Annonce
Indland

Kun 192 studerende går på udflyttede uddannelser

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Regeringens målsætning ved udflytning af uddannelser var, at 500-1000 unge skulle gøre brug af dem.

Kun 192 unge gik i marts på en af de udflyttede uddannelser kaldet uddannelsesstationer, som den nuværende regering indførte i begyndelsen af 2018.

Det skriver Magisterbladet på baggrund af en aktindsigt.

Dermed er man langt fra målet om, at mellem 500 og 1000 unge skal gøre brug af muligheden for at læse dele af en uddannelse i ti mindre byer rundt omkring i landet.

I Nordjylland gik der i marts ingen studerende på uddannelsesstationer.

Målsætningen om 500-1000 studerende skulle dog først være opfyldt, når ordningen var fuldt indfaset.

Alligevel er det lave antal studerende udtryk for problemer med regeringens plan, der inkluderede 160 millioner kroner til at få gang i projektet, lyder det fra Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og talsmand for professionshøjskolernes rektorer.

- Det forslår som en skrædder et vist sted. I perioden fra 2016 til 2022 kommer vi til at spare 670 millioner kroner, så regeringens bidrag er i den beskedne ende, siger han.

Ud over utilstrækkelig finansiering, mener Stefan Hermann, at regeringen grundlæggende har grebet øvelsen forkert an.

- Lige nu støtter regeringen ikke udviklingen med sin politik. Når man ønsker at oprette uddannelsesstationer, skal man i god tid planlægge det sammen med os.

- Hvor er det, at behovet er størst, og hvor er der det bedst tænkelige potentiale? Ingen af delene har den gjort, siger han.

Tirsdag meldte Socialdemokratiet ud, at partiet ønsker at udflytte endnu flere uddannelsespladser til lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.

Og her kommer det lave antal studerende på uddannelsesstationerne ikke som en overraskelse.

- Vi tænker, at regeringen har lavet to helt fundamentale fejl. For det første har den ikke planlagt det ordentligt med dem, der er ude i felten.

- Den anden fejl er, at man har sat et beløb af, men samtidig dræner man uddannelsessektoren for penge. Derfor har man reelt sparet flere penge, end man har tilført. Det svarer til at hælde vand i et glas med hul i, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er fungerende politisk ordfører for Socialdemokatiet.

Det lave optag på uddannelsesstationerne skyldes blandt andet, at meget få har søgt ind.

At de unge generelt ønsker at komme ind til de større byer, når de skal læse videre, køber Pernille Rosenkrantz-Theil dog ikke.

- De unge skal også præsenteres for de muligheder, der er. Og mulighederne skal også være attraktive, siger hun.

For at fremme flere uddannelsespladser uden for de store byer ønsker Socialdemokratiet at fjerne det nuværende loft over, hvor mange afdelinger professionshøjskolerne kan få tilskud til at drive.

Partiet vil dog bibeholde ordningen som i dag, når det kommer til, at kun en del af uddannelsen kan tages på en uddannelsesstation.

Det er forsøgt at få en kommentar fra Venstre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce