemført. I 2022 og 2023 skal anden sparerunde på 255 millioner kroner gennemføres.

I et interview med Altinget bekræfter generaldirektør Maria Rørby Rønn, at public service gigantens strategi tager udgangspunkt i, at DR ikke skal foretage den næste sparerunde.

Den socialdemokratiske regering har dog hverken fundet penge eller på nogen måde lovet at annullere sparerunden endnu.

/ritzau/

Annonce
https://www.facebook.com/JoyMogensenKulturKirkeMin/posts/1053030538396826?__xts__%5b0%5d=68.ARDR3cVru2tVFu1KsEMD-RjV5GlGRtqje1hgXTe0iN6rNl8pPYpJgGziLDohsEfj7_whgiqIVLNFkSDgn4Z5ntR7d8BEjeQh2W4DY86U60BrXz199NnEUtKJJcekrWQxFkKz9dvDIZA0ap6LsT0OxF2q_lAoeocpnU9AHA3Cm6Jn3dISrpEZXBIpk72Ll274L0w1DdWhK7PQGBWAyj6Lnlqpux9MTyyNtNtjVpP_ei1RoI0H-F6Y7vHeWpmCceAwTLDa8nXOR_aV5ouLGfLH5UDGu-Wb7KyM5EVcgoT_NG9OgO1vkXFGZgn7aOtO_KeIqbAgdPCjrVFD5g74wNYXrFItLQ&__tn__=-R
Link til interview på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce