Annonce
Indland

Kun 192 studerende går på udflyttede uddannelser

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Regeringens målsætning ved udflytning af uddannelser var, at 500-1000 unge skulle gøre brug af dem.

Kun 192 unge gik i marts på en af de udflyttede uddannelser kaldet uddannelsesstationer, som den nuværende regering indførte i begyndelsen af 2018.

Det skriver Magisterbladet på baggrund af en aktindsigt.

Dermed er man langt fra målet om, at mellem 500 og 1000 unge skal gøre brug af muligheden for at læse dele af en uddannelse i ti mindre byer rundt omkring i landet.

I Nordjylland gik der i marts ingen studerende på uddannelsesstationer.

Målsætningen om 500-1000 studerende skulle dog først være opfyldt, når ordningen var fuldt indfaset.

Alligevel er det lave antal studerende udtryk for problemer med regeringens plan, der inkluderede 160 millioner kroner til at få gang i projektet, lyder det fra Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og talsmand for professionshøjskolernes rektorer.

- Det forslår som en skrædder et vist sted. I perioden fra 2016 til 2022 kommer vi til at spare 670 millioner kroner, så regeringens bidrag er i den beskedne ende, siger han.

Ud over utilstrækkelig finansiering, mener Stefan Hermann, at regeringen grundlæggende har grebet øvelsen forkert an.

- Lige nu støtter regeringen ikke udviklingen med sin politik. Når man ønsker at oprette uddannelsesstationer, skal man i god tid planlægge det sammen med os.

- Hvor er det, at behovet er størst, og hvor er der det bedst tænkelige potentiale? Ingen af delene har den gjort, siger han.

Tirsdag meldte Socialdemokratiet ud, at partiet ønsker at udflytte endnu flere uddannelsespladser til lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.

Og her kommer det lave antal studerende på uddannelsesstationerne ikke som en overraskelse.

- Vi tænker, at regeringen har lavet to helt fundamentale fejl. For det første har den ikke planlagt det ordentligt med dem, der er ude i felten.

- Den anden fejl er, at man har sat et beløb af, men samtidig dræner man uddannelsessektoren for penge. Derfor har man reelt sparet flere penge, end man har tilført. Det svarer til at hælde vand i et glas med hul i, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er fungerende politisk ordfører for Socialdemokatiet.

Det lave optag på uddannelsesstationerne skyldes blandt andet, at meget få har søgt ind.

At de unge generelt ønsker at komme ind til de større byer, når de skal læse videre, køber Pernille Rosenkrantz-Theil dog ikke.

- De unge skal også præsenteres for de muligheder, der er. Og mulighederne skal også være attraktive, siger hun.

For at fremme flere uddannelsespladser uden for de store byer ønsker Socialdemokratiet at fjerne det nuværende loft over, hvor mange afdelinger professionshøjskolerne kan få tilskud til at drive.

Partiet vil dog bibeholde ordningen som i dag, når det kommer til, at kun en del af uddannelsen kan tages på en uddannelsesstation.

Det er forsøgt at få en kommentar fra Venstre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce