Annonce
Aarhus

Kun lille råderum i 2017-budgettet

<p>Politikerne i Aarhus Byråd indleder meget snart den årlige forhandlingsrunde om kommunens økonomi. Her kikker vi på forudsætningerne. Foto: Kim Haugaard</p>

22 millioner kroner eller blot 0,2 procent af budgettet i hele Aarhus Kommune. Det er, hvad politikerne har at forhandle om. Men mindre de selv peger på andre besparelser.

Det går godt i Aarhus, når man ser på kommunens økonomi. Vi bliver stadig flere indbyggere, flere kommer i arbejde og færre er afhængig af offentlige ydelser som kontanthjælp. I modsatte retning trækker det til gengæld, at en række sociale tilskud og ordninger falder bort eller bliver mindre - netop fordi det går bedre i Aarhus. Samlet set er økonomien nogenlunde i balance, og det levner blot et meget lille råderum på 22 millioner kroner til forhandlingerne i Aarhus Byråd om næste års budget.
Annonce
Sådan lyder budskabet fra kommunens økonomiafdeling.
»Det er klart, at sådan hen sidst på måneden kan 22 millioner kroner lyde af meget for den enkelte husholdning. Men som råderum for hele kommunen er det blot 2 promille (0,2 procent) af kommunens serviceudgifter,« kommenterer kommunens økonomidirektør Peter Pedersen.
De politiske partier stiler højt og foreslår mange nye serviceudvidelser og tiltag i budgettet her et år før næste byrådsvalg. I alt 102 beslutningsforslag har partierne lagt ind til budgetforhandlingerne. Hvor mange penge, de 102 forslag løber op i, har forvaltningen ikke kunnet gøre op, fordi der er mange forhold der spiller ind på hvert forslag.
Peter Pedersen tilføjer dog, at der kun kan gennemføres udvidelser for flere penge end de 22 mio. kr., hvis politikerne selv finder en anden finansiering ud over råderummet.
Byrådet i Aarhus Kommune har gennem mange år prioriteret en stram økonomistyring og der er gennemført omfattende omstillinger og effektiviseringer.
Over en årrække har kommunen bl.a. skåret ned på administrationen så antallet af medarbejdere er faldet. I 2011 var der 75,1 medarbejder pr. 1.000 indbyggere, mens dette tal i 2020 vil falde til 64,5. Der er da også indregnet administrative besparelser på 17 mio. kr. i budgetforslaget for 2017.
Alene i 2015 er der gennemført 25 konkrete, reelle effektiviseringer i kommunen for i alt 156 mio. kr. og der forudsættes hvert år fremover gennemført effektiviseringer for mindst 115 mio. kr.
Og der er i den grund behov for at skaffe sig luft i økonomien, for udgifterne stiger.
De såkaldte budgetmodeller betyder, at der automatisk skal tilføres flere penge til magistratsområderne, når f.eks. flere børn skal passes, flere skal i skole eller flere ældre skal have pleje. Udgifterne stiger af den grund med cirka 100 millioner kroner hvert år, og det er i forvejen indregnet i årets budgetforslag.

Mindre tilskud - mere skat

Den positive udvikling i Aarhus betyder dog også, at kommunen får færre indtægter fra de udligningsordninger, som fordeler pengene til landets kommuner. Blandt andet afskaffede regeringen i foråret den sociale særtilskudspulje, hvilket Aarhus Kommune taber 40 mio. kr. på om året. Og kommunen mister 170 mio. kr. i både 2016 og 2017 på et mindre beskæftigelsestilskud.
Omprioriteringsbidraget er i økonomiforhandlingerne tilbageført i 2017 og afskaffet fra og med 2018. Det erstattes i 2018 ganske vist af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, som også indebærer en mindreindtægt i Aarhus Kommune, men dog i mindre omfang end omprioriteringsbidraget.

Skatteindtægter fortsat høje

På indtægtssiden opererer budgetforslaget fra borgmesterens afdeling med en mindre stigning i skatteindtægterne de kommende år. Efter at udskrivningsgrundlaget i 2015 steg med 0,9 procentpoint mere end på landsplan forventer økonomerne i kommunen at mervæksten nedtrappes til 0,7 procentpoint i 2017 og 0,4 i 2020.
»Vi tror på fortsat på en vækst i skatteudskrivningsgrundlaget, der er større end på landsplan, men væksten vil ligge på et lidt mindre niveau fremover,« forklarer kommunens budgetchef Anne Knudsen.
Budgetforslaget behandles i magistraten 5. september og efter en række indledende møder mellem partierne er der afsluttende budgetforhandlinger torsdag 22. september, hvor borgmesteren forventer at kunne lande et budgetforlig for 2017 hen ved midnatstide eller senest dagen efter.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce